Rose Ekens kunst bliver ofte misforstået: "Folk er kommet til at træde på nogle af mine ting, og jeg har også fået stjålet noget"

Kunstneren Rose Eken bor i en lille lejlighed på Vesterbro med skind fra trommesæt, taperuller i bronze og røde sko i vindueskarmen. Hendes atelier ligger en lerklat derfra, men alligevel har kunsten sneget sig ind på vægge og hylder i hjemmet. Den kræver opmærksomme øjne at spotte, for værkerne er hverdagsobjekter som ølflasker, junkfood og engangslightere, der er skævvredne i keramik og formet med humor. Intet er for småt, for Rose Ekens kunst taler til hele verden, og særligt amerikanerne har forelsket sig i hendes finulige lerobjekter. På ARoS i Aarhus kan du opleve hendes omfattende installation Tableau, der forestiller alt, du kan finde i et atelier, fra pensler, ruller og malerbøtter til blyanter og gaffatape.

Hvordan reagerer folk på dine værker?
– De reagerer ofte meget spontant. Folk er kommet til at træde på nogle af mine ting, og jeg har også fået stjålet noget. Der er samlere, der fortæller, at deres rengøringskone har fejet det hele sammen eller tømt nogle af de askebægre, jeg har lavet, og sat dem i opvaskemaskinen. Jeg har efterhånden repareret nogle stykker. Mange vil også gerne røre ved min kunst, selv om det står i et galleri. Men det er jo en slags kompliment. Til en af mine udstillinger havde jeg lavet et bundt nøgler på en bænk, som en pige samlede op. Vi fik øjenkontakt, og hun udbrød. "Ej nej... Jeg blev bare lige fem år gammel." Det er meget menneskeligt og må være noget med, at vi har behov for at smage og føle, hvis vi ikke stoler på øjet. Du bliver nødt til at røre det for at være sikker på, øjet faktisk ser det, det ser.

Rose Eken har en forkærlighed for hverdagsobjekter

Hvor kommer din inspiration fra?
– Jeg er grundlæggende interesseret i rum og steder og de ting, vi alle er omgivet af og bruger hele tiden. Ved at tage et objekt, overføre det til et andet materiale og ændre på størrelsen, skævvrider jeg det tilpas meget til, at det fortæller en ny historie. Jeg gør opmærksom på det ved at iscenesætte det. Du er måske gået forbi en kaffekop eller en ølflaske tusind gange uden at tænke videre over den. Men skævvridningen gør, at du ser den på en anden måde og begynder at tænke over dem og skabe nogle fortællinger.

Stik mig et kunstværk

LÆS OGSÅ: Marina Abramovic: "Folk forstår ikke, at det sværeste er at lave ingenting"

Hvad er ideen med at lave Chanel-makeup i ler?
– Det handler om materialet. Ler er et utrolig dumt materiale. Det er klodset, og det minder altid om en eller anden juledekoration, du har lavet i 2. klasse. Det er vildt skægt. Ler er også ekstremt taktilt samtidig med, at du kan forme noget præcist, spinkelt og yndigt. I forhold til makeuppen handler det også om, at det er utrolig dumt at pølse Chanel op i ler. Det morer mig meget, og når jeg får sådan en idé, er jeg nødt til at gøre det. Det klodsede og dumme ved keramik står også i kontrast til den smarte og glossy modebranche. Det er lidt fedt. For så begynder jeg på en måde at kommentere på, hvad det egentlig er, vi bruger vores penge på. Alt det, jeg laver, har jo ingen funktion. Det kan ingenting.

Rose Eken pølser bl.a. Chanel-makeup op i ler

Hvorfor tror du, at keramik har fået en revival?
– Det handler nok om at vende tilbage til ting, du laver med hænderne. Det var også vildt populært at hækle og strikke for nogle år tilbage, og folk gør det faktisk stadig. Generelt er der en øget interesse for håndværk. For mig handler det også om, at jeg altid har været meget hands on. Jeg har også syet og broderet, siden jeg var yngre.

Skævvredne stearinlys og Christian Louboutin-stiletter

Hvorfor valgte du at blive kunstner?
– Det er ikke noget valg. Det er fordi, jeg ikke kan lade være. Hvis jeg var fornuftig, ville jeg tage et rigtigt job i den virkelige verden. Det er hvert fald også dét, jeg fortalte mine studerende, dengang jeg underviste: "Hvis I kan forestille jer at finde et normalt job og stadig lave noget kreativt, er det faktisk nemmere. I bliver mere lykkelige af det." En af grundene til, at man bliver kunstner, er, at man er oversensitiv eller overregisterende og generelt lidt følsom over for verden. Men man skal samtidig være stærk for at kunne klare sig.

Lige til at spise. Det er svært at holde fingrene fra skulpturerne.