Billede 1 - Mange gør det – men den her vane med at gå på toilettet, kan være en dårlig idé, siger ekspert

Mange gør det – men den her vane med at gå på toilettet, kan være en dårlig idé, siger ekspert

Det kan lyde som ren fornuft lige at ”tisse af” inden en lang togtur eller en tur i biffen. Men ifølge gynækolog og PhD Dorthe Snejbjerg (@gyndoktor på instagram) er det en vane, som kan føre til problemer med din blære.

Billede 2 - alt.dk logo

De fleste af os kender nok til den tanke, der popper op i hovedet, lige inden vi begiver os ud i en situation med lange udsigter til et toiletbesøg.

”Jeg må nok hellere lige tisse af først.”

Men ifølge gynækolog og Ph.d. Dorthe Snejbjerg er det ikke en god strategi, hvis du går på toilettet, før du rent faktisk er rigtigt tissetrængende.

”Det er en dårlig vane, fordi man risikerer at få en overaktiv blære. Det skyldes, at der i blærevæggen sidder nogle strækfølere, som sender et signal til hjernen om, at man skal tisse. Men det signal kommer oftere, hvis man har vænnet blæren til at blive tømt allerede når den er halvt fyldt, og så kan man få det, der hedder en overaktiv blære.”

”Så det er klart bedst ikke at tisse, før man reelt føler en tissetrang, fordi det indebærer en risiko for at blærens signal bliver overfølsomt og hidsigt. Og det kan være til stor gene at opleve hyppig tissetrang, samtidig med at der ikke kommer så meget ud, når man så sidder på toilettet.”

Hvad sker der i blæren, når den er overaktiv?

”Der er to patientkategorier. Den ene har en lille hidsig blære, hvor man allerede ved 100-200 ml urin mærker tissetrang, fordi man har vænnet sig til at tisse alt for hyppigt. Den anden gruppe tisser også rigtigt mange gange, men de får først udløst tissesignalet, når blæren faktisk er fyldt. De får bare kun tømt halvdelen af blæren, og så går der ikke længe, før de igen skal tisse.”

Hvordan kan man vide, hvilken slags overaktiv blære, man har?

”Det kan man ved at blive scannet hos en gynækolog. Så går man ud og tisser i klinikken og bliver scannet bagefter. Så kan jeg se, om man har en lille, hidsig blære, der tømmer sig helt, eller en stor, der bare kun tømmer sig halvt.”

”Problemet kan behandles med lægemidler, som bedøver det hidsige signal fra blæren.”

Kan man ikke gøre noget selv?

”Jo, man kan også forsøge at træne sig ud af problemet. Det kan være en god idé, både fordi der kan være ventetid hos lægen, for at undgå brug af medicin og fordi man faktisk kan gøre rigtig meget selv. Men det er selvfølgelig vigtigt, at hvis det ikke virker, og man synes, man har prøvet at justere sine vaner, så fortjener man at blive scannet og lige få tjekket, hvordan blæren tømmer sig.”

”Men en god øvelse er at snyde hjernens tissesignaler ved hjælp af en øvelse, der hedder double-voiding eller triple-voiding. Det handler om at udføre nogle rutineprægede opgaver, når man har tisset første gang, men uden at forlade badeværelset. Det vil altså sige, man tørrer sig, man rejser sig op, men man skal ikke gå ud af badeværelset og lave noget andet. Man skal bare lige stå og måske bare vippe lidt, eller stillingsændre, og så ned og sidde igen. Og så lige se, om man kan tisse lidt ekstra. Og det kan man gøre enten to gange eller tre gange. Så kan man være heldig at få tømt det sidste af. Og det giver jo selvfølgelig en større frihedsgrad til, hvornår man næste gang skal tisse.”

”Men det er kun relevant for dem, der ikke tømmer sig ordentligt. De andre, der egentlig tømmer sig, men som bare har en hidsig blære, der reagerer allerede ved 100 ml, de skal øve sig i at behovsudsætte. Hver gang man skal tisse, så skal man tænke over, hvornår man sidst har gjort det. Og hvis det ikke er længe siden, så skal man lige vente 5-10 minutter, inden man giver efter for trangen.”

Hvor ofte bør man tisse?

