”Du vil ikke kunne gå uden for en dør uden at blive genkendt”
SPONSORERET indhold

"Det har jeg fortrudt, at jeg ikke gjorde"

'Tøsedrengenes' succes prægede Anne Dorte Michelsens ungdom og medførte svære fravalg. Det skriver hun om i et brev til sit yngre jeg, som du kan læse her.

Af:: Marie Louise Truelsen Foto: Les Kaner & Alamy
27. jul. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Kære Anne Dorte

Du gør det faktisk ret godt der i starten af 20'erne! Måske i virkeligheden bedre, end jeg gør det i dag i en alder af 55. Og derfor sidder jeg lige og tænker på, om det overhovedet er rigtigt at prøve at give dig nogle gode råd? Man kan jo sagtens komme med alle sine indhøstede erfaringer her bagefter, men jeg bliver faktisk lidt urolig ved tanken. For du har jo netop den impulsive, ubekymrede og meget stærke fornemmelse for, hvad du gerne vil, og hvad der er vigtigt. Og du ved, hvem du har lyst til at arbejde sammen med. Tænk, hvis der så kom en meget fornuftig person og sagde til dig: Husk nu pensionsopsparingen! Hvad ville det mon gøre ved dig?

Du bor i en lille toværelses lejlighed uden bad i Istedgade. På væggen hænger en collage, du selv har lavet af en reklame for pensionsopsparing. Reklamen forestiller et ægtepar og to små børn – nogle meget, meget, meget pæne mennesker – og reklameteksten lyder: Leve livet hele livet. Det har du streget over. I stedet har du skrevet: Kede sig hele livet! Det er sådan, du ser fremtiden, hvis det hele bliver alt for fornuftigt. Du gider ikke gå og tænke over at sætte 400 kroner i banken hver måned for at spare op – det havde ellers ikke været så tosset – men den vilje, du har til at have et spændende, udfordrende og sjovt liv, skal du holde fast i.

Bliv ved med at gøre det, der tænder dig. Du skal have lov til at gro selv. Ind i de ting, som er rigtige for dig. Alt det, der kommer til at ske for dig, det sker, fordi du gør alle de rigtige ting, og fordi du fokuserer på det vigtigste. Det synes jeg faktisk, at jeg er blevet dårligere til, efter jeg er blevet ældre, men det er nok, fordi jeg har så pokkers travlt hele tiden.

Du er lige begyndt at arbejde sammen med fyrene fra Tøsedrengene. De er sønner af forretningsmænd fra Nordsjælland, og du kommer fra et akademisk, venstreorienteret kollektiv i Jylland. Egentlig har I ikke meget til fælles, men sammen bliver I en succes. Så go for it!

LÆS OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: Hanne-Vibeke Holst: "To gange om året tænder jeg af"

I dag taler man så meget om, at unge mennesker skal gå den lige vej med uddannelse og job, men det er jo ikke alle, der er så heldige som dig, at de ved, hvad de vil, og jeg synes, at det er vigtigt at få lov til at svæve lidt. Hænge i luften og mærke efter. Prøve at finde sin egen vej. Det er det, du er i gang med. Og det ER den rette vej, kan jeg fortælle dig. Du begynder dog på en uddannelse på Journalisthøjskolen, fordi du trods alt også har en mere snusfornuftig side, men du gør aldrig uddannelsen færdig, fordi du pludselig bliver meget berømt med Tøsedrengene.

Det er det rigtige for dig at satse på musikken, men hvis jeg alligevel skulle give dig et par gode råd, ville et af dem være, at du skal gøre den uddannelse færdig. Det har jeg fortrudt, at jeg ikke gjorde, for det irriterer mig, at der er noget, jeg ikke har gjort færdig.

I øvrigt vil jeg også gerne lige forberede dig lidt på, hvordan det bliver, når du bliver berømt, for det bliver meget overvældende for dig. Du vil ikke kunne gå uden for en dør uden at blive genkendt, og du kommer ikke til at bryde dig så meget om det. Du bliver lidt sky og tilbagetrukket på en måde, der ellers ikke rigtigt ligner dig. Succesen – og de penge, der følger med – kommer bag på dig, og mit bedste råd er at tale med andre, der er blevet kendte. Lyt til deres erfaringer i forhold til det at være berømt. Problemet er nok bare, at der ikke er så mange at snakke med der i 80'erne, for der er ikke rigtig andre, der oplever den samme pludselige succes, som I gør.

Men jeg kan jo fortælle dig, hvad jeg i dag siger til andre, der ringer til mig, fordi de pludselig er blevet berømte og gerne vil have et godt råd. Jeg siger til dem, at de skal indse, at det nok er noget, der vil forfølge dem resten af livet, og at de lige så godt kan acceptere det og lære at leve med det. Man kan ikke flygte fra det. Så nyd det, klap dig selv på lidt på skulderen, og lev dit liv. Men igen – hvor meget kan man egentlig bruge andres råd til noget? Jeg har faktisk skrevet en sang om lige præcis det. Den hedder "Falder som et rosenblad" og en del af teksten lyder: "Der er så mange gode råd, der hellere skulle gå ud og lege. Der er så meget sund fornuft, der længes efter gale veje". Og det er mit vigtigste budskab til dig.


LÆS OGSÅ: "Der er masser af lærdom I at gå fra hinanden"