Jeg er en kvinde i 30’erne, der skriver til dig, fordi mine søskende og jeg har brug for råd til, hvad vi stiller op med vores mor. 

Hun har haft det dårligt i mange år og har set masser af psykologer uden effekt. Hun fik også lov til at gå på pension før tid grundet sine psykiske udfordringer. Vi var alle glade, fordi vi håbede på, at hun ville få det bedre. Det er to år siden, og hun har kun fået det værre. 

LÆS OGSÅ

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Susanne Bier går op i, at alle skal behandles ligeværdigt på hendes film- og serie-produktioner. Og hvis der opstår situationer, hvor andet gør sig gældende, tager hun gerne sagen i egen hånd.

Min mors psykiske udfordringer ødelægger familien. Hun får fordrejet alt sådan, at hun er et offer, og hun har så sindssygt ondt af sig selv. Hun siger, at hun føler sig alene, selvom vi alle ringer til hende og besøger hende jævnligt. 

Alle samtaler med hende handler om hende, og at hun er offer for alt. Vi finder løsninger på hendes i vores øjne små problemer, men hun vil ikke lytte, for hvis der er en løsning, kan hun jo ikke have ondt af sig selv.

Lige nu skal vi planlægge vores fars fødselsdag. Her har vi forsøgt at få lov til at stå for den, men vores mor vil ikke lade os. Grunden til vores ønske er, at vores mor er meget kontrollerende og hver gang, der er et familiearrangement, så ødelægger hun dem. 

Så spiser vi for hurtigt, taler om det forkerte, og hun er i dårligt humør, fordi hun har været max presset. Vi hjælper altid alle sammen til, men det er aldrig nok.

Min mor brokker sig også over, at hun aldrig kommer ud at rejse. Vi er derfor begyndt at give hende rejser i gave, men det er også et problem, fordi hun så beklager sig over, at hun står alene med planlægningen. Det gør hun slet ikke, for vores far, der er den sødeste mand, vil meget gerne hjælpe, men hun lader ham ikke. 

Vi forsøger nu forsigtigt og på en meget pæn måde at konfrontere hende med hendes opførsel. Det reagerer hun dog voldsomt på, så vi er i tvivl, om vi gør det rigtige?

- De frustrerede børn

LÆS OGSÅ

Da Cecilie Schmeichel fyldte 30, fik hun en helt særlig gave af sin bror: ”Jeg bruger den til alt”

Tidligere gik Cecilie Pilkær Schmeichel mest i sort tøj, da hun følte, at det fik hende til at se mindre ud. Men efter en stilmæssig udvikling klæder hun sig i dag i farver og skønne print, fordi det gør hende glad.

"I indretter jer lovlig meget efter hendes luner"

Nu er jeg hverken psykologisk eller psykiatrisk uddannet, så jeg kan ikke tage stilling til, hvilken diagnose din mor skulle døje med. Jeg tænker dog, at hendes opførsel er særdeles aparte, og jeg håber derfor, at hun er blevet udredt af en psykiater. 

Er hun ikke det, så start med at få hende afsted, for det kan jo være, at hun ville ændre adfærd, hvis hun får den medicin, hun måske har brug for.

Ligegyldigt, om din mor har en psykisk diagnose, eller om hun ”blot” er usædvanlig martyrisk og narcissistisk, så synes jeg nok, at I omkring hende har udvist usædvanlig stor forståelse og indrettet jer lovlig meget efter hendes luner. 

Det er helt sikkert gjort i den bedste mening, men ofte ender den type hensynsfulde opførsel med at have den stik modsatte effekt. For jeres mor ved jo dybest set ikke, hvad der er bedst for hende. Hun har bare vænnet sig til, at hun kan få sin vilje via sit martyrium og ad den vej styre familien, men det er jo ikke vejen frem for hverken hende og da slet ikke jer omkring hende. 

Både hun og I ville have langt større fornøjelse af at dyrke livets sjovere og smukkere sider, så I skal se at få fokus væk fra jeres opmærksomhedskrævende mor og hen på dem og det.

Nu har jeres mor igennem mange år vænnet sig til, at hun kan kontrollere familien via sin selvmedlidende adfærd, så hun er helt sikkert ikke særlig villig til at lægge kursen om. Det er sikkert også derfor, hun lige nu stejler, når I klogt konfronterer hende med, hvorfor hun tænker og handler, som hun gør. 

Det er dog den helt rigtige vej at gå. For jeres mor har kun godt af at blive mødt med krav og andre måder at anskue tingene på, alt imens I også insisterer på, at alt ikke skal handle om hende. Det sidste er vigtigt, for jeres mor fylder alt for meget i jeres familie lige nu, så det skal der laves om på. 

Vil jeres mor ikke være med til det, så er det hendes valg, men så må hun også finde sig i at fylde mindre i familien fremover, for det er kun på sin plads.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.