Surrugue: Jeg bliver jo forkælet, når jeg er i Frankrig

Hvordan var din barndoms somre?
– Jeg er vokset op i Danmark, men fordi min far var fransk, gik alle ferierne faktisk til Frankrig. Jeg er ikke vokset op i en voldsomt velhavende familie, og de penge, der var, blev brugt på bilferier til Frankrig, for det var jo dyrt at flyve. Det betød, at jeg altid efter sommerferien misundeligt sad og hørte alle mine klassekammerater fortælle om alle mulige spændende eventyr, og jeg havde bare igen-igen-igen været i Frankrig. Og det betyder faktisk også, at min Danmarks-geografi stadig er en lille smule rundtosset, fordi jeg aldrig har været på de der ture, man ellers kom på, til Bornholm og Jylland.

– Min nærmeste familie bor i Paris og i en radius af 50 km omkring Paris. Så der var vi ofte i vores sommerferie. Jeg har også familie nede i Sydfrankrig, og det var straks lidt sjovere, da jeg var barn, for der var både hav, sol og bjerge. Ret ofte kædede mine forældre det hele sammen, fordi vi skulle ned og følge Tour de France. Min far var gammel fransk cykelrytter, og Tour de France er noget, der har fyldt rigtig meget hele mit liv. Så vi pakkede Ladaen og kørte fra Stenstykkevej i Hvidovre ned til alperne i Frankrig. Jeg sad på bagsædet og griflede nummerplader hele vejen og kedede mig helt vildt. Min søster er 12 år ældre end mig, så på en måde er jeg vokset op som enebarn, men hun har helt sikkert også været på de bilture. Hun flyttede hjemmefra for at blive gift med en dansk cykelrytter – ja, hele familien er inficeret af cykelsport!

– Da jeg var helt lille, syntes jeg bare, det var sjovt med Tour de France, men da jeg nærmede mig teenageårene, ville jeg så gerne til Kos eller sådan noget i stedet for åndssvag bilkørsel og cykelryttere og familieferie. Så jeg begyndte at gøre lidt oprør, og mine forældre valgte at lade mig slippe, så jeg kunne tage på mine egne ferier. Derfor gik der nogle år, hvor jeg fik gjort alt det der, jeg drømte om – tog til Torremolinos og den slags steder – og så begyndte jeg sjovt nok lige så stille selv at rejse til Frankrig igen.

Dit bedste sommerminde?
– Nogle af de bedste sommerminder handler om, at vi har boet en masse mennesker fra familien sammen. Jeg kan huske en sommer, hvor vi var mor, far, søster, svoger, søsters to unger, onkel og tante og alle deres børn. Den der storfamilieting kan jeg enormt godt lide. Det ubekymrede liv man kan have i 14 dage, når man ellers lever sådan et hektisk liv. Hvor solen skinner, man spiser morgenmad, går i poolen, spiller tennis, går ud og shopper. Og så laver damerne mad sammen, for det kunne mændene selvfølgelig aldrig finde på at hjælpe til med i Frankrig. De cykler en tur i stedet for. Sådan en ferie er stadig det, der kan gøre mig mest glad og tryg. Heldigvis har mange af mine venner og veninder også fået øjnene op for den lille sydfranske by, hvor min nærmeste familie bor. Der er forskellige huse, folk kan bo i, når de kommer på besøg, så man også kan være lidt for sig selv, og så kan man mødes om aftenen og spise sammen. I Frankrig har man udtrykket "åbent bord", hvilket betyder, at der altid kan komme en mere og spise med. Man går ikke så meget op i, om man havde aftalt, at man skulle være seks til middag. Man kan altid finde lidt salat, noget fois gras og en flaske rosé mere. Jeg kan godt lide de der aftener, der bare udvikler sig, og som ender med, at naboen også falder ind forbi. Det er en måde, jeg ikke lever på i Danmark.

