Hekse og trolddom kan spores langt tilbage i historien og kendes fra forskellige kulturer. I vestlige traditioner har både mænd og kvinder med udgangspunkt i former for naturreligion foretaget ritualer, dyrket guder og gudinder samt haft idealet om at leve i harmoni med jordens cyklus.

Laura Feldt er lektor i religionshistorie ved Universitet i Bergen, og hun fortæller, at heksemiljøerne i moderne tid har været marginaliserede og nogle gange udskældte. I samtiden stiger de imidlertid i popularitet – og det er der flere grunde til.

Plads til alle

”De moderne hekse er en del af nogle bredere spirituelle og religiøse strømninger, som overlapper på forskellige måder. At finde din egen spirituelle vej er meget vigtigt for det her miljø. Man siger, at så længe man ikke skader nogen, så må man sådan set gøre, hvad man vil. Det er ikke som i traditionelle religioner, hvor faste autoritetspersoner fortæller, hvad der er rigtigt og forkert. Enhver må finde sin egen vej.”

Netop denne frihed og individualisme mener Laura Feldt, er en del af det, der tiltaler især unge ved denne religiøse strømning, som hun kalder det. Man kan selv sammensætte sin religiøse praksis, som det passer en.

LÆS OGSÅ

Som nogle børn har det med prinsesser, har forfatter Olga Ravn altid haft det med hekse

Så længe hun kan huske, har Olga Ravn, 37, været dybt fascineret af hekse. Og nu har hun med 'Voksbarnet' endelig skrevet en hel roman om emnet, der med en sælsom fortæller vækker den danske hekseforfølgelse til live. Vi taler med forfatteren om de ‘onde’ kvinder, poppede heksetrends og de magiske ritualer, hun selv sværger til.

”Det er et enormt individualiseret miljø. Der er både et feministisk præg og meget fokus på naturen, økospiritualitet og miljøaktivisme. Det er tiltrækkende for unge i dag, og så har de den store frihed. Mange moderne hekse fortæller også, at de bruger deres praksis til at overvinde personlige kriser som depression, angst, vold eller sygdom.”

Laura Feldt peger også på, at den yngre generations motivation for at dyrke magi og spiritualitet kan overlappe med det fokus på self-care, der også har været en stigende tendens på sociale medier de seneste år, hvor egenomsorg og selvpleje er i centrum.

Et vigtigt forum

”Jeg vil egentlig karakterisere moderne hekses udvikling i flere skridt. Der er dem, der praktiserede, inden internettet kom til som fx Dannie Druehyld. Efter internettet kom sociale medier til, der for alvor intensiverede adgangen til nye fora for hekse og andre nye spirituelle grupper. Moderne hekse praktiserer alene, eller de mødes i mindre grupper.”

Førhen var det svært for heksene at finde hinanden. De klassiske, etablerede religioner har altid haft deres bygninger som kirker eller moskéer, hvor de kan mødes og skabe fællesskaber. Men de rum har heksene ikke, fortæller Laura Feldt. Før internet og sociale medier kom til, har de måtte opstøve hinanden på alternativ vis.

”Vi har set eksempler på, at de lagde sedler ind i fantasybøger eller bøger om heksenes historie på biblioteket, hvor der stod ting som: Hvis du er interesseret i at mødes med andre hekse, så mød op det her sted,” siger hun.

LÆS OGSÅ

Kalder alle hekse: Lad os bruge Sankt Hans til at skille os af med mindreværdet

Det er slet ikke en dårlig ting at være en heks, mener klummeskribent Marie-Louise Bregendahl.

Det ændrer sig dog dramatisk, da internettet og senere sociale medier kommer til. På kort tid kan man finde ligesindede, lade sig inspirere og interagere med andre hekse. Laura Feldts indtryk er også, at de alternative religiøse retninger som heksemiljøet er utroligt gode til at være på sociale medier, få deres budskaber igennem og bruge bl.a. humor til at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Det tror hun skyldes, at de sociale medier er en meget vigtigere platform for de mindre religiøse grupper, som ikke har statsstøtte og religiøse bygninger at støtte sig opad.

”Vi ser fx sådan noget som WitchTok, som er ret stort på TikTok. Der kan moderne hekse finde andre, der er interesseret i eller praktiserer de samme ting som dem selv. Folk lægger også videoer ud på både Youtube og Instagram, om hvordan du udfører et bestemt ritual, eller hvad du skal gøre for at tiltrække bestemte kræfter til dig. Du kan finde alt de steder.”

Et nyt ry

Der er klart sket noget i den måde hekse og magi omtales på, fortæller Laura Feldt. Kigger man bare tilbage til 70’erne og 80’erne var ordet mere negativt ladet, end det er i dag.

”Der skete virkelig et skifte i takt med Harry Potters popularitet i 90’erne, som jo overlappede med internettets udbredelse tidsmæssigt. Der skiftede fantasy-litteratur fra at være nørdernes litteratur, som du kun kunne finde meget lidt af nede på biblioteket, til at være allemandseje. Der kom stærke, intelligente kvindelige hekse som Hermione i Harry Potter frem, som medførte et kæmpe kulturelt skift, der har været i gang siden.”

De traditionelle fordomme om hekse som gamle koner med vorter på næsen, eller som personer der dyrkede satanisme, blev udvisket i takt med fantasygenrens udbredelse i både litteratur, film og spil, hvor man også ser masser af magi, fantastiske væsener og troldmænd– og kvinder. Det har været med til at give en anden forståelse af, hvad en heks er for den brede befolkning.

”Dermed ikke sagt, at ordet heks ikke omgærdes af fordomme og negative associationer i dag, men det er i mindre grad. Min fornemmelse er, at der kommer flere hekse til. Der er ikke lavet større undersøgelser af deres antal, men man kan fx se, at antallet af medlemmer i grupper på sociale medier er stigende.”