Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnene opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.

Jeg var midt i 40’erne, og siden jeg var blevet skilt fem år tidligere, havde jeg primært koncentreret mig om min teenagedatter, Louise, og så mit arbejde som sygeplejerske. 

Først nu, hvor Louise var blevet 18 år, var jeg begyndt at blive mere opmærksom på mig selv, og her mærkede jeg længslen efter at møde en mand.

LÆS OGSÅ

Min mand driver alle til vanvid

Der er nogle problemer med min mand, som jeg har været gift med i 31 år. Han har et grimt sprog og er generelt negativ. Det er gået ud over hans relation med sin familie, og jeg er bange for, at det snart smitter af på mig og vores børn også, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Louise, der måske også godt kunne tænke sig, at hendes mor kom i gang med at leve sit eget liv, foreslog, at jeg oprettede en profil på Tinder. 

Her blev jeg matchet med Jon, der var fraskilt og selvstændig IT-konsulent, og som også drømte om at møde den store kærlighed, som han kunne dele resten af sit liv med. Hans profilbillede så lovende ud. Jon var høj, sporty og bredskuldret med mørkt, kortklippet hår og grønne øjne.

Jon og jeg mødtes på en café, og fra første sekund gik snakken mellem os. Jon lyttede intenst og virkede oprigtigt nysgerrig på, hvem jeg var. Det gik lynhurtigt op for os, at vi havde utrolig meget til fælles. 

Jeg mærkede en ny livsglæde boble i hele kroppen. Jon fik mig til at føle mig spændende og tiltrækkende. Den aften endte med, at Jon tilbød at køre mig hjem i sin store Audi. Da jeg stod ud foran min opgang, spurgte han så, næsten genert, om jeg mon havde lyst til at se ham igen?

Det havde jeg i den grad, og vores forhold udviklede sig hurtigt til at blive så intenst, at jeg ikke havde lyst til andet end at være sammen med ham. 

Det var som om, han havde åbnet en dør i mig, der havde været låst i alt for mange år. Rent seksuelt havde jeg heller aldrig oplevet noget lignende i mit liv. Vi klikkede bare.

Efter den første måned udløb fremlejekontrakten på Jons lejlighed, og da han stadig ikke havde fundet et andet sted at bo, tilbød jeg, at han kunne flytte midlertidigt hjem til mig. Louise blev mildt sagt ikke begejstret over at skulle dele vores hjem med en mand, hun ikke kendte.

"Går det ikke lidt stærkt, mor. Du har nærmest kun lige mødt ham," som hun sagde.

Men jeg hverken kunne eller ville lade mig bremse af min datter. Heller ikke, da hun begyndte at antyde, at Jon udnyttede mig til at vaske hans tøj, stryge hans skjorter, handle og lave mad for ham. For jeg nød bare at kunne være noget for ham. 

Louise blev dog mere og mere kritisk over for Tommy. Ikke mindst fordi han havde meget lidt lyst til at svare på hendes mange spørgsmål om hans firma og hans fortid i det hele taget.

Omvendt fik Jon mig overbevist om, at Louise bare ikke kunne tåle at dele sin mors opmærksomhed med andre. Han mente ikke, det var rimeligt, at hun skulle styre mit liv på den måde. I alt fald kunne han ikke se en fremtid for os, hvis jeg lod min voksne datter blive ved med at blande sig i vores forhold.

Nu blev jeg ikke bare vred på Louise, men begyndte også at sætte de kontante grænser for hende, som Jon efterlyste. To måneder efter, at Jon var flyttet ind, valgte Louise derfor at flytte hjem til sin far. Jeg må indrømme, at det faktisk var en kæmpe lettelse, for nu kunne Jon og jeg endelig genoptage vores intense, lidenskabelige tosomhed.

LÆS OGSÅ

Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann har været sammen i 17 år: Vi har særligt én regel

Efter at Helene Reingaard Neumann var med i sin første film af instruktøren Thomas Vinterberg, blomstrede et kærlighedsforhold til filmbranchen og året efter også til ham. I dag er hun både skuespiller og præst – og har nu to arbejdsfællesskaber sammen med sin mand.

Lykken varede dog kort. For kun to uger efter fortalte Jon mig, at en af hans kunder havde udskudt at betale en regning. Nu manglede han pengene, så han kunne beholde sin leasede Audi. Da han bad mig om et mindre lån, hævede jeg straks pengene fra min opsparing, forvisset om, at han selvfølgelig ville betale dem tilbage igen. 

Det skete dog ikke, i stedet gik der ikke længe, før han bad om endnu et lån. Denne gang et større. Da jeg forsigtigt gjorde ham opmærksom på, at han stadig ikke havde betalt de penge tilbage, han i forvejen skyldte mig, spurgte han såret, om jeg ikke stolede på ham? 

Jeg svarede, at selvfølgelig gjorde jeg det, men pludselig drejede samtalen sig ikke om de penge, han skyldte mig, men om hvorvidt jeg overhovedet elskede ham. 

