Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

#metoo
Foto: Getty Images Er skandalen slut?

Tusinde klap i røven senere: Få overblikket over de mest markante #MeToo-begivenheder her

Siden Harvey Weinstein-skandalen eksploderede i efteråret 2017, har #MeToo skrevet historie som den mest epokegørende kønspolitiske bevægelse i vesten i det 21. århundrede. Der var et før #MeToo – og nu er der et efter. Vi ser tilbage på de mest markante begivenheder, der har formet opgøret med krænkelseskulturer, fra Hollywoods røde løber til Skandinaviens gader.

Tegnene var der længe inden, filmmogulen Harvey Weinstein faldt med et brag fra Hollywoods tinder. Det ulmede under Det Hvide Hus, det stod skrevet på demonstrationsbannere, og det sivede ud af vores tv-skærme igennem populære serier.

2017 vil blive husket som et historisk år, hvor indestængte frustrationer over seksuelle krænkelser, hverdagssexisme og ulighed kønnene imellem kogte over i samfund, der på overfladen havde brystet sig af at værne stolt om kvinders rettigheder i årtier.

De verdensomspændende Women's Marches i januar skød året i gang med enorme protester. Ikke blot mod den nyligt valgte amerikanske præsident Donald Trumps slet skjulte misogyne kvindesyn og udsagnet "Grab 'em by the pussy," som kom for en dag, men mod undertrykkelsen af rettigheder på tværs af køn, seksuel orientering og etnicitet. Kvinder strikkede lyserøde pussyhats, op mod en million mennesker gik på gaden i Washington i den største endags-protestdemonstration i USA nogensinde, kendte navne som Madonna, Scarlett Johansson, Bernie Sanders og det feministiske ikon og journalisten Gloria Steinem indtog talerstolen, og herhjemme demonstrerede tusinder foran Christiansborg.

LÆS OGSÅ: Sara Omar: "Kære modige kvinder, lad os starte en bølge"

Fiktionen spejlede tidsånden med skræmmende profetisk præcision, da seriefilmatiseringen af Margaret Atwoods dystopi over kvindeundertrykkelse udi i ekstremerne The Handmaid's Tale, der ganske vist havde været i produktion, før Trump blev valgt, fik premiere i foråret og ikke blot gav mareridtsstof til eftertanke, men også satte fokus på vigtigheden af at fortælle flere kvindedrevne historier i Hollywood. Serien Big Little Lies og dens tematikker om hustruvold skrev sig ind i samme vigtige kontekst, og i den virkelige verden begyndte der for alvor at rulle hoveder på baggrund af sexchikaneanklager:

Tv-stationen Fox' ikoniske nyhedsvært Bill O'Reilly blev fyret efter adskillige klager fra kvindelige kolleger, flere af Ubers topfolk måtte gå af, da en tidligere kvindelig medarbejder afslørede omfangsrige krænkelser i firmaet, og i juni offentliggjorde New York Times krænkelsesvidnesbyrd fra en lang række kvinder i den amerikanske tech-branche.

Og endelig, i oktober, fløj låget af krudttønden i Hollywood, da en af filmbyens mest magtfulde mænd, produceren Harvey Weinstein, blev afsløret som sexkrænker af svimlende format. Siden har #MeToo formet samfundsdebatten om kvinders rettigheder i en grad, ingen vestlige kvinder under 50 år har set magen til og foranlediget et markant skift i måden, vi anskuer og behandler seksuelle krænkelser i samfundet på.

Der har selvfølgelig været backlash fra dem, der mener, at #MeToo er en heksejagt og en mandehadsk bevægelse anført af frådende, rabiate feminister. I Politiken udtalte den danske kønsforsker Anette Borchorst tidligere i år: "Den danske diskussion af seksuelle krænkelser har altid været karakteriseret af hurtigt at omhandle mændenes retssikkerhed i stedet for det principielle i at krænke andre seksuelt." Observationen bør vække til selvransagelse af den danske debat, og de mål for at bekæmpe krænkelser, vi sætter os herhjemme. Men uagtet hvad kritikerne hævder, kan vigtigheden af #MeToo for en ny generation af piger og kvinders muligheder for at sige fra over for seksuelle krænkelser og blive taget seriøst i det offentlige rum ikke undervurderes.
#MeToo er ikke en flygtig tid, men morgengryet for en ny samfundskultur. Her er de vigtigste begivenheder i bevægelsens korte historie.

