Som fem-årig mistede Søs Fenger sin far: "Jeg har nok haft svært ved at committe mig 100 procent"

0-10 år (1961-1971)

Tabet af den store kærlighed

"Det var en fredelig og tryg opvækst, vil jeg sige. Vi var fire børn, og jeg var den yngste.

De første fire år af mit liv boede vi i et rækkehus ved Mølleåen.

Der løb vi og legede med de andre børn fra rækkehusene. Dengang legede børn anderledes end i dag, hvor de er mere overvågede. Vi spænede rundt og var væk hele dagen, til vi blev sultne om aftenen.

Da jeg var fem år, døde min far, og min verden ændrede sig. Når du mister din far i den alder, mister du din første store kærlighed. Det sætter sig også i dig i voksenlivet. Det er ikke fordi, jeg har haft problemer med at finde kærligheden, men jeg har nok haft svært ved at committe mig 100 procent, fordi jeg altid vil være bange for, at vedkommende skrider fra mig igen.

Dengang var der ikke ret meget opmærksomhed på børnepsykologi, så vi så hverken vores far, da han blev meget syg, eller var med til begravelsen. Jeg har siden talt med min mor om det, men dengang syntes man jo, at det var det rigtige at beskytte børnene mod det svære. Vi flyttede fra rækkehuset, og der startede en tid, hvor jeg blev mere indadvendt. Måske endda lidt sær, ha-ha.

Jeg ved ikke, hvad jeg drømte om at blive, men min bror kan en historie om, at jeg engang klædte mig ud som bondekone, da vi skulle have sået ny græsplæne. Så gik jeg der med tørklæde om hovedet og lod som om, jeg såede mine marker til. Min mor var forretningsfører for et tidsskrift, og jeg kunne også godt lide at sidde på hendes kontor og lege sekretær med hende lommeregner og skrivemaskine."

10-20 år (1971-1981)

Op på scenen

"Da jeg blev 18, begyndte min bror at komme sammen med sangerinden Nanna Lüders. Indtil da havde jeg aldrig tænkt på at synge, selv om jeg kommer fra et musikalsk hjem. Det var lige inden, Nanna blev kendt med Buster, men hun havde allerede skrevet en masse gode sange og ville starte et band, der hed Sweet Intentions, og spurgte, om jeg ville være med.

Vi var i øvelokalet i et års tid, men da vi på et tidspunkt skulle spille til et bryllup, mistede jeg stemmen af bare nervøsitet. Så opløste vi bandet, og hun gik solo og solgte en milliard plader. Jeg begyndte at synge til små fester, hvor jeg stod og sang Upside Down og den slags party-musik. En aften mødte jeg musikeren Peter Biker, som stod og manglede en sangerinde til bandet News, og det blev mig."

20-30 år (1981-1991)

Pennevenner med kongen

"For mig var 1980’erne mulighedernes tid. Jeg kunne vælge, hvad jeg ville, gøre alt, tingene lykkedes, og jeg arbejdede konstant. Jeg sang kor for Nanna til hendes koncerter sammen med Tamra Rosanes, når jeg ikke turnerede med News. Vi puklede, men det var sjovt.

Jeg boede på Østerbro i den samme lejlighed, hvor jeg bor i dag, og jeg kørte rundt i en ret fed Mercedes fra 1958, som jeg havde købt allerede inden, jeg fik kørekort. Jeg kan huske, at jeg parkerede den et lille stykke fra køreskolen, så de ikke så mig komme kørende i den. Den slags gør man jo, når man er 23 år. Det var et rockstjerneliv, hvor vi hele tiden spillede i store haller, og vores backstage-lokale var som regel omklædningen til en gymnastiksal.

Jeg blev gift med Thomas (Helmig, red.), da jeg var 23, og vi blev vist allerede skilt igen året efter. Faktisk startede vi som pennevenner, for vi mødtes i Aarhus og begyndte at skrive sammen, som man gjorde dengang. Jeg har stadig hans breve. Vi prøvede at være kærester og siden at blive gift, men vi var unge og ikke så kloge, og mest af alt var han bare en rigtig sød ven, som jeg red på en bølge af medvind med.