Dit værste sommerminde?
– Der bliver jeg bare nødt til at sige, at det med at havne 14 dage i et sommerhus i Danmark i regnvejr... Jeg har det ikke i mig! Jeg kan ikke synes, det er hyggeligt. Jeg er helt med på, at nogle mennesker har det sådan: Nå, men så tager vi gummistøvler på og spiller en masse brætspil. Jeg kan ikke. Jeg bliver helt grådlabil. Jeg har det sådan: Det er jo sommer! Vi skal ud. Vi skal opleve ting og sager, og det der efterårsagtige hygge midt om sommeren... Jeg kan det ikke. Jeg er simpelthen ikke et sommerhusmenneske. Jeg har prøvet. For mig ligner det til forveksling hverdag. Der skal købes ind, laves mad, gøres rent.

Der skal jo også købes ind og laves mad i huset i Frankrig?
– Det er bare noget andet. Og nu indrømmer jeg lige noget: Jeg bliver jo forkælet, når jeg er i Frankrig. Det kan godt være, jeg er 36 år, men når jeg kommer til Frankrig, er det sådan noget med, at min mor spørger på forhånd, hvad jeg gerne vil have at spise. Og min mor laver fantastisk mad. Så jeg slipper nok lidt billigere dernede, og så er det bare også noget andet, når solen skinner, og man kører ned og køber friske grøntsager på markedet i stedet for at stå i Brugsen i gråvejr. Ja, undskyld!

LÆS OGSÅ: Lassen-Kahlke: "Jeg er jo nærmest et helt andet menneske"

Hvor skal du hen på sommerferie i år?
– Først skal jeg dække Tour de France for TV2 fra et mobilt studie tæt på målstregen i hver etape. Når Touren stopper, bliver jeg lidt i Paris, fordi der er noget fois gras, der skal spises, og noget tøj, der skal shoppes. Derefter flyver jeg ned til Saint-Paul-en-Forêt ved Nice og er sammen med min familie, og så kommer mine tre veninder, som jeg rejser en uge med hver sommer.

Hvad skal du have med i din feriekuffert?
– Jeg sørger altid for at rejse ud med trekvart fyldt kuffert. Den må aldrig være fuld, for der skal være plads til, at den kan komme hjem med "hvad det nu måtte være". Det er så nemt at pakke sommerferiekuffert, for de der silkekjoler og nederdele fylder jo ikke noget som helst. Og så dyrker jeg undtagelsen fra reglen, for herhjemme går jeg i høje hæle hele tiden, ugen rundt, døgnet rundt, også når jeg har fri og er hjemme. Men det gør jeg ikke i Frankrig. Jeg har en mindre vognpark af Havaianas – klipklappere – i forskellige farver, og jeg elsker dem. Så nøglen til ferie for mig er silkekjoler fra mit yndlingsmærke Escada, som jeg køber i Frankrig, og klipklappere.

– Jeg læser utrolig meget pligtstof på grund af mit arbejde, så jeg har desværre udviklet sådan en overfladisk læseteknik. Men når jeg er i Sydfrankrig, læser jeg kun bøger, jeg har lyst til at læse. Det har jeg lavet en regel om. Jeg kan simpelthen ligge ubevægelig i timevis og læse dernede, og det agter jeg at gøre i hullet mellem Tour de France og det tidspunkt, hvor mine veninder kommer. I denne sommer skal jeg læse:

– "Den evige toer" (2013) af David Nicholls. Fordi man skal læse én romantisk komedie i sin sommerferie, og fordi hans forrige roman, "Samme dag næste år", er en af de bedste, moderne kærlighedsromaner, jeg har læst.

– "Bye bye Blackbird" af Jesper Stein (2013). Fordi Jesper Stein i mange år har været en af Danmarks bedste kriminalreportere, og fordi hans romandebut "Uro" forrige år fik fantastiske anmeldelser. Nu har hans nye kriminalroman fået lige så fantastiske anmeldelser, så den skal jeg læse. Men jeg skal også læse "Uro", fordi Leif Davidsen har sagt til mig, at den SKAL jeg læse. Og dét er altså en anbefaling, jeg retter mig mere efter end alle de fine anmeldelser.

– "Holder De af Brahms?" (1959) af Francoise Sagan. Fordi jeg altid har haft en svaghed for hendes elegante og letfodede skildringer af det franske bourgeoisi. Og fordi Sagan selv var en skandaløs skikkelse, der kørte i hurtige biler, tog kokain og på alle måder var helt umulig – især i det mandsdominerede litterære miljø i 1960'erne.