Harvey Weinsten-skandalen åbner sluserne

Det sender chokbølger igennem Hollywood, da både The New Yorker og The New York Times i starten af oktober 2017 publicerer hver deres afslørende artikel om superproducenten Harvey Weinstein, en af Hollywoods suverænt mest magtfulde mænd, hvis produktionsselskab Weinstein Company har gjort skuespillere som blandt andre Ben Affleck, Matt Damon og Gwyneth Paltrow til kæmpestjerner.

Weinstein er kendt og berygtet som en lettere tyrannisk bulderbasse, men ikke desto mindre en effektiv og respekteret producer med næse for Oscar-statuetter og uvurderlig indflydelse på amerikansk films udvikling. Ingen Weinsten, ingen Quentin Tarantino, hvis karriere produceren lancerede i 90'erne. Under succesen lurer imidlertid også rygter om, at Weinstein altid har været et rovdyr i sin jagt på smukke, unge kvinder i branchen, men få har forestillet sig det reelle omfang af mandens seksuelle krænkelser, der viser sig at tælle overgreb på flere end 80 kvinder over tre årtier og handler om alt fra seksuelle tilnærmelser til reel voldtægt.

Adskillige kvinder er blevet truet til tavshed, andre er endt i juridiske forhandlinger, der er blevet fejet ind under tæppet. Og mange har tiet af frygt for at se deres karrierer og omdømme knust. Da plastret endelig bliver revet af, er det med skuespillerinder som Ashley Judd, Rose McGowan, Asia Argento, Gwyneth Paltrow, Cara Delevingne og Angelina Jolie i spidsen, og fire dage efter de første artikler bliver bragt, bliver produceren fyret fra sit eget selskab. Efter at have lurepasset på sidelinjen i en pinligt lang uge, melder mange af Hollywoods store mandlige stjerner sig herefter også ind i koret af fordømmelser mod Weinstein, og hustruen og Marchesa-designer Georgina Chapman forlader ham. Weinstein selv gemmer sig i eksil for at "reflektere over tingene," og flere retssager er i skrivende stund undervejs mod mogulen, hvis fald har åbnet sluserne på vid gab.

#MeToo affyres på Twitter

Den 16. oktober lancerer skuespillerinden Alyssa Milano på Twitter hashtagget #MeToo, der bliver navnet på den bevægelse, opgøret med krænkelseskulturen i Hollywood starter verden rundt. Kvinder fra alle samfundslag og professioner deler ud af deres #MeToo-fortællinger på Twitter, og opgørets politiske og sociale momentum vokser med eksplosiv hast. Udtrykket 'Me Too' blev oprindeligt brugt af den amerikanske kvinderetsforkæmper Tarana Burke i 00'erne, og med hashtagget i spotlyset, bliver Burke nu en prominent aktiviststemme i #MeToo.

Mandlige stjerner afsløres i spotlyset

Fokuset på filmbranchens brodne kar rammer House of Cards-stjernen Kevin Spacey som en hammer, da flere mandlige ansatte på Netflix' prisbelønnede flagskibsserie og på teatret The Old Vic i London – hvor Spacey tidligere var kreativ direktør – anklager skuespilleren for upassende opførsel og overgreb. Oscar-vinderen fyres efterfølgende fra House of Cards, lige inden indspilningerne af den sjette og sidste sæson, og instruktøren Ridley Scott klipper desuden Spaceys scener ud af filmen All the Money in the World og genindspiller dem med skuespilleren Christoffer Plummer i stedet. Spacey er ikke det eneste skuespillerkoryfæ, der fanges i #MeToo-spotlyset: Dustin Hoffman anklages for chikane af en dengang mindreårig kvindelig assistent på et filmset i 80'erne, og Meryl Streep mindes, hvordan skuespilleren stak hende en rigtig lussing under indspilningerne af Kramer vs. Kramer. Hoffman afviser kategorisk assistentens anklager, men stjernens ry er plettet. Værre endnu går det for den skattede komiker Louis C.K., der står bag serierne Louie, Horace and Pete og Better Things og anklages for sexchikane af fem kvinder, som han har onaneret foran. Louis C.K., der netop har instrueret spillefilmen I Love You, Daddy om en purung pige og en ældre mands forhold, kryber til korset og indrømmer. Han har sågar brugt nogle af krænkelserne som komediemateriale i sine stand-up shows og fyres omgående fra HBO. Filmstudiet Orchard Studio nægter at distribuere I Love You, Daddy.