Alting gik bare pissegodt i de år. Thomas var jo kongen af Aarhus, hvis det altså ikke var Gnags, og Aarhus var en meget større musikby end København. Jeg har et billede, hvor jeg sidder sammen med Thomas i en tourbus, mens vi læser Se & Hør, hvor vi selv er på forsiden. Det var lige sådan, vi havde det. Det var nærmest surrealistisk at være mig i den tid, men heldigvis var jeg god til at holde fast i mine gamle venner, og hvem jeg er. Jeg dyrkede aldrig celebrity-livet med rød løber, og jeg lod det ikke gå helt ind.

På et tidspunkt blev det for hårdt at turnere med News, og jeg ville noget andet. Jeg lavede et soul-band med min bror, forlod News og nød friheden i at udforske en anden musikalsk side af mig selv. Jeg er vokset op i et hjem, hvor min mor hørte viser, klassisk og jazz, min ene bror hørte Supertramp, Elton John og Bowie, mens min anden bror hørte James Brown og Aretha Franklin. Derfor fik jeg en totalt alsidig musikalsk opdragelse.

Jeg ville gerne lave noget selv og gik i studiet for at lave min første soloplade. Da pladen næsten var færdig, skrottede jeg den, men jeg blev alligevel overtalt til at gøre den færdig. Det blev til Vinterdage, som er blevet kaldt en forvandlingskugle af genrer. Den solgte 145.000 eksemplarer."

30-40 år (1991-2001)

Mor på røven

"Jeg havde mødt Augusts far, da jeg var i slutningen af 20’erne, fordi jeg stod og skulle indspille en sang, der hed Gi’ mig en elskovsnat oppe i Stockholm. Det endte med, at jeg blev forelsket i guitaristen og blev i byen nogle dage. Et halvt år efter var jeg gravid og blev boende i Stockholm i fire år. Det gik ikke mellem os, så jeg flyttede hjem til Østerbro med August.

Omkring den tid lavede jeg et utrolig dyrt soloalbum, Et kys herfra, med store strygerarrangementer og en masse dygtige musikere. Det havde nogle hit men solgte alligevel ikke ret godt, og der kom ikke mange koncerter ud af det. Der var jeg bekymret. Jeg fik noget støtte, søgte legater og lånte penge af min mor for at overleve, men jeg var alenemor på røven, og det er det mest skræmmende, jeg har oplevet, og det har givet mig en enorm forståelse for mødre, der søger hjælp.

Jeg overvejede at få et helt almindeligt job. Jeg fik et forløb hos en erhvervspsykolog, som gav mig en stor personlighedstest, som med al tydelighed viste, at jeg ikke egnede mig til et 8-17-job. Hun sagde direkte til mig, at jeg ville visne af det. Det var så nedslående, for jeg havde håbet, at hun ville sige, at jeg ville passe perfekt til et eller anden fedt fast arbejde.

30’erne var en tid, hvor jeg lærte de svære ting om mig selv. Man mærker tydeligt som en impuls indefra, når man har brug for at gå til psykolog. Det gjorde jeg også, og først der fik jeg bearbejdet tabet af min far. Jeg trawlede mig igennem et kæmpe antal kvindelige psykologer, men jeg løb om hjørner med dem alle og spillede rollen som den gode patient.

Når det begyndte at gøre ondt, fik jeg dem til at grine og stoppede med at komme der. Først nogle år efter mødte jeg en mandlig terapeut, som udfordrede mig på en helt anden måde. Der gik jeg i en periode og i flere omgange, for sådan virker terapi bedst for mig. Det er for hårdt at blive pillet i hjernen konstant, så jeg tager det i små portioner."

