Jon Daniel Edlund står smilende med en pizza i hænderne

Jon fra Bagedysten er smaskforelsket: Hende skal jeg være sammen med resten af livet

Jon Daniel Edlund åbner op om sin nye store kærlighed i denne uges ALT for damerne.

ALT for damerne logo

Danmark lærte Jon Daniel Edlund at kende, da han i 2018 deltog i programmet ”Den store bagedyst”. I dag lever han af at lave pizza – og så er han smaskforelsket i sin dejlige kæreste. Det fortæller han i denne uges ALT for damerne (uge 26).

– Jeg holder lige, hvem hun er, for mig selv lidt endnu. Det er meget, meget nyt, så vi vil godt bare nyde hinandens selskab lige nu. Men det er helt sikkert hende, jeg skal være sammen med resten af livet. Vi er meget det samme sted og er langt fra at skulle tænke ægteskab og børn, selvom det er hende, jeg vil de ting med, så er vi begge to meget fokuserede på vores karrierer lige nu. Det er meget den energi, jeg har i livet: Det skal brage derudaf, uden at jeg har travlt med at skulle nå noget, siger han til ALT for damerne.

Jon Daniel Edlund fortæller, at han generelt er dårlig til at slappe af. Det er et ømt punkt, som han gerne vil blive bedre til.

– Men det er lidt svært for mig, fordi jeg elsker det, jeg laver, og næsten ikke kan lade være. Men samtidig kan jeg også få følelsen af, at jeg ikke har nok tid til at se min familie og mine venner. Jeg vil gerne være bedre til at huske de basale ting som at være sammen med dem, jeg elsker, lave mad og faktisk bare glo ud i luften. Jeg drømmer om at få et hus, et lille getaway-sted, hvor jeg kan komme lidt væk, nu hvor mit hjem også er min arbejdsplads.”

Sammen med sin kæreste forsøger han dog at tage den lidt mere med ro.

– Der kan hurtigt komme lidt for meget energi, når vi er sammen. Så vi nyder mest bare at slappe af og ikke skulle lave noget. Vi er så meget rundt omkring, der hvor vi ellers er i livet, så vi skal hellere mødes om noget koldt og køligt – en god mango lassi, så vi kan køle det hele lidt ned, afslutter han.

Læs hele interviewet i denne uge ALT for damerne, hvor han også fortæller om sin barndom som klassens tykke dreng, og hvordan en besked til session ændrede hans liv.

Jon Daniel Edlund

  • Stifter og kursusleder i ”Jons Madklub”, uddannet pizzaiolo på AVPN-akademiet i Napoli, og forfatter til bogen ”Perfekt Pizza”.
  • Tidligere deltager i tv-programmet ”Den Store Bagedyst”. 
  • Han er 32 år, har en kæreste og bor i Aarhus.