”Hver tredje til fjerde time, så det vil sige 5-7 vandladninger på et døgn. Hvis man tisser oftere end det, kan det være en god idé at udfylde at skema over sine væske- og vandladningsvaner.”

Kan hyppig tissetrang ikke bare skyldes, at man har fået meget væske?

”Jo, det er også væsentligt at se på væskeindtaget. Hvis du opdager, at du faktisk drikker mere end de 1,5-2 liter, som er anbefalet, så kan din blære sagtens være helt velfungerende, mens dit væskeindtag bare er for højt.

”Der er også nogen, der drikker aftente, og så er de oppe og tisse to-tre gange om natten. Nogle tænker ikke over den sammenhæng, men te er vanddrivende, og du skal helst ikke drikke efter kl. 20-21 om aftenen. Der skal nyrerne bare have fred og ro, så man kan gå i seng og få en god nats søvn.

”Og så vil jeg fraråde, at man altid har en vandflaske stående ved siden af sig. Man skal drikke, når man er tørstig, og ikke drikke små tårer konstant i løbet af dagen. Så bliver det nogle lidt indstuderede vaner, hvor man drikker, fordi man bør og ikke fordi man er tørstig. Ligesom mange tisser, fordi de føler, at de bør – ikke fordi de skal. Man kommer lidt langt væk fra sig selv. Så hvis vi trækker den op på en større skala, så skal vi blive bedre til at lytte til kroppens signaler for, hvad vi virkelig trænger til, i stedet for at tænke at vi burde drikke vand hele tiden eller at vi burde tisse af.

Hvad er gode blære- og tissevaner i det hele taget?

”Det er også vildt vigtigt, at man sørger for at tisse godt af, når man tisser. Det vil sige, at man rent faktisk får tømt sin blære. For lad os sige, at du får et signal om at skulle tisse, når din blære indeholder 400 ml urin, men du har travlt og tager dig ikke tid til at få tømt blæren. Så vil den på et tidspunkt begynde at reagere allerede, når den er halvt fyldt. Så du skal slappe af, når du tisser, og ikke presse fordi du vil skynde dig.”

”Der vil også være rest-urin tilbage i din blære, når den ikke bliver tømt fuldstændigt, og det kan gøre dig disponeret for blærebetændelse, da rest-urin fodrer bakterier. Samtidig risikerer man, at blæren bliver slap, fordi den ikke får mulighed for at trække sig helt sammen, og så får man et svagere blæresignal og kan risikere ufrivillig vandladning.”

Så – til sidst – er det helt no-go at man smutter på toilettet "for en sikkerheds skyld", inden man tager ind og ser end 3 timer lang film i biografen?

”Enkelte gange kan man sagtens gøre det, men det er vigtigt, at det ikke bliver en vane. Det er klart, at når man tisser af, så går der jo længere tid, før man får tissesignalet igen, for så er udgangspunktet 0 ml urin i blæren, når biograffilmen starter, og så er der længere tid til du skal tisse, end hvis du tager i biografen med 100 ml i blæren allerede.

”Men man skal kun gøre det de udvalgte gange, hvor man tænker, at nu er det meget vigtigt, for det vil altid være bedre at lytte til kroppens behov.”

Hvad er gode væske- vandladningsvaner?

• Drik ca. 1½ - 2 liter væske i døgnet 

• Undgå at overfylde din blære ved at lade vandet minimum hver 3. – 4 time 

• En normal vandladning består af 250-400 ml urin

 • Den samlede urinmængde på et døgn bør ikke overstige 2 liter 

• Hvis du drikker mere end 1½ - 2 liter væske, kan du blive nødt til at gå oftere på toilettet 

• Det er normalt med en enkelt vandladning i løbet af natten. Hvis du er generet af natlige vandladninger, kan du med fordel prøve at undlade væskeindtagelse efter kl. 19 og blot skylle munden ved tørstfølelse.

• Det er vigtigt, du giver dig god tid til vandladningen, så du få tømt blæren helt. Sid afslappet på toilettet og brug ikke mavemusklerne til at presse urinen ud med. Blæremusklen skal helst selv gøre arbejdet. Du kan evt. lade vandet ad to til tre omgange med et minuts mellemrum (dobbelvoiding).

Kilde: Gyncare.dk