Sponsoreret indhold

Getty Images
Getty Images

17 aktiviteter I kan lave som familie i sommerferien

Skal I holde ferie inden for landets grænser, er der ingen grund til at gå glip af hyggelige, sjove og helt særlige oplevelser. Udforsk listen her, hvor I både finder ting, I kan lave i Jylland, på Fyn og Sjælland.

Er I til storslået dansk natur, dyreparker, eller måske vil I rejse en tur tilbage i tiden og opleve, hvordan det var at leve dengang? Uanset om du vil tage børnene med ud at klappe en glad gris på landet, eller om I vil blive klogere på historiske begivenheder, står oplevelserne i kø på listen her. Der er både aktiviteter, der egner sig til dage med solskin og regnvejrsdage.

IKONO Copenhagen
IKONO Copenhagen

IKONO: Hvor børns lykke blomstrer med kreativitet og leg

Hos IKONO Copenhagen tror de på, at børns lykke starter med, at vi lader dem være sig selv: nysgerrige, kreative og frie til at lege – til at lege uden for rammerne. Her er hvert rum en overraskelse, der vækker fantasien: farver, lys, teksturer og uventede lege, der inviterer til at udforske, grine og opdage.

IKONO er et sted, hvor I kan skabe minder sammen som familie, dele unikke øjeblikke og styrke børns naturlige glæde. For når børn får lov til at udforske uden grænser, vokser deres lykke. Hos IKONO fejrer de den glæde – glæden ved at lege, skabe og blive overrasket sammen.

Kom og oplev en anderledes og følelsesrig oplevelse midt i hjertet af København.

Birkegårdens Haver
Birkegårdens Haver

Familieoplevelser i Birkegårdens Haver og Familiepark

Drømmer I om en sommerferie fyldt med hygge, afslapning og sjove oplevelser for hele familien? Så skal I tage et smut til Birkegårdens Haver – stedet, hvor I kan nyde de smukkeste omgivelser og skabe minder, der varer ved.

Børnene vil elske dyreområdet, hvor de kan møde æslet Buster, grisen Ronja, geden Sofus og mange andre søde dyr. Og når der skal brændes krudt af, venter tre legeområder – blandt andet den populære Tarzanbane.

Der er masser af sjove og hyggelige oplevelser for hele familien! Tag på opdagelse i de fem unikke haver, udfordre hinanden i en omgang minigolf, eller slap af på et af picnicområderne. Når sulten melder sig, kan I også besøge caféen, eller måske kan gavebutikken friste med en is?

Glæd jer til en dag fyldt med nærvær, grin og skønne oplevelser i Birkegårdens Haver – Vestsjællands hyggeligste familiepark.

Tjek deres events for børn, bl.a. i sommerferien, hvor der er skattejagt og ATV-kørsel.

Copenhagen Air Experience
Copenhagen Air Experience

Lad hele familien udfordre tyngdekraften

Forestil jer at træde ind på nettet i et glaskammer, mærke vinden suse forbi ørerne, brede armene ud og flyve!

Hos Copenhagen Air Experience kan hele familien prøve noget helt unikt: at flyve i en vindtunnel! Her blæser fem store propeller en luftstrøm på op til 220 km/t, som løfter dig op i luften og simulerer følelsen af det frie fald – præcis som faldskærmsudspringere oplever, når de hopper ud af et fly.

Oplevelsen hedder Indoor Skydiving, og det er både sjovt, sikkert og helt uforglemmeligt. Sammen med en instruktør træder du ind i flyvekammeret, læner dig ind i luftstrømmen, strækker armene ud og pludselig flyver du!

Det hele foregår i trygge rammer og passer perfekt til familier, der søger en spændende og anderledes oplevelse sammen. Alle fra 7 år og op kan flyve – og følelsen bagefter er helt fantastisk!

Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center

BYGGEGLÆDE OG GENBRUG i Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center inviterer alle til en sjov sommer fyldt med spændende arkitekturoplevelser. Se for eksempel, hvordan arkitekturen tager form, når vi genbruger materialer og stopper med at smide ud, eller dyk ned i fascinerende fortællinger om dansk design og arkitektur fra vikingetiden til i dag.

I DACs hyggelige familieværksted kan børnene lege med genbrug og arkitektur og få gang i både krop og sanser. De kan også tage på arkitekturjagt rundt i huset med sjove arkitekturudfordringer undervejs.

Prøv også Københavns vildeste kunstrutsjebane, den 40 meter lange DAC Slide, og få pulsen op på den udendørs legeplads, og spis dejlig mad i caféen.

Familieværkstedet Byg og tryk med Genbrug er åbent hver dag i sommerferien fra kl. 11-17.

Børn har gratis adgang i følgeskab med en voksen. Det er gratis at deltage i familieværkstedet, når entréen er betalt for den voksne. Værkstedet kræver ingen tilmelding.

Læs mere om alt det, I kan opleve i sommerferien her.

Garderhøjfortet
Garderhøjfortet

Sommerferieaktiviteter på Garderhøjfortet

Kom til sommerferie på Garderhøjfortet, og få brændt lidt krudt af, samtidig med at familien får en hyggelig og lærerig dag!

Glæd jer til masser af forskellige sommerferieaktiviteter! I hele sommerferien kan du komme forbi og være med i den store mystiske gådejagt rundt omkring på fortet. Garda er vendt tilbage med nye udfordringer. Her skal du finde frem til de rigtige koder for at åbne de rigtige låse.

Du kan også komme på legetøjsskattejagt, gå på opdagelse i de interaktive udstillinger eller træne som en vaskeægte soldat fra 1. verdenskrig. Hver dag kan I også tage med på en rundvisning på hele fortet og komme op i det store To-kanon tårn, hvor I selv kan prøve at skubbe tårnet i stilling, hvis I er stærke nok!

Der er noget for enhver smag og alder, når du holder sommerferie på Garderhøjfortet, så glæd dig til et BRAG af en oplevelse!

GeoCenter Møns Klint
GeoCenter Møns Klint

Fortiden bliver levende på GeoCenter Møns Klint

GeoCenter Møns Klint kan hele familien rejse 70 mio. år tilbage i tiden og gå på opdagelse i en verden fuld af forunderlig natur og fascinerende fortællinger – fra Kridttidens drabelige havmonstre til istidens voldsomme kræfter.

Den store interaktive udstilling er et fantastisk univers for nysgerrige børn og legesyge voksne. Her er 3D-biograf, Virtual Reality, leg med vand og sand, og en masse sjove og lærerige installationer. I år er der premiere på to helt nye 3D-film: ”T.Rex” og ”Blue Whales – Return of the Giants”. Begge med danske stemmer af den kendte og elskede naturformidler Sebastian Klein.

I sommerferien kan I også komme med på fossiljagt på stranden, mærke suset på klatre- og svævebanen, og komme med på mountainbiketur i Klinteskoven. I workshoppen er der hver dag hyggelige aktiviteter for de mindste, hvor de bl.a. kan støbe mosasaurtænder og lave vættelysamuletter.

Udenfor er bagtæppet de ikoniske hvide klinter, det turkisblå hav og den lysegrønne bøgeskov – og ikke mindst Danmarks længste (og flotteste?) trappe!

Glyptoteket
Glyptoteket

Sommerferie på Glyptoteket: Blomster og historier

Lav fantasifulde papirblomster, og kom med på spændende guidede ture, hvor I kan gå på jagt efter blomster og planter og høre skæve historier.

I hele skolernes sommerferie kan børn og deres voksne gå på opdagelse i de blomster og planter, man kan finde i Glyptotekets kunst og arkitektur, og så kan I selv give jer i kast med at lave jeres egne sjove, flotte og fantasifulde blomster!

