Sådan ser du forskel på drilleri og mobning

Denne artikel blev oprindeligt bragt på klikk.no. Dette er en redigeret udgave.

I Danmark bliver to børn i hver skoleklasse udsat for mobning. Sådan lyder et gennemsnit fra Børns Vilkår, og det er alt, alt for mange. 

Men hvordan kan du som forælder skelne drilleri fra mobning - og hvad gør du, hvis dit barn selv er den, som mobber?

Et stort samfundsproblem 

Mange forældre oplever, at skolen ikke griber ind tidligt nok overfor mobning.

– Skal vi kunne løse mobning, er det vigtigt at forstå hvad der ligger bag. Adfærden skal tages hånd om, men sanktioner alene hjælper sjældent, siger børneombudsmand og politiker Mina Gerhardsen.

Hun efterlyser nationale retningslinjer, der sikrer systematisk håndtering på alle skoler. 

LÆS OGSÅ

Som barn blev Søren Staun udsat for grov mobning – og det påvirker stadig hans liv

I folkeskolen blev Søren Staun holdt uden for fællesskabet og udsat for mobning i så grov grad, at det stadig spiller en stor rolle i hans liv. Men nu har hans rolle som ambassadør for Julemærkehjemmene givet ham anledning til at se sine adfærdsmønstre efter i sømmene.

– I dag bliver det for tilfældigt. Nogle skoler arbejder godt, andre nøjes med kampagner. Sandheden er, at vi stadig har alt for høje mobbetal, siger hun om situationen i Norge, hvor over 70.000 børn har oplyst, at de oplever mobning - og sidste år fik den norske hjælpelinje SnakkOmMobning.no hele 4500 henvendelser.

Mobberen har også brug for hjælp

Ifølge projektleder for anti-mobbetiltag, Hilde Brendehaug Hugaas ved Det Regionale Center for Børn og Unge i det vestlige Norge, er det ikke kun offeret, der rammes på sigt.

– Børn, der mobber andre, har øget risiko for dårlig udvikling og negative livshændelser. Det er afgørende at hjælpe børnene i en mobbesituation - uanset hvilken side, de står på, siger hun.

Mobning handler ofte om komplekse processer og er en stor belastning for dem, der er involveret. 

Forskning viser, at skadevirkningerne efter mobning er store, og konsekvenserne kan vare ved langt ind i voksenlivet.

Fællesskab bygger tryghed 

Selv peger børn ofte på fællesskab som nøglen.

LÆS OGSÅ

Hans egen pludselige reaktion kom bag på Thomas Evers Poulsen: ”Jeg troede, jeg havde lagt det bag mig”

”Jeg var bare meget anderledes end de andre,” siger Thomas Evers Poulsen, der som barn blev mobbet i skolen. Nu kommer han med et stærkt budskab og et ønske om en konkret forandring i folkeskolen til kamp mod mobning.

 – At gøre ting sammen er noget af det mest effektive for at skabe et godt miljø, hvor alle kan være med. Lege, gåture, aktiviteter og små projekter, der hjælper med at bygge relationer og reducerer risikoen for at nogen er udenfor, siger Mina Gerhardsen.

Dette stemmer overens med Børnebarometeret 2025, hvor 1400 norske børn i alderen 9 - 12 år blev spurgt om, hvad der er vigtigst for trivsel. 

På førstepladsen kom en tryg social arena og venskab. 

Hvis man opdager, at ens eget barn mobber, er eksperterne klare i deres råd. For det første er det vigtigt at være tydelig om, at mobning aldrig er i orden, men også at hjælpe barnet til at forstå sammenhængen mellem handling og konsekvens.

LÆS OGSÅ

Lisas søn sagde fra overfor mobning - og det gav ham et venskab for livet

Jeg fulgte bekymret med fra sidelinjen, da min 16-årige søn blev lukket ind i gruppen af populærere drenge på sin skole. Samme gruppe ville dog intet have at gøre med hans bedste ven. Ham begyndte de i stedet at mobbe, men det skulle vise sig at komme med en pris. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

 – For børn, der mobber, er det vigtigt at øve sig på selvregulering og sociale færdigheder, og forudsigelighed er en vigtig faktor her. Derudover er ros og positiv opmærksomhed noget, der kan styrke barnets motivation og selvfølelse for ikke at mobbe, siger Hilde Brendehaug Hugaas.

De voksne skal reagere 

Gennem hjælpelinjen snakkommobbing.no ser leder Phillip Lyding en øget efterspørgsel i forbindelse med, at ferier er overstået, og børn gruer for skolestart på grund af negative oplevelser med mobning og følelsen af at blive holdt udenfor.

– At nogen tager sig tid til at lytte er utrolig vigtigt, og det er noget, flere børn fortæller er en mangelvare i deres liv.

Han understreger vigtigheden af at reagere på alle former for mobning - hver gang.

LÆS OGSÅ

En læser fortæller: "Vores 11-årige datter levede i et helvede"

Fra at være en glad 11-årig pige, havde Emma ændret sig. Hun var tavs, klagede over ondt i maven og ville ikke i skole. Hun nægtede at tale om, hvad der var galt, og det var først, da hun en dag kom hjem fra en fødselsdag og brød sammen, at vi forstod, hvilket helvede hun levede i. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

– Hver eneste gang skal man reagere. Reagerer du ti gange, men ikke den ellevte, vil barnet opleve, at du accepterer, at de bliver mobbet. Børn har brug for mennesker, der kan lide dem, som de er, og som sætter pris på dem, når de ikke længere kan finde noget godt ved sig selv, siger Phillip Lyding. 

"Vekslerne"

Blandt mobbere og mobbeofre findes også en mindre gruppe børn, der både mobber andre og selv oplever at blive mobbet. Disse kaldes "vekslere" eller børn med dobbelte roller.

– Det er børn med en stor sårbarhed, hvor voksne kan opleve det udfordrende at hjælpe på en god måde, siger Hilde Brendehaug Hugaas.

– Det er ekstra vigtigt, at voksne omkring barnet har en åben og god dialog og hjælper barnet. For her ved vi, at der er stor risiko for skadevirkninger. 

Forskellen på mobning og drilleri

Det er altid de voksnes ansvar at stoppe mobning, oplyser Børneombudsmanden.

– Det er voksne, der skal forebygge og stoppe mobning, ikke børn, siger Mina Gerhardsen.

– Forældre har en særlig vigtig rolle med at sørge for at følge op på organiserede vennegrupper, eller bidrage til at alle er inviteret til fødselsdag og har nogen at gå samme med til Halloween, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ

Når mobning ødelægger alt: Louise skiftede navn og flygtede til udlandet

Louise Winther måtte genopfinde sig selv for at overleve barndommens mobning: Hun skiftede navn, flygtede til udlandet og blev en anden. Først midt i livet fandt hun modet til at gøre op med fortiden og bryde tabuet.

– Drilleri kan være gensidigt og ufarligt, og behøver ikke være krænkende og skadeligt, som mobning kan være. Mobning er klare negative handlinger, gentagne og er altid på bekostning af den ene part. Det føles ubehageligt og giver følelser som vrede, usikkerhed, ensomhed, tristhed eller smerte, oplyser Hilde Brendehaug Hugaas, som tidligere har arbejdet som rektor på en skole.

– Nogle gange ser vi, at forældre bidrager til udelukkelse og ekskludering ved at lave regler om, hvem børnene kan være sammen med. I sådanne tilfælde er det ekstra vigtigt at minde om, at alle har et fælles ansvar og skal se flere end deres eget barn, siger Mina Gerhardsen.