"Jeg misunder mænd deres on and off-knap"

Hvornår er du helt dig selv?
– Når jeg sidder i sofaen med min datter eller min kæreste inden for rækkevidde og ser gode serier. Jeg er også mig selv, når jeg laver mad, jeg selv hitter på. Det kalder jeg klapjagt i køleskabet. Jeg elsker en god bog, ofte bliver det lydbøger, fordi jeg kører så meget i bil. Jeg nyder café-ture eller en aften i byen med tøserne fra citysingler, som er en comedygruppe, jeg startede i 2010, fordi jeg blev gruelig træt af, at mænd altid har patent på at være frække. Men nok allermest elsker jeg at google på nettet efter boliger eller ting, jeg alligevel ikke har brug for.

Hvad er dit mest mindeværdige barndomsminde?
– Som 6-årig var jeg med min familie i en feriehytte et sted i Nordjylland. Mine forældre havde ikke så mange penge, og da det var højsæson for charterferier, og resten af gadens børn var draget til Mallorca, ja, så var det ikke så fedt at skulle blive i Danmark. Jeg husker, naboens pige drillende sagde: "Nååå, I skal slet ikke til noget land, hva'?, hvortil jeg svarede: "Johowww, vi skal til LEGOLAND!" Den ferie blev skæbnesvanger. Jeg plagede ved den lokale købmand for at få et stykke Jenka-tyggegummi, men fik gentagne gange et nej. Det lokkede så kraftigt, at jeg simpelthen tog det, og proppede det i munden! Men mor opdagede tyveriet og fulgte mig med raske skridt tilbage til købmandens disk. Der blev jeg så pålagt at aflevere det stjålne tyggegummi tilbage. Som om købmanden gad at have min gennemgnaskede tyggegummiklat, men det fik han altså.

Hvad kan gøre dig forarget?
– Når nogen dømmer andre på baggrund af deres udseende eller hudfarve. Vi lever i et multikulturelt samfund, hvor alle bør kunne leve sammen uanset religiøse overbevisninger eller madvaner. Vi kan faktisk lære noget af hinanden. Jeg bliver vanvittigt forarget, hvis jeg sidder i et middagsselskab, og folk pådutter mig en holdning, som jeg slet ikke er enig med dem i. Det sker efterhånden lidt for ofte. Danskerne er blevet slemme til kun at se og pille i egen navle. Så kan jeg også komme helt op i det røde felt, når vi til stadighed – både i politik og erhvervsliv – altid vasker hænder og sender bolden videre, når det kommer til at tage ansvar.

Hvornår bliver man voksen?
– Aldrig. Det håber jeg i hvert fald ikke. Livet er en legeplads, og latter og leg er medicin for sjælen. Vi glemmer ofte barnet i os selv, fordi vi får facader og fordomme. Jeg elsker barnets nysgerrighed. Ofte går der ikke mere end fem minutter, før børn, der aldrig har set hinanden før, leger sammen. Gid voksne kunne det. Også i det politiske liv.

Er der et karaktertræk, du misunder mænd for at besidde?
– De hænger sig ikke i detaljer. Jeg kan blive ved med at ændre på ting. Så meget, at jeg selv synes, det er belastende. Sjovt nok er der andre ting, jeg fuldstændig overser. Som når kattebakken skal tømmes. Jeg ser det ikke, fordi det ikke er inkorporeret, men nok mest af alt, fordi jeg ved, det bliver gjort alligevel! Så misunder jeg også deres on and off-knap. Den gad jeg godt afprøve. Nu er jeg tændt. Nu er jeg slukket. Som et mentalt blinklys.

Hvad er din sjoveste backstage-anekdote?
– For mange år siden havde teknikken glemt at slukke for min mikrofon, mens jeg gik på toilettet. Jeg både sang og skyllede ud, alt imens det hele var tilgængeligt for publikum. Den sidder stadig i mig, hver gang jeg går på scenen. Jeg clearer det lige af med lydmanden fra gang til gang: Når jeg har forladt scenen, skal du mute min mikrofon!

LÆS OGSÅ: "Det har jeg fortrudt, at jeg ikke gjorde"