Jon endte med at være så dybt forurettet, at han truede med at gøre forholdet forbi. Jeg skyndte mig derfor at låne ham pengene, og straks var harmonien mellem os genoprettet. 

Jon havde imidlertid stadigvæk ikke betalt mig for hverken husleje eller mad, da han igen bad mig om at et lån. Men selvom jeg nu havde en urolig fornemmelse af, at der var noget, der ikke stemte, var jeg ikke villig til at give slip på drømmen om, at Jon var manden i mit liv.Jeg forsøgte dog denne gang at forklare ham, at jeg elskede ham, men at jeg ikke ville låne ham flere penge.

Det blev første gang, hvor jeg så, hvordan Jon også kunne være: Han blev så rasende, at han skræmte livet af mig. Han råbte op og truede med at gå, men senere faldt han til ro og slog armene om mig og undskyldte, at han var blevet så vred. 

Han var bare presset, og i sådanne situationer, betød det endnu mere, at han kunne mærke, at jeg støttede ham. Når hans kunder snart betalte deres regninger, ville der også blive råd til, at vi kunne komme på en kærlighedsferie – som han naturligvis nok skulle betale for.

Derfor indvilligede jeg endnu engang i at låne ham de penge, han akut stod og manglede, og for en stund blev alt godt igen. Det var dog en lykke, der kun varede ved, indtil Jon igen skulle låne penge af mig. 

Sådan kørte vores forhold op og ned, fra himmel til helvede. Og nu dukkede der andre problemer op. For pludselig handlede det ikke kun om lån. Jon kunne også tænde af, hvis jeg serverede mad, han ikke brød sig om – eller hvis jeg ikke havde nået at vaske hans tøj. 

Alt det, jeg havde betroet ham om mig selv, kunne han også pludselig også vende mod mig. F.eks. forstod han bedre, hvorfor min tidligere mand ikke havde kunnet holde mig ud – jeg fumlede jo rundt og var så forvirret. 

Alligevel blev jeg ved med at kæmpe for, at Jon ville blive hos mig, og med tiden skulle der ikke mere end et enkelt vredt blik til, før jeg lystrede selv hans mindste vink. 

I forbindelse med mit arbejde skulle jeg så på et tredages stress-seminar. Her skulle vi lære at give slip på vores fortravlede tanker. Vi blev bl.a. sendt ud for at gå en lang tur i skoven, hvor vi ikke måtte tale med hinanden, men bare skulle øve os i at være i nuet. 

Selv fulgtes jeg med en af vores kursusledere, og mens vi tavse gik der mellem de høje nåletræer, var det som om, jeg pludselig kom i kontakt med mig selv igen. Først begyndte jeg at ryste. Så brød jeg sammen.

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

Kursuslederen, der var psykolog, tvang mig til at sætte mig ned på en bænk, og der midt i skoven betroede jeg hende om mit forhold til Tommy. 

"Han lyder jo til at være psykopat. Det forhold skal du se at komme ud af med det samme. For en mand der plukker dig for dine penge, ødelægger dit selvværd og dit forhold til din egen datter, han vil dig dybest set ikke noget godt," sagde hun, da jeg var færdig med at fortælle.

Det råd fulgte jeg, for jeg indså, at hun jo havde ret. Da jeg vendte tilbage til lejligheden, pakkede jeg Jons ting og stillede dem ud i opgangen. Derpå ringede jeg til ham og meddelte ham, at vores forhold var slut. Da han dukkede op, hentede han uden protester sine ting og luskede af igen. 

Grunden til, at han tog det så let, handlede ikke kun om, at han fornemmede, at han havde mistet sin magt over mig, men mere at der ikke var flere penge at hente. Alle dem, han skyldte mig, så jeg selvfølgelig heller aldrig skyggen af igen.

Mens Louise tilgav mig og bare var lettet over at have fået sin mor tilbage, skammede jeg mig længe. Når jeg fortalte andre min historie, var det tydeligt, at de tænkte det samme som mig: Hvordan kunne jeg have været så dum at lade mig manipulere af en mand på den måde.

I mellemtiden er jeg dog blevet meget klogere på, at det netop er dét, psykopater kan. De er eksperter i at spotte dine svagheder og udgive sig for at være svaret på alle dine længselsfulde drømme. Når du så først er hoppet på limpinden, så spinder de dig ind i deres net – for så at kunne suge alt, hvad de selv har brug for, ud af dig. 

Jeg havde dog også selv et ansvar for, at det var endt så galt. Bevidst eller ubevidst havde jeg valgt at overhøre alle alarmklokker, og det på trods af at min datter stædigt blev ved med at gøre mig opmærksom på, at der var noget helt galt med Jon. 

I dag har jeg således lært, at blot fordi en mand slår benene væk under dig, så skal man alligevel altid sørge for at bevare jordforbindelsen og holde sit hoved bare nogenlunde koldt.

Skriv til Vibeke Dorph

Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.

De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.

Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.

Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.