Kurt Ravn var på stranden med sin
kone i Thailand, da tsunamien ramte 2. juledag 2004.
De blev skilt fra hinanden under
flugten fra vandet, og først efter 24 timer fandt de ud af, at den anden var i
live.
Det fortæller Kurt Ravn i et
interview i denne uges udgave af Hjemmet.
Forinden blev Kurt Ravn fanget i en
garage fyldt med vand, hvor han ikke troede, han ville slippe ud. Mirakuløst
slap han med brækkede ribben.
”Efter sådan en oplevelse forstår
man, at der er mange ting i verden, der er så uendeligt ligegyldige.
Bagateller, som man ikke skal bruge en masse energi på, og ting, som ikke er
værd at brokke sig over. Livet kan ende på et splitsekund, så jeg vil hellere
prøve at se på det positive og koncentrere mig om de gode ting. Jeg synes, at
nogle folk brokker sig for meget over alt muligt ligegyldigt,” siger Kurt Ravn.
En engel passede på dem
Året efter katastrofen rejste Kurt
Ravn med sin hustru tilbage til Thailand for at genopleve situationen og se
stedet igen.
”Det lå tungt i mig i lang tid
efter. Men efterhånden, som tiden går, bliver det en af de ting, man tager med
i rygsækken. Det fylder ikke for mig i dag, men taknemmeligheden over, at jeg
er her, den føler jeg stadig.”
At der måske var noget eller nogen,
der holdt hånden over Kurt Ravn den skæbnesvangre dag i Thailand, kan han have
en følelse af. Måske en engel. Måske noget andet.
”Jeg elsker linjen ”lønligt iblandt
os de gå” i julesangen ”Glade jul, dejlige jul”, altså englene, der går skjult
imellem os. Jeg er jo også en vantro Thomas nogle gange, der tænker ”ej, det er
da klart, at der ikke er nogle engle eller noget som helst, når man tænker på
de vanvittige krige og sultkatastrofer”. Men lige så ofte tænker jeg, at der
måske er nogen eller noget, der passer på os,” siger han og fortsætter:
”Jeg kan godt få den tanke, at det
altså ikke var nu, jeg skulle dø, selvom det var tæt på. Så kan man kalde det
skæbnen, eller hvad man vil. Vi ved det ikke, men jeg tør i hvert fald ikke
sige, at der ikke er noget.”
Læs hele interviewet i denne uges udgave af Hjemmet.
