Stilbillede fra filmen 'Bird'.

Hvis der er én film, du skal se i biografen lige nu, så er det denne

'Bird' er en rå, smuk og uafrystelig film af engelske Andrea Arnold om at stå på tærsklen mellem barn og voksen.

ALT for damerne logo

Drama

Spred dine vinger og flyv

Få kan som instruktøren Andrea Arnold se skønhed og ømhed på samfundets rå underside. 

Hun gør altid overgangen fra børnelivet til noget stort, usikkert og måske bedre i sine film. 

Bailey (Nykiya Adams) på 12 bor hos sin vilde far Bug (Barry Keoghan) og stedbror. På den anden side af byen bor hendes mor og tre mindre søskende. Kaos er hverdag. Da Bailey møder den mystiske Bird (altid interessante Franz Rogowski), får hun en særegen ven. 

Længe er man i tvivl om, hvor historien er på vej hen, og hvor tungt det liv, der udfolder sig omkring Bailey, føles at bære. Og i mødet med filmens små unger mærkes både det legende og hjerteskærende. I Arnolds film har børnene altid set for meget og alligevel fundet små lommer af skønhed. 

Undervejs overgiver man sig til det håndholdte kamera, der nænsomt følger Baileys blik og ser, hvordan hun ser verden.

Med al dens grafitti, udkoksede voksne, rust og insekter. Men også de legende børn, kærlighed. Som en version af instruktøren filmer hun også det omkring sig på telefonen, fanger fuglenes flugt. Kameraarbejdet er en smuk billedsymfoni, der også er til at skære sig på, lydsiden både let og pumpende. 

Debutanten Nykiya Adams stiller sig sårbart og råt an, når forandringerne kommer ind i hendes liv. Hvad end det er farens forlovede eller en fremmed, der trænger sig på. 

Rogowski er en fremmed (fugl), hvis følsomme præstation står klart.

Keoghans bombastiske og alt for unge far træder først i karakter til sidst. Håb kan tage mange former.

Filmen vil flakse længe for det indre øje, man forlader salen opløftet og med armene strakt ud for at samle børnene op og sige, at alt nok skal gå.

'Bird' har biografpremiere den 16. juni