Hver dag tager Glyptotekets værter imod på tæpperne i Vinterhaven. Her kan I lave blomster i farverigt crepepapir, som I kan få med jer hjem eller ”plante” i et fællesbed på museet. I kan også sidde og tegne eller farvelægge.

Kl. 11.30 og kl. 14 vil der i hele sommerferieperioden være guidede ture på museet, hvor I kigger efter blomster og planter og hører sjove fortællinger: En palme forbereder sig på at dø, en kunstmaler finder håb i lyserøde roser, og en dreng forvandles til en påskelilje. Historierne varierer fra dag til dag.

Blomsterworkshoppen finder sted tirsdag til søndag mellem kl. 11-15 fra 28. juni til 10. august og egner sig bedst for børn fra ca. 5 år og deres voksne.

Læs mere her.

Kronborg
Kronborg

Sommer på Kronborg: Gratis for børn

Kronborg kan I hele sommeren opleve den prisvindende Historiejagt, hvor I sammen med Hamlet og resten af hoffet skal udpege en ny regent efter kongens alt for tidlige død. I kan også prøve kræfter med slottets mange aktiviteter for børn, nyde udsigten fra kanontårnet og gå en tur langs voldene. Spændende oplevelser for hele familien, og husk; der er gratis adgang for børn og unge under 18 år.

Læs mere her.

Middelaldercentret
Middelaldercentret

Historiske oplevelser for hele familien – middelalderen er kun nogle timer væk!

Middelaldercentret er et historisk aktivitetscenter, hvor fortiden vækkes til live. Her kan I besøge den rekonstruerede 1400-tals købstad Sundkøbing. Byen befolkes af flittige og dygtige håndværkere, og de fleste dage kan man overvære drabelige og flotte ridderturneringer.

Prøv kræfter med alverdens middelalder-aktiviteter, og oplev magien, som du kender fra film og tv-serier, når verdens største kastemaskine vækkes til live, og kanonerne brager. Byens borgere står klar til at fortælle om dagliglivet for over 600 år siden – og alt foregår i de smukkeste omgivelser ud til det glitrende Guldborgsund. I havnen vugger købmandens flotte handelsskib, og duften af nylavet middelaldermad kildrer næseborene. I kan prøve kræfter med den mægtige langbue på skydebanen eller nyde en slentretur i Teknologiparken i den smukke skov og se nærmere på nogle af middelalderens imponerende maskiner. 

Her er der kort sagt rigeligt stof til en hel dags gode, spændende og hyggelige oplevelser for både børn, voksne og seniorer – og samtidig kan I blive lidt klogere på jeres egen baggrund, kultur og fortid.

Glæd jer til uforglemmelige øjeblikke på Middelaldercentret – et eventyr for hele familien!

Læs mere her.

Oplevelsescenter Nyvang
Oplevelsescenter Nyvang

Dyk ned i andelshistorien med hele familien!

I Oplevelsescenter Nyvang, lige ved Holbæk, oplever I livet og hverdagen i en landsby og en lille stationsby i midten af 1900-tallet. Træd ind i en tidslomme, hvor over 30 frivillige dagligt står klar til at formidle tiden 1930 til 1959.

Gør en god handel i Brugsen. Få lidt til den søde tand hos Bageren. Tal med sygeplejerskerne, postbuddet eller landbetjenten. Besøg Husmandsstedet, Zoneredningsstationen eller et af de mange andre huse og butikker.

Taastrup fodboldgolf
Taastrup fodboldgolf

Dyst om hvem der bliver banens mester!

Taastrup fodboldgolf er klar til jer, der vil kombinere frisk luft, bevægelse og masser af grin!

Banen består af 20 udfordrende og sjove huller med forhindringer i forskellig sværhedsgrad – så både børn, teenagere og voksne kan være med på lige fod.