LÆS OGSÅ: Ida Auken om nutidens kvindekamp

Zentropa i stiv modvind

Filminstruktør Lars von Trier kommer under #MeToo-beskydning, da sangerinden Björk beskriver, hvordan han kom med seksuelle tilnærmelser og holdt om hende under indspilningerne af Guldpalme-vinderen Dancer in the Dark. Trier afviser anklagerne, og Zentropa-producer Peter Aalbæk udtaler om sagen til Jyllands-Posten: "Så vidt jeg husker, var vi ofrene." I samme avis beskriver filmanmelder Nanna Frank Rasmussen kort efter, at hun som 25-årig mødte Peter Aalbæk i Cannes, hvor han både gramsede hende på brysterne og klaskede hende bagi, bl.a. foran filminstruktør Thomas Vinterberg. Ni tidligere ansatte på Zentropa beskriver endvidere seksuelle ydmygelser på filmselskabet, der blev stiftet af Peter Aalbæk og Lars von Trier i 1992. Peter Aalbæk slår anklagerne hen og forsvarer den løsslupne kreative kultur på Zentropa såvel som sin egen dameglade natur: "Jeg er fløjtende ligeglad," udtaler han til Jyllands-Posten. Men tiden er løbet fra levemandens provoretorik, og den svenske filmstøtteorganisation Film i Väst vil kun fortsætte samarbejdet med Zentropa på betingelse af, at Peter Aalbæk ikke længere fungerer som producer. Zentropa bliver undersøgt af Arbejdstilsynet, der konkluderer, at der tidligere har fundet krænkelser sted. Filmselskabet indfører nye retningslinjer, men i forsommeren udtaler Peter Aalbæk til Politiken, at han hverken har læst dem eller har tænkt sig at følge dem.

Skandinaviske skuespillere trækker en streg

I Sverige og Norge breder et opgør med seksuelle krænkelser og chikane inden for de kreative industrier sig. 568 norske skuespillerinder skriver i november under på opråb mod sexchikane, og det samme gør 703 svenske. Den svenske udenrigsminister Margot Wallström fortæller sågar om sin egen oplevelse med sexchikane under en EU-middag med EU-ledere, og i Danmark skriver 132 klassiske sangerinder under på at bekæmpe krænkelser i musikverden. Men det undrer, at Det Danske Filminstitut forholder sig tavst, mens debatten raser i nabolandene.

I januar samler flere end 1.100 danske skuespillere og skuespillerinder sig imidlertid selv og skriver under på et manifest, der kræver et opgør med seksuelle krænkelser under mottoet 'Det er vores branche. Vores arbejdsplads. Vores fælles ansvar'. Tiltaget kommer som reaktion på mere end 500 vidnesbyrd om sexisme og krænkelser, der er blevet delt i en hemmelig Facebook-gruppe for kvinder i den danske film- og scenekunstbranche. Trine Dyrholm, Pilou Asbæk, Ghita Nørby og Nikolaj Coster-Waldau er blandt underskriverne, og det samme er Ditte Hansen fra Ditte & Louise: "Jeg skriver under for at gøre noget ved magtmisbrug, komme overgreb og sexisme til livs og for at skabe trygge og sunde arbejdsmiljøer i min branche. Og, ja, forhåbentlig også i andre brancher, siger hun til Politiken.

Trump forsvarer sexkrænker

Det vækker harme i store dele af USA, da præsident Donald Trump støtter senatkandidaten Roy Moore fra Alabama, der er blevet anklaget for otte tilfælde af seksuelle overgreb, størstedelen mod mindreårige piger. I Kongressen i Washington har formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, opfordret Roy Moore til at trække sig som kandidat i lyset af beskyldningerne mod ham, og republikanernes nationalkomité har vendt ham ryggen. Men Trump, som ikke ønsker at se Moore tabe til demokraternes senatkandidat Doug Jones i Alabama, lægger til gengæld vægt på, at beskyldningerne mod Moore ligger mange år tilbage i tiden: "Roy Moore benægter det totalt. Man bliver nødt til at lytte til ham. Det er 40 år siden, og han siger, at der ikke sket noget. Det er alt, hvad jeg kan sige," udtaler præsidenten for rullende kameraer foran Det Hvide Hus og understreger igen, at det vil være en ren "katastrofe," hvis Jones vinder i Alabama. Det gør han, som den første demokrat i 25 år. Roy Moore, som fortsat benægter alle anklager, udtaler måneder senere, at han nu overvejer at stille op som guvernør.

