Kræften gjorde mig opmærksom på at være taknemmelig

Hvilken musik lyttede du til, da du var 13?
– Det var på det tidspunkt, jeg opdagede Billie Holiday og Led Zeppelin. Billie Holiday opdagede jeg ved et tilfælde, da jeg stod i Rødovre Centret og kiggede en stak vinyler igennem. Led Zeppelin fandt jeg i min mors pladesamling. De bankede fuldstændig benene væk under mig. Al den musik, jeg opdagede dengang, har været med til at forme mig som menneske og musiker.

Hvad kan få dig til at bryde ud i gråd?
– Jeg kan gå fuldstændigt i spåner over historier om børn, der er blevet uretfærdigt behandlet. Jeg tudbrølede, da jeg læste Politikens artikelserie om pigen fra Tønder-sagen. Jeg kunne simpelthen ikke bære at læse det, men jeg følte, at jeg skyldte hende at læse artiklerne færdig. Hun har gennemlevet det, så skal jeg kraftedeme også kunne læse det.

Hvornår har du været mest bange?
– For nogle år tilbage fik jeg en kræftsygdom. Jeg stod ude i lufthavnen og var på vej til Slovakiet for at spille på en festival, da jeg blev ringet op og fik at vide, at jeg skulle starte i kemoterapi dagen efter. Jeg havde været til nogle forskellige undersøgelser, men var slet ikke forberedt på den besked. Jeg blev virkelig forskrækket.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
– Min kræftsygdom gjorde mig ekstra opmærksom på, hvor taknemmelig jeg er for at have så mange gode mennesker omkring mig. Jeg blev også opmærksom på, hvor privilegeret jeg er over at komme fra Danmark, hvor vi har et sikker-hedsnet, der griber os, når vi bliver syge. Hvis jeg havde boet i USA, var jeg kommet ud på den anden side med en stor gæld. Man bliver vækket på en særlig måde, når man oplever, at livet ikke kan tages for givet. Det var selvfølgelig også en kæmpe forvandling, da jeg fik min søn for snart to år siden.

Jeg bryder mig ikke om, når...
– ...folk bliver smålige. Jeg kan bedst lide, at folk deler ud af det, de har. Det håber jeg også, at
jeg selv gør. Jeg synes, at en smålighed har gennemsyret dansk politik over de senere år – særligt på udlændingeområdet. Det er, som om vi ikke synes, at vi har nok, selvom vi har det som blommen i et æg. Jeg tror ikke, at man bliver lykkelig af at sætte sig på sin formue. Det gælder både politisk og os mennesker imellem.

Hvilken modetrend hopper du aldrig med på igen?
– Da jeg var 11 år, blev jeg klippet af en frisør i Rødovre Centret. Hun dikterede slagets gang og klippede en ny smart frisure på mig, som, hun mente, ville være rigtigt fin til mig. Det viste sig at være totalt svenskerhår med strithår oppe på toppen af hovedet og langt hår i nakken. Det var virkelig en tid, der skulle overstås.

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har et ar i panden fra en trafikulykke i 2004, hvor jeg var den, der blev hårdest ramt. Jeg fik et brud på rygsøjlen og en flænge i panden som en evig påmindelse om den episode. Det går fra hårgrænsen og ned. Det bliver tydeligere og tydeligere med alderen. Nu er det fint nok, at det er der. Det er blevet en del af mig.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
– Jeg har lært, at jeg har en ret uafrystelig optimisme i forbindelse med de voldsomme situationer, jeg har oplevet. Jeg har et overlevelsesinstinkt, der får mig til at tro på, at udfaldet bliver godt. Det bliver det selvfølgelig ikke altid, men det ender allige-vel med at have været en fin proces, fordi jeg ikke har været pessimistisk undervejs.

LÆS OGSÅ: Hun fotograferer kvinders ar, rynker og kønsbehåring