Spillet følger golfens regler, men i stedet for en kølle sparker I bolden i hul. Det handler om taktik, præcision, sjov og et godt spark. Fodboldgolfparken ligger i smukke naturomgivelser med picnicborde og god plads til afslapning. Forhindringerne er bygget i træ fra egen skov, og de passer godt på naturen.

Her får I en aktiv og sjov familieoplevelse, hvor både konkurrencegen og fællesskab bliver sat i spil. Fodboldgolfbanen er designet til at teste jeres evner og udfordre jer på nye måder. Kan I navigere forbi forhindringerne og finde den perfekte bane til hvert spark? Find ud af hvem i familien, der klarer sig bedst gennem banens mange udfordringer og bliver dagens vinder!

Danmarks Jernbanemuseum
Danmarks Jernbanemuseum

Oplev en sommerferie fuld af tog, leg og oplevelser for hele familien

Sommerferien på Danmarks Jernbanemuseum byder på spændende aktiviteter for både små og store. Minitoget kører hver dag, og på udvalgte dage kan I tage en tur med den gamle veteranbus og køre med damplokomotivet Odin i fuld fart.

Kom helt tæt på de store lokomotiver og flotte gamle vogne, og mærk historiens vingesus. Leg på Børnebanegården, der er en banegård i børnestørrelse, eller slip energien løs på den udendørs legeplads med flere rutsjebaner fra toppen af vandtårnet og et stort damplokomotiv.

Alle aktiviteter er inkluderet i entrébilletten. Museet har åbent hver dag fra kl. 9-17 hele sommerferien.

Givskud Zoo
Givskud Zoo

Safari i egen bil, zoo til fods og Danmarks største dinosaurpark – i én billet!

Glæd jer til en dag med fascinerende eventyr i bil og til fods blandt vilde dyr, og oplev Danmarks største dinosaurpark – krydret med dejlig dansk natur og skønne familiestunder.

Kør på safari i egen bil: Tag jeres egen bil med ind i parken, og kør ud over savannerne, hvor I kan opleve zebraer, antiloper, giraffer, næsehorn, løver og andre vilde dyr helt tæt på.

Gå på opdagelse til fods: Givskud Zoo er en stor zoo – faktisk kan I gå mere end seks kilometer rundt ad parkens stier og opleve alverdens dyr. Se f.eks. brillebjørnene og humboldtpingviner samt Danmarks eneste gorillaflok.

Danmarks største dinosaurpark: Snyd ikke jer selv og familiens dinosaurfans for en tur gennem dinosaurparken. Den er Danmarks største og rummer 50 dinosaurfigurer i naturlig størrelse, heriblandt en Argentinosaurus på op mod 40 meter!

Unikke oplevelser: I løbet af sæsonen inviterer Givskud Zoo på Godmorgen Zoo®, hvor I kan komme med bag kulisserne og møde udvalgte dyr i deres stalde, inden parken åbner. Billetten skal bookes på forhånd og inkluderer en entrébillet til parken. Book her.

Kattegatcentret
Kattegatcentret

Kattegatcentret byder på et hav af oplevelser i sommerferien!

Vil du helt tæt på hajer, imponeres af de store gråsæler, er du vild med pingviner, og har du lyst  til at smage på havet? Så besøg Kattegatcentret i sommerferien, hvor et hav af oplevelser venter - både ude og inde. 

Kom med, når de i Kattegatcentret træner Danmarks største rovdyr, gråsælen, i lagunen, fodrer hajerne i hajtanken, fanger dagens største krabbe og sender dykkeren ned i dybet. Glæd dig til at opleve over 200 fascinerende og forunderlige arter af havdyr – og hør spændende fortællinger fra Haveksperten! Og når hele familien trænger til en pause? Så venter sjove legepladser både indendørs og udendørs – lige til at gå på opdagelse i.

I sommerferien kan du blandt andet opleve:

• NYHED: Oplev den nye gråsælhan, Nino – Danmarks største rovdyr!