Facebooks Sheryl Sandberg tager bladet fra munden

Facebooks chief operating officer (COO) Sheryl Sandberg, en af verdens mest indflydelsesrige forretningskvinder, skriver en lang Facebook-post om sine egne oplevelser med sexchikane og opfordrer mandlige chefer til ikke at lade #MeToo skræmme dem fra at hyre kvinder. Ikke bare skal de hyre dem, de skal også "vejlede, rådgive og forfremme dem," skriver Sheryl Sandberg. "Jeg håber, at dette øjeblik vil lede os til en stærkere, mere ligestillet arbejdskultur, der behandler kvinder med respekt og giver dem flere muligheder. Vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan for, at det sker. Jeg har allerede hørt rygter om, at der er ved at komme et backlash, hvor mænd siger: "Det er derfor, man ikke skal hyre kvinder." Nej, det er lige præcis derfor du skal hyre dem," skriver Sandberg.

Time Magazine hylder oprøret

Time Magazine udnævner 'The Silence Breakers' som 2017s 'Person of the Year' og hylder dem, kvinder som mænd, der bryder med tavshedstyranniet omkring seksuelle krænkelser. "Vi bliver nødt til at formalisere ofrenes netværk af hvisken. Vi har hvisket for at beskytte os selv, men nu skal der skrues op for lyden, så alle de mange stemmer bliver hørt. Det er mit råd. Og husk: Hvis det føles forkert for dig, så er det forkert. Også selv om andre ikke deler din definition af 'forkert'," udtaler skuespillerinde Ashley Judd i magasinet.

Woody Allen-kontroversen

Sexanklagerne mod filminstruktør Woody Allen, fremført af hans adoptivdatter Dylan Farrow, er atter i medierne. Anklagerne kom oprindelig for en dag i 1993, da Woody Allen lå i giftig skilsmisse og forældremyndighedsstrid med skuespillerinden Mia Farrow, og Dylan selv var syv år. Igennem Mia og Dylan Farrow hed det sig, at Woody Allen havde forgrebet sig på Dylan, men sagen blev afvist af retten to gange i to forskellige stater. I 2014 skrev Dylan Farrow et åbent brev i The New York Times om overgrebene og rasede mod de skuespillerinder, der arbejdede med Woody Allen: "Hvad hvis det havde været dit barn, Cate Blanchett? Eller dig, Emma Stone? Eller dig, Scarlett Johansson?," spurgte hun. Dengang fik Dylans brev ikke andre konsekvenser end mediekontrovers, men i december bringer hun igen sine anklager på banen, støttet af sin halvbror Ronan Farrow, som skrev den berømmede The New Yorker-artikel, der var med til at fælde Harvey Weinstein. Og nu, i lyset af #MeToo, reagerer Hollywood, heriblandt også Emma Stone, som senere er med til at stifte Time's Up-bevægelsen. I løbet af de næste måneder tager adskillige skuespillere afstand fra mesterinstruktøren, deriblandt Greta Gerwig, Timothée Chalamet, Mira Sorvino og Kate Winslet, og flere donerer deres honorarer fra Allens film til kvinderettighedsorganisationer. Andre stjerner som Cate Blanchett, Alex Baldwin og Javier Bardem forsvarer instruktøren, mens Scarlett Johansson, som tidligere har langet ud efter Dylan Farrow, forholder sig tavs. Fremtiden for Allens seneste færdige film, A Rainy Day in New York, med Selena Gomez og Timothée Chalamet, er uvis, ligesom det også er tvivlsomt, om instruktøren – der over fem årtier har skrevet nogle af de stærkeste kvinderoller i amerikansk film – kan rejse sig igen.

Time's Up samler Hollywoods kvinder

På den første dag i 2018 vender 300 af Hollywoods kvinder sammen et symbolsk blad og stifter organisationen Time's Up mod seksuelle overgreb – for filmikoner såvel som for fabriksarbejdere. Blandt stjernekræfterne bag er Reese Witherspoon, Natalie Portman, Nicole Kidman, Emma Watson og serieskaber Shonda Rhimes, og Time's Up lancerer en fond for juridisk hjælp til krænkelsesofre med milliondonationer fra Meryl Streep og Taylor Swift. Organisationen og dens indflydelsesrige netværk er et vigtigt skridt på vejen mod at sikre blivende forandring i kølvandet på #MeToo.

