Nillou Zoey Johannsen.

Er du også holdt op med at invitere folk på mad? Nillou har en særlig opfordring til dig

Samlet om bålet.

ALT for damerne logo

Jeg var til et arrangement hos en veninde, hvor en af gæsterne fortalte, at hun aldrig har lært at lave mad og aldrig har nydt det. 

Den manglende evne har resulteret i, at hun ikke inviterer gæster særligt ofte, hvilket er en sorg. 

Flere bød ind og fortalte, at de faktisk ikke længere bryder sig om at invitere folk over til mad. Det er for krævende, og der går præstationspres i, at måltidet skal stå så snorlige, at man opgiver.

Det har jeg summet lidt over. Som madmor i en vuggestue er jeg naturligvis en anelse farvet i mine holdninger til måltidets samlende og helende betydning for det at være menneske, men jeg har desværre statistikken imod mig. Tallene viser, at det kun er 32 procent af os, der spiser sammen. 

Det, vi indtager, er også blevet en kostbar affære både prismæssigt og tidsmæssigt, det mærker jeg selvfølgelig som enlig mor, men jeg går alligevel imod tendensen, fordi jeg prioriterer det.

Ærligt: Der er mange ting, jeg ikke kan: Jeg er ikke så struktureret, ikke så rig, ikke så fashionabel og alt det. Men jeg kan lave mad, og herhjemme spiser vi sammen hver aften. Jeg inviterer også meget ofte folk hjem til mad. 

Det falder mig naturligt, og det er også noget, jeg er vokset op med. Det behøver ikke at koste alverden at have gæster, simple ting smager godt, og mad er et af mine kærlighedssprog.

Det er ikke for ingenting, at mine børn kalder mig for feeder-mom, og jeg er en stolt en af slagsen.

Siden vi opdagede ilden, har vi samledes omkring bålpladser og fortalt hinanden historier. Det, at samles om et måltid, er selve kernen i det at være menneske. Det handler ikke om, at maden er fotogen eller imponerende, det handler om at være sammen med sin flok. Og det handler om at invitere andre ind i sit liv, nu hvor vi ikke naturligt samles omkring et fælles bål.

Jeg forstår godt, at vi ikke har overskud til at invitere hinanden. Vi har på mange måder skabt en kultur, hvor alting skal være så godt for at være rigtigt. Jeg hørte en podcast med en indfødt amerikaner, der fortalte, at man i hans kultur altid har talt alle måltider op. Hvis man bliver inviteret på en simpel kartoffelsuppe, så hylder man alt ved den og sørger for at udvise taknemmelighed for den tid og indsats, der er blevet lagt i suppen. 

Det synes jeg er så smukt. Skal vi ikke blive bedre til at invitere, bare fordi det er lang tid siden, vi har set hinanden, og så spiser vi citronpasta, der er let og lækkert?

Vi må for guds skyld ikke stoppe med at invitere vores folk, fordi vi får præstationsangst over maden. Eller tænker, at folk ikke gider; min oplevelse er, at omgivelserne er supertaknemmelige over at blive inviteret ind.

Derudover så har jeg faktisk en veninde, der ikke inviterer på mad, for hun ikke er vild med madlavning, men hun er den af mine veninder, der er bedst til at samle folk omkring sig. 

Sidst inviterede hun på et superhyggeligt arrangement hjemme hos sig, hvor hun bød på feministisk brunch, hvilket kort og godt er kaffe, og det elsker jeg hende for. For det vigtigste er, at vi stadig bliver inviteret ind, og vi samles.

Vi mennesker har brug for hinanden, rundt om bålet eller bordet.

ALT for damernes klummeskribenter

Mette Kirstine Goddiksen

ALT for damernes klummeskribenter

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

ALT for damernes klummeskribenter

Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.

Nillou Zoey Johannsen

ALT for damernes klummeskribenter

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

ALT for damernes klummeskribenter

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.