Sådan påvirker sukker dit barns krop
SPONSORERET indhold

Sådan påvirker sukker dit barns krop

Sukker. Det er svært at finde noget, der er mere udskældt. Men hvad sker der egentlig med dit barns krop, når det spiser sukker? Her får du en guide til et sundere forhold til sukker.

Af: Mette Mølbak, Voresborn.dk
02. jun. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Dit barn er tæt på det sødeste i hele verden. Også rent statistisk set. Vores børn har nemlig europæisk rekord, når det gælder om at guffe slik i sig, og derfor er du ikke alene, hvis du oplever et evigt dilemma, når der er fredagshygge, fødselsdage, fester og ferier. Eller når solen skinner, og I har lyst til is. For hvor meget sukker må dit barn få, og hvor går balancen mellem tilpas og for meget?

Gitte Laub Hansen er ernæringsekspert og har i mange år beskæftiget sig med børns kost. Selv om sukkerforskrækkelsen har fået mange forældre til at sætte forbruget ned, så er problemet stadig, at over halvdelen af alle børn får alt for meget sukker.

"Sukker gør kvaliteten af kosten ringere, fordi det ikke indeholder nogle næringsstoffer, men optager plads fra anden mad," forklarer Gitte Laub Hansen.

"Det er et særligt stort problem, hvis dit barn i forvejen er småtspisende. Så er der slet ikke plads til den sunde mad, og dit barn kan komme til at mangle vitaminer."

Slik, sodavand og kage bliver af samme grund kaldt tomme kalorier, fordi dit barn hverken får vitaminer eller næringsstoffer gennem de søde sager. Ud over at det er dårlig ernæring, kan lækkerierne også sætte sig som for mange kilo på dit barns krop.

Sukker er energi
Men inden sukker bliver udråbt som det onde selv, er det vigtigt at slå fast, at sukker er en brændstofkilde som alt muligt andet, dit barn får indenbords. Når Sofie napper en rød vingummi fra slikskålen og putter den i munden, bliver den omdannet til energi i kroppen, forklarer Gitte Laub Hansen:

"Allerede når en vingummi kommer ind i munden, begynder nedbrydningen. Herefter ryger den ned i mavesækken og bliver nedbrudt i mindre bestanddele, som bliver optaget af tarmen. Derefter går sukkeret videre til leveren, og via blodet bliver det fordelt i hele kroppen. Blodsukkeret stiger, og hormonet insulin udskilles."

Insulin hjælper sukkeret fra blodet ind i kroppens celler. Jo højere mængden af sukker i barnets blod er, jo mere insulin frigiver kroppen. I cellerne bliver sukkeret forbrændt eller oplagret til senere brug.

"Desværre kan cellerne kun oplagre begrænsede mængder sukker, og er der overskud af energi, vil resten omdannes til fedt i fedtcellerne," fortsætter hun.

LÆS OGSÅ på Voresborn.dk: Pas godt på din sensitive dreng

Forbud virker ikke
Sukker alene gør altså ikke noget godt for dit barns krop, men ifølge ernæringseksperten er det ikke vejen frem at bandlyse sodavand, vingummi og kage.

"Et forbud vil gøre det til et tabu og skabe en modreaktion hos dit barn, der bevidst vil gå efter at få slik. Konsekvensen kan være, at dit barn vil få svært ved at styre sit forbrug, når det bliver ældre."

Derfor opfordrer Gitte Laub Hansen til, at I i stedet opsætter nogle enkle regler i familien. For eksempel kun at spise slik en gang om ugen, og at slik ikke er noget, der bliver købt ind på hverdage, når I er ude at handle.

Hav en snack parat
Men sukkerpolitik og gode regler hjælper ikke, hvis du ikke hele tiden sørger for, at dit barn har noget brændstof at køre på. For hvis der går for lang tid, mellem at dit barn får noget i maven, så kan du opleve, at han ligger på gulvet i Netto og flipper fuldstændig ud – og så er den nemmeste løsning at række ud efter posen med slik.

"Børn skal helst have et nogenlunde jævnt energi-indtag, men det er vigtigt, at kvaliteten af den energi, de får, er i orden," siger Gitte Laub Hansen og råder til altid at have nogle snacks i tasken eller i huset, når børnene kommer hjem om eftermiddagen.

En god eftermiddagssnack kan være en banan og en grovbolle. Frugt indeholder naturligt sukker, samtidig med at dit barn også får vitaminer, mineraler, kostfibre og andre vigtige stoffer. Brød sikrer, at blodsukkeret bliver holdt stabilt, og at maven holdes mæt i længere tid.

"Gør det til en hyggestund, når I kommer hjem om eftermiddagen, at skære lidt frugt og grønt ud og sidde og tale om dagen, inden I begynder på madlavningen," foreslår Gitte Laub Hansen, men tilføjer, at du bør holde igen med nødder og tørret frugt, for eksempel rosiner.

"Rosiner indeholder seks gange så meget energi som vindruer og lige så mange kalorier som slik. Derfor skal du ikke affodre dine børn med tørret frugt, selv om det ikke skader at give dem lidt rosiner eller en figenstang i ny og næ."

LÆS OGSÅ på Voresborn.dk: Lad dit barn lave madpakken

Sukker er sukker
Sukker forekommer i en lang række varianter, men det er ikke bedre for eksempel at give dit barn økologisk honning frem for hvidt knaldsukker. Mængden af (tomme) kalorier er den samme.

-Rørsukker indeholder sirupsrester fra sukkerrørene, der giver den brune farve.
- Hvidt sukker fremstilles af sukkerroer eller -rør.
- Honning stammer fra biernes samling af nektar og sukkerholdig dug.
- Sirup laves af råsukker fra sukkerroer eller -rør. Desuden er der naturligt sukker i frugt (fructose) og i mælk (laktose).

Sådan virker sukkeret i dit barns krop
Sukker bliver omdannet til energi, som dit barn bruger til at holde kroppen i gang med. Før sukkeret kan komme over i blodet, skal det fordøjes og optages fra mavetarmkanalen. Det optages først gennem tarmens slimhinde og føres herefter videre til leveren, hvorfra det kan sendes ud i blodet som blodsukker, så organismens celler kan udnytte sukkeret til produktion af energi. Nogle har en fornemmelse af, at deres barn efter større sukkerorgier af slik, kage og sodavand bliver helt speedet. Der er dog ingen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at det er tilfældet. Faktisk viser undersøgelser, at hvidt brød går hurtigere i blodet end slik.

Kilde: Netdoktor og Gitte Laub Hansen
Mette Mølbak, Vores Børn og Junior, Efterår 2009

Find flere gode artikler om børn og deres sundhed på Voresborn.dk