Den røde løber går i sort

En uge efter stiftelsen af Time's Up bakker organisationen op om en historisk rød løber-event ved årets Golden Globes-uddeling i Los Angeles, hvor samtlige kvindelige stjerner – og en hel del mandlige – tropper op i sort fra top til tå for at vise deres sympati med ofrene for seksuelle krænkelser. Heriblandt flere fra deres egen midte. Otte skuespillerinder inviterer desuden køns- og raceaktivister med som ledsagere. Michelle Williams får selskab af #MeToos forkvinde Tarana Burke, mens Susan Sarandon ankommer sammen med Rosa Clemente, der i årtier har talt for afro-latinamerikanske kvinders rettigheder i USA. Skuespillerinden Rose McGowan, som var med til at vælte Harvey Weinstein, men ikke dukker op til Golden Globes, angriber på Twitter Time's Up-kvinderne for hykleri og kalder den sorte løber for et hult stunt. Ikke desto mindre markerer aftenen den første store sociale event, hvor Hollywoods filmfolk for alvor ser hinanden i øjnene post-Weinstein, og de kvindelige stjerner benytter lejligheden til at tale passioneret for positiv forandring på scenen under showet, der bliver set af millioner verden over. Ingen taler slår dog Oprah Winfreys, da hun modtager æresprisen Cecil B. DeMille Award og holder salen og seerne tryllebundne: "Kvinder er ikke blevet hørt, og man har ikke troet på deres historier, når de har vovet at fortælle sandheden om magtfulde mænd – men deres (mændenes, red.) tid er kommet. Jeg vil have, at alle de piger, der sidder og ser det her skal vide, at en ny dag er på vej. Og når solen endelig står op på den nye dag, vil det være takket være en række fantastiske kvinder – hvoraf mange er til stede her i aften – og nogle ganske fænomenale mænd, der kæmper hårdt for at sørge for, at de bliver lederne, der skal føre os ind i en tid, hvor ingen igen skal sige "Me too'", siger Oprah Winfrey, og Hollywood hylder hende med vilde klapsalver.

LÆS OGSÅ: Lucia Odoom om nutidens kvindekamp

100 franske kendiskvinder siger nej til #MeToo

Mens skuespillerinder i både USA og Skandinavien bakker op om #MeToo, siger 100 franske kvinder bestemt non til bevægelsen. I et åbent brev i avisen Le Monde advarer kvindelige forfattere, akademikere og kunstnere om, at #MeToo er ved at udvikle sig til puritanisme og en heksejagt på mænd. "Voldtægt er en forbrydelse, men at prøve og forføre nogen – selv om det er vedholdent og klodset – er ikke et machoangreb," står der bl.a. i brevet, der også er underskrevet af filmikonet Catherine Deneuve. I Frankrig hedder #MeToo #Balancetonporc – afslør din gris – og har ifølge Catherine Denueve udviklet sig for voldsomt. Brevet i Le Monde bliver mødt med skarp kritik, ikke mindst af skuespillerinden Asia Argento, som var blandt de første, der stod frem med voldtægtsbeskyldninger mod Weinstein: "Deneuve og de andre franske kvinder viser over for resten af verden, hvordan deres kulturs misogyni har givet dem det hvide snit", skriver Agento på Twitter. Denueve undskylder på avisen Libérations hjemmeside, hvis hun har fornærmet nogen ofre for seksuelle krænkelser, men står ved sin underskrift.

