Derfor sidder du klistret til "Arvingerne"

Det er jo ikke os alle sammen, der har arvestridigheder om en ejendom til 10 millioner excentrisk, så hvor er det vi identificerer os med personerne i serien?

- Allerede det 2. afsnit af "Arvingerne" havde 1,9 millioner seere. Det har de store krimierserier på DR, som regel først, når de nærmer sig opklaringen. Det er også sjældent, jeg selv er så optaget af en serie som af denne her. Det skyldes, at den har en universel grundkonflikt i arvestriden, som vi alle kan leve os ind i, for vi er alle børn af vores forældre, og vi har alle en indbygget sårbarhed over for at blive forladt og svigtet af dem. Og det er jo det, arvesager i virkeligheden handler om: at man ikke føler sig elsket, hvis man ikke får de ting, som man synes tilkommer en.

Og set i det lys, er det ikke så vigtigt, om der er tale om et hus til 10 millioner kr. som i serien, eller der er tale om gamle, støvede bøger, pointerer Iben Albinus.

- I en arvesag jeg kender, fik en kvinde Kierkegaards samlede værker af sine bedsteforældre, og det blev hendes søster meget såret over, fordi hun følte, at hun blev bekræftet i sin følelse af, at hun ikke var den intellektuelle af de to.

"Jeg er selv vokset op i kollektiv omgiver af voksne, der havde meget travlt med at realisere sig selv."

Samtidig sætter "Arvingerne" 70'er-generationen, som mange af os er børn af, under lup.

- Jeg er selv vokset op i kollektiv omgiver af voksne, der havde meget travlt med at realisere sig selv, og den generation bliver også udsat for kritik i serien. Veronica Grønnegård har jo realiseret sig selv på bekostning af rollen som mor og af rollen som kæreste, tyder det på. Så den generations tilgang til det at være forældre har haft konsekvenser, som os der er børn af dem forstår. Så Maya Ilsøe (seriens manuskriptforfatter, red.) har fået skabt en kerne, som er meget interessant, siger Iben Albinus, som sender mere ros af sted:

- Serien har både skarpe replikker og nogle utrolig gode skuespillere. Mange er nok blevet overraskede over at se Trine Dyrholm i rollen som Gro. Dyrholm og Ilsøe har skabe en meget modig figur med Gro, fordi hun er så gådefuld, og man har ingen anelse om, hvor man har hende. Det er drønspændende. Også Jesper Christensen i bar røv og poncho er en fed karakter, der ser ud til at kunne gå i mange overraskende retninger.  

"I dag er der sat ekstra turbo på kravet om selvrealisering."

Og selv om portrættet af den frelste hippie og den øvrige 70'er-generation med deres egoisme og fortielser er hård i serien, så aner man risikoen for, at deres børn kommer til at begå nogle af de selv samme fejl.

- Ja, for i dag er der sat ekstra turbo på kravet om selvrealisering med den famøse Facebookgenerations fokus på at sælge sig selv, og på driften mod at blive elsket af fremmede mennesker, som "liker" en, frem for at have fokus på det nære, lidt groft sagt.

Hvad mener du så, at "Arvingerne" siger om vores tid og familiemønstre?

- Serien tegner jo et billede af en tid, hvor vi i store træk kan tillade os at gøre, hvad der passer os i forhold til vores familierelationer. Når man så pludselig bliver afhængig af hinanden som i en betændt arvesag, så vælter skeletterne ud af skabene. Når boet gøres op, kan det føles som om det er forældrenes kærlighed, der fordeles. Det gør jo ondt.

- Det positive ved de moderne familiemønstre er, at man i høj grad kan vælge at klare sig selv. Men slagsiden er, at vi måske bliver dårligere til at gå på kompromis og holde af hinanden på trods af de uoverensstemmelser, der jo altid vil være i en familie.  

Hvad kan "Arvingerne" i forhold til fx "Forbrydelsen"?

- Vi er som seere klar til noget andet nu end krimiserier. Nu er vi så trænede som seere, at vi kan kapere noget mere underspillet end mordgåder. Den kunne ikke være lavet for ti år siden, men nu er både DR-Fiktion og seerne klar til et underspillet drama, der har kant og kommenterer det moderne liv med skarpe replikker, så man har let ved at identificere sig med karakterernes projekter, selvom man måske ikke ligeh ar lyst til at være i familie med dem.

"Har man hovedpersoner med rod i moralen, er der bedre grobund for forandringer."

Ligesom med mange internationale serier, er det nemlig tilfældet for "Arvingerne", at deres hovedpersoner ikke er særligt sympatiske – eller i hvert fald har mange negative træk.

- Har man hovedpersoner med rod i moralen, er der bedre grobund for forandringer, og det er alfa og omega, at man følger karakterer, der udvikler sig. Det er det vi kan lære noget af som mennesker.

Vil seer-interesssen for "Arvingerne" vare ved tror du – og hvad tror du, der vil ske?

- Forviklingerne i serien vil selvfølgelig blive meget meget værre. Alliancerne kan forskyde sig, der kan komme flere ting frem, og vi lærer deres livshistorie bedre at kende, så konflikterne bliver nok ved med at optrappe.