40-50 år (2001-2011)

At være der for August

"Jeg har altid brugt meget krudt på at være der for August, og da jeg var i 40’erne, fyldte det mere end musikken. Jeg lavede de album og spillede de koncerter, jeg skulle, så jeg kunne tjene penge nok til at være tryg med August.

Vi havde ofte en barnepige, som var med, når jeg skulle ud at spille, for August skulle ikke sidde i en guitarkasse og vente på mig. Vi har et nært forhold både som barn og forælder, men også kom kammerater der har det sjovt sammen. Jeg har altid kunnet læse ham tydeligt.

Jeg kan huske engang, hvor han var lidt forknyt, så jeg satte ham ned og tog om hans små barneskuldre – jeg elsker børns skuldre – og sagde til ham, at det var helt okay at græde, hvis han savnede sin far. Hans skuldre sænkede sig, og så græd han. Han havde simpelthen gået og holdt på sig selv, for børn er jo så loyale og vil ikke gøre os voksne kede af det. Men der kunne han mærke, at jeg havde læst og rummede ham, og det er så dejligt for os mennesker at blive gennemskuet."

50-60 år (2011-2021)

En tanke til Elisabeth

"Jeg begyndte at skrive mere, og jeg blev mere stolt af mig selv som sangskriver, selv om jeg ikke er så produktiv. Jeg har også fundet det rigtige band – mit dreamteam – som tilfører min musik alt det, den har brug for. Når jeg synger de gamle News-sange i dag, får de et voksent lag, så de stadig er relevante.

Jeg sender også stadig Elisabeth en varm tanke, når jeg synger Jeg holder øje med dig, som hun skrev. Hun var min store heltinde, og jeg er næsten ved at græde, når jeg synger den, for jeg bliver stadig rørt over de ord, hun skrev. Tænk at ord kan det så mange år efter. Den sang har næsten 40 år på bagen."

60’erne (2021-)

Nulstillet

"Jeg er ved at finde mig selv efter en ulykke sidste år, hvor jeg blev kørt ned af en bil. Jeg blev faktisk kilet med min cykel ind under bilen, men på en eller anden måde har pedalerne skabt et rum under bilen, så jeg ikke kom mere til skade. Jeg var på vej ud efter en melon den dag, det skete. Da jeg havde talt med politiet, gik jeg op i min lejlighed og sad lidt med en ispose på benet, og så gik jeg sgu over og købte den melon alligevel. Om aftenen tog jeg et glas vin og gik i seng og sov. Da jeg vågnede, havde det hele bundfældet sig, og chokket kom. Jeg kom til lægen og havde både angst og trykkede ribben og måtte aflyse en masse koncerter.

Når du bliver ramt så uforberedt, bliver alt skubbet ud, også de uforløste og ophobede følelser du går med. Det føltes som om, jeg blev tømt den dag. Jeg blev nulstillet, og hvem er jeg egentlig, når gamle tanke- og adfærdsmønstre river sig løs?

Jeg havde længe gået med drømmen om at blive farmor, og jeg glæder mig til det. For et par år siden sagde min søn, at mit gamle album Vuggeviser har en million streams om måneden. Det havde jeg aldrig tænkt over, selv om jeg godt ved, at mange er glade for det. Men så fik jeg lyst til at lave et nyt vuggevisealbum, som også voksne har lyst til at lytte til. Eller en mere seriøs børneplade om du vil. Min søn foreslog, at jeg skrev et par af sangene selv, og så tænkte jeg: Hvad ville jeg synge til mit barnebarn? De sange kom ret hurtigt til mig.

Mens jeg har lavet pladen, er der kommet krig endnu flere steder i verden, og USA er blevet et endnu mere skørt land, vi har miljøkatastrofer og klimakrise, og jeg kunne mærke, at jeg havde behov for at synge om noget, som er nuttet, behageligt, varmt, rart og trygt. En pause hvor vi bare er i skyerne og stjernerne.

Den plade er kommet til at betyde mere for mig, end jeg havde troet. Det er ikke bare tanken om mig som bedstemor. Det er omsorg for vores allesammens stakkels hjerner."