Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Kærestevold
Foto: Alamy

Kærestevold

Sådan hjælper du din ven eller veninde, der er i et usundt forhold

6,5 procent af alle unge mellem 16 og 24 år er i et forhold med seksuel, fysisk eller psykisk kærestevold. Tre eksperter fortæller her, hvordan du skal reagere som pårørende, hvis du er bekymret for om din ven eller veninde.

Du har set din veninde blive rusket i af sin kæreste. Din ven modtager måske en hel række beskeder og opkald fra sin kæreste, når I er sammen. Du er ikke helt sikker på, om der er et problem, og om du som pårørende skal gøre noget.

Det skal du, siger Lene Stavngaard, der er master i sexologi og projektleder for projektet Voldsom Kærlighed, der hjælper unge i forhold med kærestevold, hvor de særligt har fokus på de udøvende.

LÆS OGSÅ: Emilie fik trusler af kæresten, hun drømte om at blive gift og få børn med

- Det er vigtigt, du som pårørende tør være med til at bryde det kæmpe tabu, der er i forhold til vold blandt kærester. Det kan hjælpe din ven eller veninde til at turde tale højt om sine potentielle oplevelser. Det gælder såvel for udsatte som dem, der pådrager andre skader; ofte ender det med at udvikle sig til et dobbeltspil imellem dem, siger hun.

Kærestevold skaber et særligt bånd

Vold er ikke kun en knytnæve i hovedet, men også psykisk nedværdigende kommentarer og kontrol, og det kan også forekomme seksuelt.

Blandt unge i alderen 16 til 24 år bliver 6,5 procent årligt udsat for vold af den ene eller anden art af sin kæreste, viser undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed. Ifølge praktiserende psykolog Annette Bugge Dias er antallet i virkeligheden formentlig større.

Til daglig arbejder hun med voldsudsatte mænd og kvinder, og hendes erfaringer viser, at mange ikke nødvendigvis opfatter at blive rusket som fysisk vold, ligesom psykisk vold tit bliver forvekslet med et 'almindeligt skænderi'.

Men det er ofte tegn på, at det er et usundt forhold med vold, siger hun. Og det er noget, man som pårørende skal være opmærksom på.

- Frygt er blandt andet et vigtigt parameter at holde øje med. For eksempel hvis din ven eller veninde er begyndt at blive bange for at gøre sin kæreste vred, og hvis han eller hun begynder at ændre sin adfærd, sit liv og sig selv for at tilfredsstille sin kæreste og undgå konflikter, siger Annette Bugge Dias.

Fra sin praksiserfaring ved hun, at mange personer i voldelige forhold lukker sig i et univers med sin kæreste. Du skal være klar over, det dels er et stærkt signal om et usundt forhold, og at det samtidig kan være svært at lirke dem ud af denne verden som pårørende.

- Mange klienter fortæller mig om den her særlige virkelighedsopfattelse, som de byggede op i deres forhold med vold. De skabte en virkelighed om, at kærlighed overvinder alt – og den voldsudsatte ser ikke sig som en, der svigter. De glemte sig selv og mistede fornemmelsen for virkeligheden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ingen kvinder forelsker sig i en voldelig mand

Det skal få dine alarmklokker til at ringe med det samme, tilføjer Lene Stavngaard. Hun forklarer, at der er nogle helt klare adfærdstegn, der kan være et billede på et usundt forhold, du skal sætte spørgsmålstegn ved:

- Hvis du for eksempel lægger mærke til, at kæresten til din ven eller veninde overvåger sms'er, opkald og kaffeaftaler. Eller at kæresten laver regler, som ofte bliver flere og flere, for forholdet og skal kontrollere, hvad den anden siger og gør. Det kan også være, at du finder ud af eller selv oplever, at han eller hun ikke kan kontrollere sin vrede og ødelægger ting, hvis de skændes, siger hun, og påpeger man hellere skal give udtryk for sin bekymring før end senere.

En god måde at bringe dine tanker frem er ved at fortælle, hvad du har lagt mærke til i deres forhold. I stedet for at lægge vægt på, hvordan de to er som kærester, så læg vægt på, hvad du selv har set og tænkt: start dine sætninger med "jeg".

