”Jeg tænkte: Kan jeg blive lam af det her?”

Første sæson af DRs "Arvingerne" fik os til at side klistret til tv-skærmen. Det er klart, at vi har glædet os til premieren på anden sæson, hvor vi igen skal følge Signe, Gro, Frederik, Emil og deres skæve, sammensatte familie. Sidste sæson skabte en arvestrid konflikt mellem de fire søskende – et tema rigtig mange danskere kender til og gerne vil undgå. Selv om de fire søskende har lagt arvekonflikten bag sig denne sæson, skurer det stadig i familiebåndene. ALTfordamerne.dk fik10 minutter med Marie Bach Hansen, der spiller Signe i serien til en snak om at blive et kendt ansigt, hvorfor hun elsker at være med i en tv-serie, og hvordan det at spille overfor et spædbarn.

Hvad er udfordringen ved at indspille en tv-serie med et spædbarn?

- Det er et godt spørgsmål! Det er klart, der er selvfølgelig nogle soverytmer og nogle madrytmer, der skal tages hensyn til. Så må man lige stoppe optagelserne. Det har været en helt fantastisk oplevelse, for når man som spiller er i scenen med et barn, så får man det ikke mere autentisk. De spiller helt vildt godt, fordi de bare reagerer. Melody (som babyen i tv-serien hedder, red.) bliver spillet meget af én baby, fordi man begynder at kunne kende hendes ansigt. Hen over otte måneder får man jo et meget nært forhold til det her lille menneske, siger Marie Bach Hansen til ALTfordamerne.dk.

Men hvad gør man, når en baby skal græde i en scene? Niver man den?

- Man kan jo lave en del gråd i efterarbejdet, men hun har været god og spiller virkelig godt! Der har været nogle, gange hvor hun har grædt, og så er hun kommet over til en og er faldet til ro, som om hun spiller med. Hvis hun er træt, tager man en dukke, som ikke kommer med i billedet. Så må man tage nogle andre billeder. Men det er altid fedt med modstand, når man spiller, for så er der noget ægte at reagere på. Jeg tror vi alle sammen har været sådan: "Ej skal hun ikke være med i den her scene? Her kan vi godt have hende på armen!" Ha ha.

Foto: Per Arnesen

Hvordan har det været for dig at blive et kendt ansigt?

- Det har været en vild oplevelse. Det er sådan noget, man ikke kan forberede sig på. Jeg forestillede mig, hvordan det ville blive og snakkede med Trine (Dyrholm, red.) om det. Men det er sådan en vild oplevelse at gå på gaden og pludselig kan man se, der er nogen, der opdager: "Gud det er da hende fra fjernsynet!"

Hvordan var situationen første gang det skete?

- Det har helt sikkert været i toget på vej til Mungo Park i Allerød, hvor jeg spillede på det tidspunkt. Jeg kan huske, jeg blev lidt intimideret der i kupéen. Det plejede at være et frirum, den halve times tur op til, hvor jeg kunne sidde helt anonymt og bare kigge ud af vinduet og kigge på folk. Og pludselig var det mig, der blev kigget på. Men folk har kun været søde. Der er kommet meget kærlighed "Arvingerne"s vej, og det har været fantastisk.

Hvad er den mærkeligste oplevelse, du har haft?

- Det var nok for nylig, da jeg havde fået hevet to visdomstænder ud – en i hver side - og var helt bedøvet. Så bedøvet, at jeg tog tilbage til tandlægen, fordi jeg blev bange, fordi bedøvelsen gik op i mit øje. Pludselig sov mit ene øjenlåg og jeg tænkte: "Kan jeg blive lam af det her?" Jeg skulle lige ind og købe noget suppe i Superbrugsen til de efterfølgende dage, og så kom der den sødeste dame hen til mig: "Nej, jeg syntes nok, jeg havde set dig før! Jeg synes simpelthen, du er så god i "Arvingerne"!" Jeg stod og puttede ting ned i min pose, jeg kunne ikke bevæge mit ansigt, så jeg mumlede et eller andet: "Tusind tak." Jeg ville jo gerne være imødekommende. Jeg kan huske, jeg syntes, det var så pinligt. Jeg håber ikke, hun syntes, jeg er et meget mærkeligt menneske.

Hvad har det betydet for din karriere, at du har været med i en tv-serie?

- At man bliver et kendt ansigt giver selvfølgelig en tyngde i forhold til branchen.

Har du fået flere tilbud om film- og teaterroller?

- Ja, det har jeg. Det er ikke noget, jeg kan snakke om.

Hvad har det betydet for din udvikling som skuespiller, at være med i en tv-serie?

- At få lov til at arbejde med en karakter over så lang tid, det er en kæmpe stor og spændende udfordring. Specielt i sådan et kollektiv her, hvor vi sparer meget med hinanden og har mange dialoger omkring, hvor karaktererne er. Det er en konstant udvikling af: "Maya (Ilsøe, der er hovedforfatter på tv-serien, red.) vil gerne have karakteren derhen. Hvordan får jeg løst det?". Man begynder at kende sin egen karakter og de andre karakterer rigtig godt, man får nærmest fælles minder. Vi har jo oplevet vores mors begravelse (i første sæson, hvor de fire søskendes mor dør, red.), det er ret specielt. Det er jo noget, man tit improviserer ved forarbejde. Vi har ligesom en bank med minder sammen.

Gør det det nemmere at spille?

- Ja, det synes jeg. Og så gør det, at man lidt bliver en familie, fordi man arbejder sammen i så lang tid. Jeg føler lidt, jeg kender Signe og Frederik og Gro (der er karakterer i serien, red.). Taget i betragtning, hvor mange konflikter der i serien og hvor stort et drama, det er, så pjatter vi ekstremt meget. Lidt som en søskendeflok, der går rundt og tjatter til hinanden og giver hinanden lammere. Det er lidt som at lege.

Tv-serier har været meget populære de sidste år. Er det som skuespiller ekstra attraktivt at være med i tv-serier lige nu?

- Ja, det tror jeg. Jeg vil i hvert fald gerne gøre det igen. Jeg synes tv-serier er fede at se, og jeg synes de er fede at lave af den grund, at man kan fordybe sig over længere tid. Man har set seks sæsoner, så har man set en god sæson, så har man set en dårlig sæson, og man har gennemlevet alt muligt med karaktererne. Det er som om de lever, man føler man, kender dem, og vil gerne følge dem langt. Fordybelsen ved det tror jeg gerne man vil – både som seer og som skuespiller.

LÆS OGSÅ: Marie Bach Hansen: Her er det vigtigste min mor har lært mig om mænd

LÆS OGSÅ: Trine Dyrholm: Jeg troede ikke nødvendigvis, jeg skulle have børn

LÆS OGSÅ: Her er tv-serierne, du skal se