Aziz Ansari-artikel giver bagslag

Da det amerikanske medie Babe.net, der er stilet til "girls who don't give a fuck," udgiver et langt personligt vidnesbyrd fra en anonym kvinde, der har følt sig krænket af komikeren Aziz Ansari fra tv-serien Master of None, ligner det ved første øjekast gløderne til en ny skandalesag, der involverer en af Hollywoods populære mandlige stjerner. Men noget klinger falsk i artiklen, hvor den anonyme kvinde bl.a. andet fremhæver det som et faresignal, at Ansari serverede hvidvin for hende, selv om hun egentlig bedst kan lide rød (uden at hun dog gjorde komikeren opmærksom på sin præference). Artiklen I went on a date with Aziz Ansari – it turned into the worst night of my life mødes med fordømmelse af de mange, der læser den som beskrivelsen af en dårlig date, ikke en overgrebssag. The Handmaid's Tale-forfatter Margaret Atwood og kvindelige klummeskribenter for The New York Times, The Washington Post og The Atlantic reagerer på artiklen med indlæg, der revser Babe.net for at udvande den vigtigste kønsdebat i moderne tid. Og de står ikke alene: Den amerikanske tv-vært Ashleigh Banfield fra showet Crime and Punishment gæster CNN med følgende besked til den anonyme kvinde: "Du har smadret løs med hammer og mejsel på en bevægelse, som jeg og mine søstre i arbejdsstyrken har drømt om i årtier. En bevægelse, der endelig gør op med den oversexede kultur, jeg også selv har kæmpet med i løbet af mine 30 år i tv-branchen," tordner hun. Ansari-affæren maner til eftertanke efter måneder med #MeToo-afsløringer og nødvendiggør både samtaler om, at ganske almindelige good guys også kan blive indoktrineret af krænkelseskulturen til at synes, at de fortjener sex, bare fordi de har givet en middag, såvel som ophedet debat om Twitter-domstolens selvjustits – og hvad der validerer karaktermord i verdenspressen.

Danske skuespillere skaber #MeToo-mosaik

I starten af april lancerer filmselskabet Meta Film, med producer Meta Louise Foldager i spidsen, en #MeToo-mosaik, hvor 100 danske skuespillere, blandt andre Amanda Collin, Birgitte Hjort Sørensen, Claes Bang og Jesper Christensen genfortæller andre danskeres anonymiserede oplevelser med seksuelle krænkelser. "Med denne #MeToo-mosaik vil vi brede debatten ud fra filmbranchen til resten af samfundet. Mosaikken skal gerne få os til at forstå, at det ikke handler om enkeltsager. Men om et mønster, et samfundsproblem. Det handler om en del af vores kultur. Noget vi alle har anset som værende en selvfølge, som noget almindeligt. Fordi det netop er en del af vores kultur. Men måske vi reelt ikke ønsker, at vores kultur skal være sådan?," lyder projektets beskrivelse. De anonyme fortællinger er blevet samlet ind fra en lang række organisationer, blandt andre Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Danners krisecenter, The Everyday Sexism Project og Dansk Kvindesamfund og giver svar på tiltale til dem, der måtte have fortalt sig selv, at seksuelle krænkelser hovedsageligt foregår i de kreative industrier.

Svensk teaterchef begår selvmord efter anklager

I december 2017 vælger den succesfulde svenske teaterchef Benny Fredriksson at trække sig fra sin post på Stockholms stadsteater i kølvandet på flere afsløringer i Aftonbladet, hvor anonyme ansatte anklager Benny Fredriksson for chikane og en grov lederstil, der "har skabt rædsel" på teatret. En spiseseddel fra Aftonbladet lyder bl.a.: "Fredriksson drev mig til at få en abort." I marts 2018 tager teaterchefen sit eget liv, og Sverige diskuterer de svenske mediers rolle i #MeToo-dækningen, der har været karakteriseret af en langt større aggressivitet end eksempelvis de danske mediers, som på den anden side er blevet anklaget for at være for slap. Aftonbladets kulturchef Åsa Linderborg skriver en klumme, hvor hun efterlyser selvransagelse og forklarer, at avisen i sin tid prøvede at finde andre kilder, som kunne nuancere billedet af den strenge teaterchef. Åsa Linderborg vidste, at de fandtes, men skriver, at ingen turde tale med medierne "i den hysteriske MeToo-tid." "Mange af dem, som i dag kritiserer Aftonbladet for deres dækning, var helt tavse, når vi lavede vores research og smed bare røret på, når vi ringede," lyder det fra Linderborg. Vigtigheden af også at kunne forholde sig kritisk til mediernes #MeToo-dækning og Twitter-folkets ivrige strafudmålinger uden for almen lov og ret står skarpere end nogensinde før i Norden.

