Tab 3 kilo
SPONSORERET indhold

Tab 3 kilo før sommer med løb

Løb er en effektiv måde til at smide kiloene og komme i form, forklarer sundhedsredaktøren.

Af: Christina Bølling
02. maj. 2013 | Livsstil | ALT for damerne


Du kan godt nå det – og husk alle sidegevinsterne: Mere energi, glæde overskud, D-vitamin, større sexlyst, stærkere muskler, højere basalstofskifte….

Når det gælder de overflødige kilo, findes der to metoder, som begge er uovertrufne:
1) at skrue ned for kalorieindtaget eller
2) at skrue op for kalorieforbruget.

Løb gør det sidste – og er min absolut foretrukne vej til at komme i form før sommer eller lige få styr på livsstilen, hvis uvanerne har hobet sig op. Du kan udmærket nå at tabe tre kilo før sommer alene ved at skrue op for træningen, hvis du booster dit løb fra i dag og de kommende uger og f.eks. tilmelder dig ALT for damerne løbet.

LÆS OGSÅ: Tab 5 kilo på 4 dage - kan man det?

Hvordan taber jeg mig tre kilo?
Helt firkantet svarer tre kilo fedt på hofter og mave til 21.000 kalorier. Du render altså rundt med en ekstra energireserve i kraft af de ekstra kilo, du lagrer i kroppens fedtdepoter, og løbeture er en af de allerbedste måder at reducere fedtvævet på.

Du kan naturligvis ikke tabe alle tre kilo alene på at stille op i ALT for damernes kvindeløb, men det er en rigtig god start. Undersøgelser viser, at kvinder der deltager i løbekonkurrencer er langt mere vedholdende og tilbøjelige til at passe deres træning, end dem, der løber uden at have et konkret mål, eller f.eks. sørger for at koble det sociale og fysisk træning sammen. Og det er ikke selve konkurrencerne, de taber sig af, men af den træningsindsats, der ligger forud.

Hvis du tilmelder dig ALT for damernes kvindeløb har du en god motivation for at komme i gang med din løbetræning og til at nå dit mål. Et stort plus!

Her er regnestykket
Hvis målet med dit løb er at smide tre kilo før sommerferien, ser regnestykket helt enkelt således ud:

Du skal løbetræne ca. fire-fem gange ugentlig á cirka 30-60 minutter – og hver løbetur svarer til ca. 300-700 kalorier. Det kan være smart helt lavpraktisk at se vægttabet for dig som et diagram. Så prøv eventuelt at forestille dig de tre kilo (21.000 kalorier) som en hel lagkage, hvor du - hver gang du går ud og løber en tur - skærer en bid ud. Hvis du løber fem kilometer, skal du i alt skære 70 stykker ud, eller sagt på en anden måde: Du skal løbe 70 ture á fem kilometer for at tabe tre kilo fedt. Hvis du i stedet sætter distancen op til 10 km, kan du nøjes med 35 løbeture.

Vi ses derude!

Tilmeld dig ALT for damernes kvindeløb her