Efter et halvt år i stilhed taler en af 1990'ernes altoverskyggende supermodeller Cindy Crawford nu ud om et ganske særligt, uretoucheret billede af hende, der sidste februar blev en viral sensation.
- Det var ondsindet gjort, siger Cindy Crawford nu til den canadiske udgave af magasinet ELLE efter næsten otte måneder i stilhed.
Men det var også godt for noget.
- Der var så meget positiv respons (på billedet, red.), så det satte mig i en svær situation: jeg kunne ikke sige, at jeg ikke ville stå ved det, for så ville jeg afvise dem, som syntes, det var forløsende at se det. Men jeg kunne heller ikke stå ved billedet, for det var ikke autentisk men manipuleret til det værre, siger hun.
Billedet gik for at være en uretoucheret version af hendes knap 50-årige, bløde mave, slappe hud på brystet og bløde inderlår. Men det var altså stjålet og manipuleret med, er det senere blevet afsløret.
Det var en nyhedsvært for det engelske ITV News, der lagde billedet op, som var taget fra et gammelt fotoshoot med magasinet Marie Claire.
- Men journalisten snød med materialet. Hun lod som om, det var godt at bringe billedet, men hun tjekkede hverken med mig, om jeg ville have det ud, eller om det var ægte. Så jeg følte mig ført bag lyset, siger Cindy Crawford.
På den ene side forstod hun ikke, hvorfor det kunne hjælpe andre at se hendes krop i den forfatning, men omvendt, lagde hun også mærke til, at billedet virkede som en sprække i den perfektion, læsere tit bliver præsenteret for i modemagasiner, og som kan få dem til at føle sig mindre værd.
Annonce
- Jeg prøver ikke at fremstille mig selv som perfekt, men jeg vidste godt, at jeg ikke engang i det værste prøverumslys ser sådan ud, som det billede fremstillede mig, siger hun.
Hun greb knoglen og ringede til fotografen bag billedet. Han også var oprørt og sendte hende det originale billede, der bekræftede hende i, at billedet, der gik viralt, var falsk.
- Jeg følte lidt, det var social mobning. Jeg er en stor pige, og jeg kan håndtere det. Men jeg håber ikke, mine børn nogensinde gør sådan mod andre. Da det skete, stod de selv og sagde "mor, du ser ikke sådan ud," og foreslog, jeg kunne gå ned på stranden i en bikini og få taget et paparazzibillede, men det virkede ikke som den korrekte måde at reagere på, fortæller Crawford.
Så igen, hun valgte at forholde sig passiv – og i virkeligheden, er der ikke noget, der er helt uretoucheret, siger hun.
- Lige meget hvad kendte gør, så har vi det med at dreje det til noget negativt, vi kan pege fingre ad, siger Lise Dilling-Hansen, som forsker i kropskultur på Aarhus Universitet
- Vi ønsker, at Hollywoodstjernerne fremstår autentiske, mens vi samtidig kræver, at de skal være rynkefri og ungdommelige til evig tid.
Det påpeger Kristina Trolle også. Hun er personlig træner og har skrevet bogen 'Silikonesjæl' om sin kamp med sit selvværd, der blandt andet resulterede i hård træning og silikoneimplantater, som hun siden fik fjernet igen.
Annonce
- Vi køber drømmen, når vi køber magasinerne. Det giver os noget at tænke, at det kunne være os med de perfekte liv. Det behøver heller ikke at være negativt, vi skal bare reflektere over, hvad vi drømmer om, og for hvis skyld vi har drømmene, så de ikke får en negativ effekt på vores selvværd.
Det 'uretoucherede' billede, som gik viralt af Cindy Crawford.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.