Sød ventetid eller sur citron
SPONSORERET indhold

"Der er ikke plads til uperfekte fødsler i vores samfund"

Ugens debattør havde troet, at hun ville være gravid på den fede måde. Sådan gik det ikke, og hun opfordrer os til også at give plads til den knap så søde ventetid.

Af:: Maria Baastlund Nielsen Foto: Alamy
20. maj. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

DEBAT: Indrømmet... Selvom jeg ellers er et forstående og medfølende menneske, er jeg ikke sjældent blevet ramt af tanken om, at vordende mødre kunne finde på at gøre en dyd ud af deres tilstand! Når en gravid medsøster har klaget sin nød og talt om kvalme, bækkenløsning, over-følsomhed og begyndende ammehjerne, har jeg tænkt, at det nok et stykke ad vejen var en bekvem måde at slippe for at forholde sig til hverdagens evindelige pligter på.

Mine (mis-)tanker til trods, har jeg altid forsøgt at udvise forståelse og velvilje over for gravide kvinder, men en lille djævel på min skulder har hele tiden hvisket, at de gravide da godt lige kunne tage sig en smule sammen og lade være med at belemre andre med deres tilstand. De var jo trods alt i lykkelige, selvvalgte omstændigheder!

LÆS OGSÅ: 16 tidlige tegn på graviditet

... Og så var det, at jeg selv, i en alder af 40 år, blev gravid. Da jeg stod med den positive test i hånden, var jeg nærmest ikke i tvivl om, at lige præcis jeg ville blive gravid på den fede måde – den dér måde, hvor man fortsætter sit normale liv uanfægtet af diverse kropslige og hormonelle forandringer. Arbejde, motion og sociale aktiviteter skulle selvfølgelig ikke påvirkes af sådan en lille parentes i mit liv. Og nå ja, skulle man så være nødt til at tage den med ro den sidste måneds tid, gik det jo nok også...

Nu, seks måneder henne i min graviditet, vil jeg gerne med stor skam undskylde de slette motiver, jeg gennem årene har tillagt andre gravide. Også jeg har måttet sande, at man underlægges kræfter uden for viljens kontrol, når et nyt lille menneske vokser i ens indre. Og når man på egen krop mærker, at turen fra sofaen til toilettet kan føles som selveste Caminoen, aftvinger det unægtelig respekt for hver eneste graviditet, en kvinde gennem tiden har udstået!

Det er en mangel ved den menneskelige psyke, at vi ikke helt formår at sætte os ind i andres lidelse og pinsel, hvis ikke vi har følt det samme på egen krop – eller i det mindste ved, at vi risikerer at komme til det. Derfor ligger de flestes holdninger og verdenssyn som regel også i forlængelse af svajet på deres egen næsetip.

Ikke plads til dårlige graviditeter
Jeg vil påstå, at måden, vi i vores samfund taler om og forholder os til graviditet og fødsel på, er præget af, at kun den ene halvdel af befolkningen må lægge krop til den strabadserende børnefabrikation. Tilgangen synes nemlig lettere amputeret og kunne trænge til et eftersyn, da virkeligheden for de fleste gravide kun hænger ringe sammen med det effektivitetsideal, man efterhånden møder alle vegne i vores tidsalder, gravid eller ej.

LÆS OGSÅ: Afslappet eller ængstelig: Hvilken type gravid er du?

Under de såkaldte "lykkelige omstændigheder" finder man hurtigt ud af, at hele området er præget af fortrængning. Ingen gider at høre på brok og bavl, når man er involveret i selveste skabelsesprocessen. Selv inden for sundhedssystemet synes moderskab og graviditet at være en hellig ko: Trods mange gode intentioner er attituden og sprogbrugen entydigt positiv – uanset hvor skidt man så ellers måtte have det. "Husk at nyde graviditeten og alt det spændende, der sker i din krop", er et mantra, man møder så ofte, at ekkoet stadig runger i ørerne, imens man afkræftet vakler ud på toilettet for at tømme sit maveindhold i wc-kummen – som følge af den hellige graviditet!

Nettet bugner af informationer og gode råd til de vordende mødre. Og man kan let få det indtryk, at den gode mor er hende, der lever ni måneder i fuldkommen askese. Ve den, der måtte unde sig selv et enkelt glas vin, indtage en stærk espresso, påføre neglelak ved en festlig lejlighed eller på anden vis unde sig selv en sjælden nydelse, som ikke er affødt af en 24- timersbevågenhed på barnets trivsel. Man kan til gengæld trøste sig med, at det, man ikke bør nyde, må man gerne yde! For selvom man som gravid "selvfølgelig skal lytte til sin krop", er den generelle anbefaling, at man både kan og bør fortsætte sit liv som hidtil. For meget slendrian vil alligevel bare føre til en dårlig graviditet og fødsel! "Så tag endelig cyklen til arbejde, kom gerne ud og løb, og fortsæt i motionscentret, som du plejer. Graviditet er jo ingen sygdom, og der er milliarder af kvinder, der har gjort det før dig!"

Alt i alt virker det, som om der i vores samfund ikke er plads til dårlige eller uperfekte graviditeter. Vi må mande os op, tage os sammen – ja, ofre os selv i en højere sags tjeneste. Vi må følge alle retningslinjer (veldokumenterede eller ej) og for guds skyld ikke beklage os eller tale højt om graviditeten som noget svært, forstemmende eller angstprovokerende. Behøver jeg sige, at konsekvensen kan blive, at mange ikke får lov – eller tillader sig – at lytte til kroppens signaler og tage forholdsregler, som ville kunne gøre de ni tunge måneder bare en smule lettere.

For mange kvinder er det en hård og krævende tid at være gravid, og det letter selvsagt ikke opgaven at skulle forsøge at leve op til et lærebogseksempel, som forherliger graviditeten. Så lad os droppe mistilliden, højhelligheden og tillade os at kalde en skede for en skede og hjælpe de graviditetsramte med at komme bedst muligt gennem den – lad os sige det som det er – hårde tid!

LÆS OGSÅ: 7 årsager til at din skede klør

LÆS OGSÅ: Mette blev gravid 14 dage efter sin søns begravelse

LÆS OGSÅ: Sisse Sejr Nørgaard om at blive gravid ved et uheld