• NYHED: Ny maritim legeplads

• Udvidet åbningstid fra kl. 9-17

… og meget, meget mere! Glæd dig til at besøge Kattegatcentret i sommerferien – du bli’r bidt af havet!

Læs mere om sommerens aktiviteter i Kattegatcentret her.

Fiskeri- og Søfartsmuseet
Fiskeri- og Søfartsmuseet

Tag hele familien med på eventyr hos Fiskeri- og Søfartsmuseet

Dyk ned under havets overflade, og få et indblik i både mysterier og det forunderlige liv under overfladen. Gå på opdagelse i saltvandsakvariet blandt søanemoner, sild og sømrokker. Eller vov jer ind i mørket i udstillingen Havets Mysterier til overtro, myter og et havfrueskelet.

Hils på museets sæler i sælariet – se hvor elegant de svømmer under vandet, og vær med, når de bliver fodret. En oplevelse hele familien vil elske! Måske får I bagefter lyst til at fordybe jer med udsmykning af strandsten i museets KreaLab.

Ude på museets Frilandsudstilling kan I gå ombord på fiskekutteren E1. Se, om der er fisk i lasten, eller om kaffen brygges i kabyssen. Gå videre ned til havneområdet, og få lugten af tjære i næsen og motorstøj i ørerne.

Når I trænger til en pause, kan I finde den lækreste flødeis i Havnens Ishus eller noget godt at spise i Café MS Smag.

Fiskeri- og Søfartsmuseet er sommeren fyldt med gode familieoplevelser!

Ree Park Safari
Ree Park Safari

Besøg Ree Park Safari, og få uforglemmelige oplevelser i dyrenes fascinerende verden.

Tag på safaritur gennem fire kontinenter, og oplev den afrikanske savanne og sjældne dyr som bongoantiloper, geparder, nordkinesiske leoparder og Skandinaviens eneste sorte næsehorn.

Gå tæt på nysgerrige lemurer og frække dødningehovedaber på abeøerne, og se dyrene i naturskønne omgivelser udfolde sig helt naturligt.

Lad børnene tage på Danmarks første offroad patrulje, hvor de i elektriske Land Rovers kan køre på spændende missioner og blive Junior Rangers.

Tag på Land Rover Safari, og kom tæt på giraffer, næsehorn og strudse, mens guiden fortæller om dyrene og det vigtige naturbevarende arbejde.

Kom med Amerika Expressen på togtur gennem den nordamerikanske prærie, og mød bisoner, elge og ulve.

Mød også YouTube-stjernerne Bella og Niller og andre populære stjerner til sjove og lærerige shows for hele familien.

Gå ikke glip af spændende dyrefodringer, hvor guiderne deler sjove historier og viser dyrene i aktion.

Oplev Ree Park Safari og få vilde oplevelser for livet.

Læs mere her.

Universe
Universe

Sønderjyllands største og sjoveste oplevelsespark

Man kan kun blive i godt humør, når man bevæger sig gennem Universe, som ligger lige uden for byen Nordborg på Als. Her finder du en verden fuld af spænding for hele familien, og det er tydeligt, at Sønderjyllands største oplevelsespark har noget fabelagtigt at byde på.

Slip dit indre legebarn løs, få vind i håret og sug i maven, når du besøger parken. Har du nogensinde prøvet at styre et lyn, udfordre en orkan eller svæve i luften med VR-briller og føle dig som en paragliderpilot? Hvis ikke er Universe stedet, hvor din næste eventyrlystne dag begynder – perfekt for dig og din familie!

I 2025 byder Universe på hele tre nye, sjove attraktioner, der vender alting på hovedet og udfordrer både hjerne og krop. Samtidig giver de endnu flere ‘wow’-minder, som du kan tage med hjem, når dagen er slut. Skulle energien slippe op, inden dagen er omme, er der både forskellige shows, hyggelige restauranter og afkroge samt prisbelønnede haver, hvor I kan tage en velfortjent pause.

Læs mere her.