Jens var prins Valentin – men tiden efter var svær

Jeg blev udlært skuespiller i 1984 fra Århus Teater. Her arbejdede jeg et par år, før jeg blev tilbudt rollen som prins Valentin. 

Selv om det kildede i hele systemet, da jeg fik opringningen og tilbuddet, takkede jeg nej, da jeg syntes, jeg havde for travlt. Men skæbnen ville, at hovedrollen senere sprang fra, og da instruktøren ringede igen og tiggede og bad mig, sagde jeg til sidst ja. 

LÆS OGSÅ

Cathrine Dufour var ikke i tvivl, da hun mødte Rasmine Laudrup: Det var kærlighed ved første blik

Da dressurrytter Cathrine Dufour mødte Rasmine Laudrup for fem år siden havde heste ellers været hendes et og alt. Men sammen med Rasmine føler hun sig for første gang så tryg ved et andet menneske, at hun kan lægge sit hjerte i hendes hænder, og vide at det vil gå fint.”

Det har jeg ikke fortrudt.

Jul på slottet var en kæmpe satsning og kostede 29 millioner kroner. Og det var altså i 1986. Det var en meget dyr julekalender, og det kunne man godt mærke.

Vi brugte seks måneder på at skyde den, og der var ikke sparet på noget, heller ikke de smukke kulisser – julekalenderen foregik på Rosenholm Slot på Djursland. Jeg nød virkelig at lave den og mødte mange søde og dygtige mennesker.

Jeg havde ikke skænket det en tanke, hvordan folk ville modtage julekalenderen. Men jeg var blevet advaret om, at det kunne blive voldsomt, måske fordi nogen syntes, at jeg var en flot fyr, som ovenikøbet spillede helt. 

Jeg havde dog ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvor vanvittig opmærksomheden blev. Jeg gik fra at være ukendt teaterskuespiller til at komme på forsiden af samtlige danske magasiner.

Jeg kunne ikke gå i fred på gaden og oplevede flere gange, at teenagepiger jagtede mig for at få min autograf eller sad og ventede foran cafeer for at henvende sig til mig, som om vi havde kendt hinanden hele livet. 

Det var meget voldsomt for mig, at jeg på den måde blev allemandseje.

Jeg begyndte at gemme mig, når jeg færdedes blandt andre mennesker. Simpelthen for at undgå for meget opmærksomhed. Jeg blev nok også lidt for sød og venlig og fandt mig i for meget – af frygt for at blive hængt ud som én, der havde fået stjernenykker. 

LÆS OGSÅ

Her er André Babikians store kærlighed: ”Jeg vidste, at det var noget helt specielt”

Da André Babikian for fire år siden mødte kunstner Evren Tekinoktay, vidste han med det samme, at det skulle være dem. Kærligheden mellem dem er nemlig så stor og hjemlig, at han ville ønske, de havde kunnet dele mere af livet med hinanden – og derfor var trangen ekstra stor til at skabe noget nyt sammen.

Jeg husker tydeligt en gang, hvor en mand ville give mig en omgang – jeg mener, det var på en færgeoverfart. Jeg takkede nej, da jeg skulle tidligt op næste dag, og så fik jeg en vred kommentar i hovedet om, at jeg nok var blevet fin på den, og at jeg ikke skulle tro, jeg var noget.

På et tidspunkt begyndte min berømmelse at fade ud. Jeg blev igen Jens og ikke prins Valentin. Det husker jeg som en svær periode, hvor jeg for første gang i mit liv skulle finde ud af, hvem jeg egentlig var, nu jeg ikke var prins Valentin mere. 

Svaret fandt jeg i min nye rolle som far hjemme i privaten samt i nye teaterroller.

Den dag i dag bliver jeg genkendt som prins Valentin. For ikke så længe siden mødte jeg en kvinde på 60 år, som tydeligvis genkendte mig. Så stod hun der og rødmede og spurgte, om hun måtte få min autograf. Sådan noget kan man jo kun blive beæret over. 

Det er både sødt og charmerede, at folk stadig kan huske mit ansigt godt 40 år senere – også selv om de lange, lyse lokker er blevet noget kortere og mere grå.