– Allerede nu ved jeg, at soundtracket til min sommer bliver det nye album "Recto Verso" fra den franske sangerinde Zaz. I Frankrig er hun et kæmpe hit, men ingen kender hende i resten af verden. Hun har en stemme, der er oppe og konkurrere i Edith Piaf-lejet. En kæmpe stemme. Og hun er sådan en sjov pige, som egentlig bare var en gadesanger i spraglet tøj, som stod og sang med nogle banjofyre. Jeg bliver basically bare helt glad i låget, når jeg hører hende, og hende skal jeg lytte til, mens jeg kører rundt med Tour de France.

Din bedste sommerflirt?
– Jeg husker tydeligt en teenage-sommer i mit Tour de France-oprør, hvor jeg tog til Spanien med min veninde og hendes forældre. Jeg blev forelsket i Angel. Han var flot. Store brune øjne. Men så var problemet, at han havde taget fejl af, hvornår jeg skulle hjem. Han troede, jeg tog hjem en dag tidligere, end jeg gjorde, så pludselig så jeg ham med en tysk turist, og så var den romance ligesom slut! Jeg kan huske, at jeg rejste hjem fra Spanien, 15 år gammel og mange, mange dyrekøbte erfaringer rigere. Men jeg har aldrig glemt ham. Han var så eksotisk, og dengang var det bare helt fantastisk, at man kunne have så meget pomade i håret og sige så mange fantastiske ting med sådan en meget tung accent. Siden gik det jo op for mig, at han bare var en kliche på sådan en Don Juan-type, som datede den ene turist efter den anden og bare ventede på, at der var skiftedag. Jeg kom mig rimeligt hurtigt, men jeg har da mødt typen sidenhen.

Hvad er det bedste sted at hænge ud?
– Jeg elsker bare at gå over i Ørstedsparken, hvis det kan tælle med. Jeg er jo en byrotte, så det er lidt min have. Den er tæt på, der er god stemning, folk er glade, man hygger sig, og folk ligger ikke og drikker sig stive på sådan en irriterende måde. Om aftenen glider det over i, at folk hiver deres engangsgrill frem. Hele mit kvarter ender derovre om sommeren, så det er Pisserendens svar på en vejfest.

Har I meget med hinanden at gøre her i Studiestræde/Larsbjørnsstræde?
– Ja, rigtig meget. Det er meget lokalt. Vi spiser meget sammen, morgenmad og aftensmad. Og man hjælper hinanden. Da jeg flyttede herind, troede jeg, at det ville være meget upersonligt, men det er super lokalt, folk er virkelig hjælpsomme og søde, og vi har kaffeklubber og madklubber på kryds og tværs.

Yndlingssted i udlandet
FRANKRIG – Saint-Paul-en-forêt og omegn i den sydfranske region Var
– Jeg rejser en uge med mine tre veninder hver sommer. Det sjove er, at hele verden ligger åben for os, vi kan jo i princippet tage hen på jordkloden, hvor vi vil, men vi er begyndt at falde i den der "aj, skal vi ikke bare være i Sydfrankrig?". Det er så hyggeligt, det er så nemt. Man kan køre ned til Rivieraen og få det skøre bling-bling-liv med store yachter og stenrige mennesker, og så kan man på en halv times bilkørsel komme op i bjergene og helt ud på bøhlandet, hvor dagen bare bliver så enkel, at det hele handler om, om man skal køre på marked før eller efter frokost.

Spis... og bo
– Der er en helt fantastisk lille restaurant i byen Fayence. Den hedder Moulin de la Camandoule, og det tager ikke mere end tre kvarters bilkørsel fra Rivieraen at komme dertil. Her er man helt på bøhlandet og kan høre cikaderne. Man kører ind gennem en parklignende have med vandløb, rosenbuske og rustikke jernmøbler, og så ligger restauranten i en gammel mølle. Her kan man simpelthen få den bedste mad, det er så romantisk, og man kan også sidde udenfor og kigge op på Fayence, der ligger og lyser. Det er et lille paradis og ikke superdyrt. Sidst jeg var der med min familie, skålede vi hele tiden og sagde: "Nej, hvor har vi det godt! Ja, vi har det godt!" Det er det humør, man kommer i, når man er der, og man bliver helt taknemmelig over bare at være til. Jeg vil også anbefale stedet til en lille romantisk par-overnatning, de har nogle små, superhyggelige værelser.
Camandoule.com

