”Jeg er slet ikke fan af hekseafbrændingerne. Det er meget
misogynt, og jeg synes, vi bør lade være med at gøre det.”
Det fortæller heks Andrea Hejlskov.
Hun har i mange år delt åbent ud af sit liv som heks, men hun
oplever også, at det kan være hårdt altid at skulle forsvare det – og det skyldes
blandt andet vores historie. Den sidder dybt i den måde, hun opfatter sig selv
og sit arbejde som heks på – og den afspejles også stadig i de traditioner, vi
har i dag.
”Det har jo historisk set været farligt at sige, at man er
heks. Før i tiden blev du brændt, hvis du sagde det. Jeg kan huske at have
stået ved sådan et bål med mine børn til sankthans, da de var små, og jeg selv
lige var begyndt at praktisere heksekraft. Jeg husker den der dukkes ansigt,
der bare smeltede. Det syntes jeg fandme var hårdt dengang.”
Mindet vækker tanker hos Andrea om alt det, kvinder er blevet
straffet for at være; grimme, gamle, anderledes. Hun mener derfor, det er værd
at tænke over, når man ser heksen brænde, at traditionen i sin tid er opstået
på baggrund af et had til kvinder og en frygt for deres kunnen.
I dag bruger hun i stedet højtiden til at fejre, at det er
midsommer. Hun samles med sine nærmeste og hylder årstidernes skift – og at de
går i ring.
”Vi skal huske, at praksissen med at lave et stort bål til midsommer
går længere tilbage end middelalderen, hvor man begyndte at brænde heksene. Det
er noget, vi har gjort helt tilbage i bronzealderen for at hylde vores
forbundethed. De oprindelige Sankt Hans-bål blev tændt langs kysterne, så man
kunne se, hvor andre mennesker var, så fællesskabet kunne dyrkes. Det handlede
også om at brænde noget af, man ikke ville tage med sig ind i den kommende tid –
og det er jo skandaløst, at det blev hekse. Men at forholde sig til, om der er
noget, man er klar til at sige farvel til, det er godt og sundt at gøre ved
midsommerbålet.”
I år skal Andrea Hejlskov selv holde heksetalen på Islands
Brygge, og det er hun glad for. Hun oplever, at der sker en bredere ændring i
samfundet, hvor heksene bevæger sig væk fra bålet og op på talerstolene.
”Jeg har været ude og holde nogle båltaler til sankthans de
seneste år. Jeg synes, at det er en god anledning til at snakke om magi, den
ikke-institutionaliserede religion og især den kvindelige åndelighed. Snakke
om, hvorfor den blomstrer op i tiden. Jeg synes, det er enormt positivt, at der
er kommet en større åbenhed, og at andre gerne vil lytte. For der er jo blevet
praktiseret magi og hekseri af mennesker i evigheder – det er bare de sidste
200 år, at det er blevet så tabuiseret, at det er direkte farligt.”
Lyt til podcasten Skål Søster, hvor Andrea Hejlskov fortæller endnu mere om sit liv og praksis som heks.