Glansen går af Nobel-akademiet

Nobelprisen i litteratur er den fornemste af sin slags i verden, men i 2018 bliver prisen ikke uddelt som følge af #MeToo-relaterede skænderier i hjertet af Sveriges højt respekterede Nobel-akademi. Det er første gang siden 2. Verdenskrig, at prisen ikke uddeles, og akademiet fremstår kaotisk i håndteringen af en sag, hvor teaterinstruktøren Jean-Claude Arnault, som er gift med akademimedlem og poet Katarina Frostenson, er blevet anklaget for seksuelle krænkelser mod ikke færre end 18 kvinder. Arnault og Frostenson har drevet en kulturklub, der har modtaget støttekroner fra Nobel-akademiet, men akademiets medlemmer rager uklar over, hvorvidt man skal politianmelde Jean-Claude Arnault eller lade sagen fare. Seks medlemmer forlader deres post, deriblandt akademiets permanente sekretær Sara Danius, hvilket fører til store protester på gaden i Sverige. For hvorfor skal en kvinde tage faldet for en anden kvindes mand? Selveste den svenske kong Carl Gustav og den svenske regering opfordrer Nobel-akademiet til at få orden i rækkerne, men skandalen har gjort stor skade på akademiet, der alle dage har æret personer, som gør verden til et bedre sted igennem politik, forskning og kunst.

 

#MeToo i morgen

Vedvarende samfundsforandringer i kølvandet på #MeToo kræver ikke alene beslutsomhed fra folket på gaden og Twitter-aktivisme, men handling fra regeringer, i bestyrelseslokaler og på direktionsgange for at implementere regelsæt og tiltag, der skal bekæmpe seksuelle krænkelser. Det mener den amerikanske kvindeforkæmper Tarana Burke, som taler for vigtigheden af at sikre bevægelsen på politisk niveau. Her er, hvad der foreløbig er kommet ud af #MeToo:

I USA har Kongressen taget konkrete skridt med lovforslaget ME TOO Congress Act, der blev vedtaget i februar. Loven styrker medarbejderes rettigheder i anmeldelser af sexchikane. Derudover skal sexchikaneanklager behandles langt hurtigere, og den skyldige part holdes ansvarlig for at dække godtgørelser.

Herhjemme gjorde ligestillingsminister Karen Ellemann det til en mærkesag at bekæmpe sexchikane på danske arbejdspladser, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen bakker op: "Vi vil række hånden ud til en række forskellige organisationer og interessenter, som får mulighed for at give os råd om, hvordan vi kan tage politiske initiativer, der kan være med til at sikre, at vi ikke ser de her sager om seksuel chikane", sagde Troels Lund Poulsen forud for en høring om emnet i april med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

I november indførte Forfatterskolen i København en adfærdspolitik. Overtrædes retningslinjerne kan det føre til afskedigelse eller bortvisning fra skolen:
"Først og fremmest er det et papir, som gerne skulle give nuværende studerende på skolen en idé om, hvad vi anser som god opførsel, og hvilke procedurer og sanktioner skolen har over for sexchikane, mobning
og voldelig adfærd", udtalte Forfatterskolens
rektor, Jeppe Brixvold, til P1.

19 organisationer i den danske film- og teaterbranche er gået sammen om en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til retningslinjer, men i skrivende stund er det indtil videre 'kun' blevet til åbningen en anonym telefonlinje, der skal yde "psykologisk førstehjælp": "Der er behov for at gøre noget inden for film- og scenekunstbranchen. Det har vi arbejdet med i et stykke tid, og vi har en del indsatsområder. Et af dem er en telefonrådgivning, hvor krænkede, krænkere og vidner kan ringe ind og få rådgivning ", sagde formand for Film- og scenekunstinitiativet, Klaus Hansen, til Information i marts, men vedkendte, at hjælpelinjen ikke er nok: "Det næste er, at vi skal ud og arbejde med kulturen og forebygge, at der sker krænkelser. Der arbejder vi på forskellige spor, hvor det næste initiativ bliver nogle etiske retningslinjer og værktøjer for film- og scenekunstbranchen."

Sverige indfører en lov, der kriminaliserer sex uden samtykke. "Er det ikke frivilligt, ja, da er det et overgreb. Jeg tror, det er vigtigt at opnå den klarhed i lovgivningen," fortalte justitsminister, Morgan Johansson, til Sydsvenskan. Loven har vakt international opsigt og stor splittelse mellem dem, der mener, at det er på sin plads at eliminere 'seksuelle gråzoner' og dem, der frygter, at den vil ramme et større antal uskyldige.

Se, hvad vi ellers skriver om: #MeToo, Kvindernes kampdag og Samfund