Shop
– Cannes er en fantastisk shoppeby. Der er to ruter – det er meget vigtigt at være opmærksom på, ellers risikerer man at bruge alt for mange penge alt for hurtigt. Begynd på Rue d'Antibes, hvor man finder highstreet-butikkerne. Her er skønne tøjbutikker og hyggelige konditorier og caféer. Du kan få lækkert tøj, som ikke stikker helt af i prisen. Derefter skal man knække nedad mod "Croisetten", strandpromenaden. Her ligger alle de dyre mærkevarebutikker, og her gør det virkelig nas at falde i. Jeg plejer at tillade mig selv at falde i hos Escada, og min søster plejer at tillade sig selv at fald i hos Chanel.

Oplev
– Museet Fondation Maeght er et fantastisk kunstmuseum, som jeg besøger hver gang, jeg er i området. Det minder lidt om Louisiana i stil, men bare på den der virkelig vilde måde, hvor det vælter ned fra væggene med navne som Picasso, Chagall og Kandinsky. Det ligger ikke så langt fra Nice i Saint-Paul de Vence. Det er et enormt smukt museum. Bygningen og haven er en oplevelse i sig selv. Man går ind gennem en have som er fuld af Miro-skulpturer og kommer derefter igennem fantastiske navne fra 1900-tallet og op. Der er også en fantastisk butik, hvor jeg altid kommer til at købe et par små litografier med hjem.
Fondation-maeght.com

BORNHOLM
Stéphanie Surrugues yndlingssted i Danmark
– Jeg har et lidt blødt punkt for Bornholm. Jeg har noget familie syd for Svaneke, som er kartoffelavlere, og jeg føler, at jeg er på en anden planet, når jeg er på deres gård. Vi sejler ud om eftermiddagen og fanger fisk, som vi spiser til aftensmad sammen med kartoflerne, der er hentet ude på marken. Min familie på Bornholm er ved at dø af grin over mig somme tider, fordi jeg intet ved om marker og kartoffelavl. Jeg har også været med dem til fest i forsamlingshuset, hvor der var en masse bornholmere, som jeg ikke forstod, og det var bare skide hyggeligt.

Spis
– Jeg har tænkt mig at prøve restaurant Kadeau, næste gang jeg er på Bornholm. Synes det er fantastisk, at de har fået en gourmetrestaurant med lokale råvarer. Og ja, det er jo så typisk mig, at det netop er en gourmetrestaurant, jeg vil anbefale, jeg er nok lidt et luksusdyr.
Kadeau.dk

Bo
– Gæstgiveren i Allinge er super hyggelig, og Henrik og Malene, som har stedet, er nogle af de sødeste mennesker og ildsjæle, man kan forestille sig.
Gaestgiveren.dk

Shop
– Jeg har aldrig shoppet noget på Bornholm. Det bliver jeg nødt til at sige. Medmindre man er til keramik og glas, og det er jeg ikke, er der vist ikke så meget at købe. Men det kan være, der er noget, jeg har overset.

Oplev
– Her vil jeg anbefale noget, som er supernørdet! Vandretur med Bornholms Snapselaug. Det har jeg prøvet med en veninde, og det er endnu mere sindssygt, end det lyder! Det er så sjovt. Man får en snor rundt om halsen med et snapseglas i, og så vandrer man med en mand fra Bornholms Snapselaug, som viser en alle de urter, man kan lave snaps på. Undervejs smager man på snapse, og så går man hjem og sover rusen ud bagefter. De mennesker, der er med, går simpelthen så meget op i snaps, at man tror, det er løgn. De tager noter, fordi de selv skal hjem og brygge snaps. Det er en sjov måde at komme ud i naturen med en guide på, så det kan jeg virkelig anbefale.

– Tag også en tur til Christiansø, helst med Postbåden, for det er bare rigtig hyggeligt. De der postmænd er altid gode for nogle røverhistorier og for at drille københavnerne. Man risikerer at blive ret våd, fordi båden er så lille, det har jeg prøvet.
Snapselaug.dk
Bornholmexpress.dk/skibene/Peter/34we.htm

LÆS OGSÅ: Anne Glad - Sommerferie er mad, mormor og ingen mails