Karen Thisted om sin depression: En dag stod Johannes Møllehave i gården og efterlod en særlig kurv
SPONSORERET indhold

Karen Thisted om sin depression: En dag stod Johannes Møllehave i gården og efterlod en særlig kurv

Da den populære journalist og forfatter blev alvorligt ramt af en sort sky, var det en helt særlig støtte fra Johannes Møllehave, som hjalp hende op igen. Karen Thisted fortæller i denne uge til Hendes Verden om at blive ramt af depression.

Af: Marie Varming og Susanne Baden Jensen Foto: Klavs Bo Christensen/Her & Nu (2006)
22. okt. 2018 | Livsstil | Hendes Verden

Vi kender hende som en storsnakkende og åbenmundet journalist og forfatter, der også er god til at slå op i et stort grin. Det har hun eksempelvis gjort med stor succes med sin makker Huxi Bach i radioprogrammet Den Løse Kanon, eller når hun har lavet tv-programmer med veninden Suzanne Bjerrehuus.

Men der var en periode i Karen Thisteds liv, hvor latteren udeblev, og hvor hun for alvor mistede vejgrebet og blev ramt af en stor, tung sky, som blev en mørk periode i hendes liv.

LÆS OGSÅ: Alberte Winding om sin mors selvmord: "Jeg tror, hun havde en dødsdrift i sig, siden hun var ung"

– Jeg fik en depression, efter jeg havde skrevet "Det skal mærkes, at vi lever". Det skulle det så åbenbart! Jeg lå nogle måneder i min seng, siger Karen Thisted i denne uges Hendes Verden og fortæller videre:

– Det, der er så irriterende for omgivelserne, er, at der ikke er noget, man kan stille op, når nogen får en depression. Men der er så stor lidelse forbundet med det, så i dag taler jeg altid om det, når jeg holder foredrag. Da jeg selv havde en depression, gik jeg ikke i bad, jeg fik ikke ordnet tænder, jeg spiste ikke, og jeg tog ikke telefonen. Mine venner holdt op med at ringe, og det bebrejder jeg dem ikke. Det var en lettelse, da de holdt op.

I kurven lå også et kort om, at han altid sad i Marmorkirken til gudstjeneste om søndagen. Det var min livline, skrev han.

Karen Thisted - om hjælp fra en uventet kant

Johannes Møllehave sendte en kurv

I samtalebogen "Det skal mærkes, at vi lever" fra 2003 medvirker digteren Benny Andersen og præsten og forfatteren Johannes Møllehave, og det blev sidstnævnte, som spillede en afgørende rolle i, at hun kom ud af sin mørke tilstand, afslører Karen Thisted.

– Da vi skrev bog sammen, havde Johannes Møllehave fortalt mig om sin depression, og han blev ved med at ringe. En dag tog jeg telefonen, da han ringede. Han spurgte mig, om jeg kunne mærke, at han holdt mig i hånden. Det kunne jeg. Så sagde han, at jeg skulle gå over til vinduet. Gennem telefonforbindelsen holdt han mig i hånden hele vejen derhen. Da jeg kom hen til vinduet, så jeg, at han stod nede i gården. Så holdt han mig i hånden hen til døren og bad mig gå ned i gangen, siger Karen Thisted om vennens rørende hjælp.

For Johannes Møllehave var ikke kommet for at snakke. Han havde derimod stillet en overraskelse og lagt et vigtigt kort til hende for enden af den gang.

– Der stod en gavekurv med Biblen, en flaske Rød Aalborg, nogle sardiner og en buket blomster. Da jeg kiggede ud igen, var han væk. I kurven lå også et kort om, at han altid sad i Marmorkirken til gudstjeneste om søndagen. Det var min livline, skrev han. En søndag morgen vågnede jeg op og vidste, at nu var jeg klar til at gå derhen. Jeg kom ind i kirken midt i gudstjenesten og fandt ham. Han holdt mig i hånden, til jeg rejste mig igen og gik, lyder det fra den i dag 72-årige journalist.

LÆS HELE DET STORE INTERVIEW MED KAREN THISTED I DENNE UGE HENDES VERDEN

– hvor hun også fortæller om forholdet til Huxi Bachs børn, hvordan venner med whisky kan lindre hjertesorg, og om at glæde sig til jul allerede fra september.

Husk: Hendes Verden er på gaden HVER mandag

Anbefalet til dig