- På den måde tager du af stand fra handlingerne men ikke personerne bag, siger Lene Stavngaard.

Løsn op med spørgsmål og interesse fremfor fordømmelse og konklusioner
Ida Koch, der er psykolog og har arbejdet med unge igennem 30 år, siger, at man skal have gjort det klart, om man virkelig vil hjælpe – som Lene Stavngaard fremhæver hun, det er vigtigt at turde, være tålmodig og lyttende.

- Det handler om ikke at være for hurtig på aftrækkeren og sige, at vedkommendes kæreste er en idiot. Det er nogle overvejelser, den udsatte også gør sig, og hvis man hurtigt får sagt, at han eller hun skal bryde med forholdet, så begynder hun eller han ofte at forsvare sin kæreste. De både elsker og hader hinanden. De er bange for hinanden og afhængige af hinanden, siger hun.

Den udsatte kan ofte selv føle sig dum og utilstrækkelig. Både fordi vedkommende bliver i et usundt forhold, og fordi han eller hun ikke formår at hjælpe sin kæreste til at blive glad og fredelig.

LÆS OGSÅ: Sådan konfronterer du din veninde med hendes mulige spiseforstyrrelse

Ifølge Ida Koch er det ikke forkert i sig selv at skrue bissen på som pårørende. Men det skal ikke være med konkluderende udsagn om, hvordan du synes, deres forhold burde være, men med spørgsmål.

- Hvis du ikke gør noget nu, hvordan tror du så, det vil se ud om et år? Hvordan skal det ende? Synes du det er rimeligt, du skal lægge dig under for din kærestes problemer? Man kan ligesom kalde følelserne frem, siger hun.

Du må gerne insistere på at få et svar, siger Ida Koch, men hvis din ven eller veninde vælger at formildne sit svar eller lyve, kan man ikke gøre andet end at slå fast, at man er der, hvis der er noget.

Du er ikke løsningen men en nødvendig, hjælpende hånd
Som pårørende i parforholdet har du ikke løsningen på gnidningerne i forholdet, tilføjer Lene Stavngaard, og det er potentielt muligt, at man få den kolde skulder i en periode efter, man blander sig.

Men det er kort sagt oftest det værd.

- Jeg ved fra de klienter, vi har, at de ville ønske, at der er nogen havde taget fat i dem – spurgt, er du okay? Og insisteret på at høre, hvordan de havde det. Det er som regel andres skub, der har fået dem til at søge hjælp, siger hun.

LÆS OGSÅ: "Han starter jo aldrig med at banke hende"

LÆS OGSÅ: Drømmejobbet - hvorfor vidste jeg først det nu?

LÆS OGSÅ: Far har taget geværet frem for at skyde en kakerlak

Det er forholdsvis nyt, at man i Danmark fokuserer på kærestevold. Der fandtes der ikke nogen specifik dansk viden på området, før den første rapport fra Statens Institut for Folkesundhed blev publiceret i 2008. I 2011 blev en opfølgende rapport udarbejdet.

Kærestevold kan både forekomme psykisk, fysisk og seksuelt.

6,5 procent af kvinderne og 3,7 procent af mændene i alderen 16 til 24 år udsættes årligt for fysisk, psykisk og/eller seksuel vold fra en kæreste.

Kærestevold kan medføre tristhed, søvnproblemer, hovedpine og selvskadende adfærd.

Undersøgelser har også vist, at unge kvinder udsat for kærestevold i højere grad tager medicin mod angst og depression end andre unge kvinder.

Organisationer som Brydtavsheden, Voldsom Kærlighed, Mødrehjælpen og Dialog Mod Vold arbejder til daglig med vold og kærestevold. De står både til rådighed med overordnede vejledning og længerevarende hjælp til personer, der er udsat for vold.

Kilder: Viden om kærestevold, Rapport om Kærestevold og dets følger fra Center for selvmordsforskning, Undersøgelser fra 2007 og 2011 fra Statens Institut for Folkesundhed, Det Kriminalpræventive Råd

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview