Redaktionen anbefaler: De 5 bedste issteder
SPONSORERET indhold

Redaktionen anbefaler: De 5 bedste issteder

Når det ikke lige skal være Paradis Is, som de fleste efterhånden nok har aflagt et visit i enten Aarhus eller København, så prøv at udvide din kølige horisont. Disse 5 issteder disker op med noget af det bedste is, du kan ønske dig. Du finder både landets bedste guf, italienske traditioner og nyfortolkninger.

09. jul. 2014 | Livsstil | Eurowoman

DOLCE VITA

Hos Dolce Vita, der ligger i Aarhus kan du få verdens bedste isvariant. Simpelthen. Hvid chokolademousse i en frossen variant, som får smagsløgene til at danse samba. Den er luftig og cremet og seriøst vanedannende. Den får de øvrige varianter til at blegne en smule i sammenligningen, men de er nu også gode nok – og et Aarhusvisit værd!
Tordensskioldsgade 81, 8200 Aarhus N

SICILIANSK IS

Man får næsten lyst til at samle fingerspidserne foran munden og kysse dem i et forsøg på at udtrykke præcis hvor godt, isen fra den lille biks i Skydebanegade på Vesterbro i København er. Der er spændende varianter som blodappelsin og ingefæris at komme efter. Go go go!
Skydebanegade 3, København V

ISMAGERIET

Det lille fine skur på Amager laver nok byen bedste guf. Så dejlig "ægte" i smagen og ikke som en sej gammel flødebolle i næsten selvlysende pink. Nej her er det smagen og konsistensen, der stjæler smagsløgenes opmærksomhed. Vi tager den hyppige kø som et tegn på, at vi ikke er de eneste, der mener, at deres guf og is er en udflugt til Amager værd. Næste gang skal vi prøve deres variant med Nutalla kiks, vi har hørt så meget om!
Kongelundsvej 116, 2300 København S

OLUFS IS



Der går ofte trend i madsteder, og hvis vi skal kåre en vinder må det være denne Instagramdarling, der har skiftet vafler og bægere ud med pinde. Få fornyet dit billede af, hvad en pindis er og smut forbi Olufs (tidligere Hviids), der dagligt leger med sammensætninger og forkæler kunderne med eksempelvis hasselnødde-gelato dyppet i pistaciechokolade og vendt i sukkerristede mandler og peanuts eller hvad med mandarinsorbet dyppet i mørk chokolade og drysset med marengs. Ja, vi kunne blive ved...! Tjek deres Facebook for dagens is.
Olufsvej 6, 2100 København Ø.

LÆS OGSÅ på bloggen Fokuru om Carolines besøg hos Olufs Is.

BRYGGEN 11

Det her sted bliver din redning på dage, hvor tiden skal tilbringes ved Bryggens Havnebad. Mens den tørre træpromade bliver varmere og varmere og din kropstemperatur det samme, så køl ned med udvalget i den lille isbiks her. I 2009 blev den kåret til Københavns bedste isbar og selvom den måske ikke ville løbe med prisen i dag, hvor så mange nye og lækre steder er kommet til, er det en klassiker, der skal nævnes.
Islands Brygge 11, 2300 København S.

Er du mere til de fedtfattige alternativer, anbefaler vi:
My Fro' Yo Cup, Fiolstræde 9, 1171 København K eller Nørrebrogade 12, 2200 København N
YOGO, Guldsmedgade 19, 8000 Aarhus C.

LÆS OGSÅ: Her er 5 nye caféer i København, du skal kende