Tamra Rosanes Hendes Verden interview
SPONSORERET indhold

Tamra Rosanes om kærligheden: ”Jeg kan mærke, at tredje gang er lykkens gang”

Da sanger Tamra Rosanes’ blev skilt for anden gang, kastede det hende ud i en krise. Senere har hun dog fundet kærligheden på ny i en stor og vild forelskelse. Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden.

Af: Freja Bech-Jessen og Emma Fjalland Lund Foto: Trine Bukh
30. maj. 2022 | Livsstil | Hendes Verden

Tredje gang er lykkens gang. I hvert fald for pop- og countrysangeren Tamra Rosanes og kærligheden.

Det fortæller hun i et stort interview med Hendes Verden.

”Jeg er først netop rundet de 70, så det er stadig et helt nyt årti for mig. Jeg går ind i det sammen med min mand, Erling Højsgaard. Vi giftede os i 2018. Og jeg kan mærke, at tredje gang er lykkens gang. Det er smooth sailing,” fortæller den populære sanger, der blandt andet er kendt som en del af den tidligere countrytrio Cowgirls.

”Forelskelsen er lige så stor og vild, som når man er ung, men vi kommer begge med en helt anden ro, fordi vi ved, hvem vi er. Vi er sammen, fordi vi virkelig har lyst. For jeg har ikke brug for en mand. Overhovedet. Jeg kan bare rigtig godt lide ham og vores liv sammen her i Danmark.”

Men det har dog ikke altid været ”smooth sailing”, når det gælder kærligheden, fortæller Tamra Rosanes også i interviewet. For forelskelsen har været stor særligt to gange før, men begge gange brast kærligheden.

Dansk kærlighed

Tilbage i 70’erne forelskede amerikanskfødte Tamra Rosanes sig i en dansk mand, og det kom til at forme hendes liv både privat, professionelt og geografisk. For hun tog nemlig med ham over Atlanten for at bosætte sig i Danmark.

”Jeg havde ikke nogen betænkeligheder ved at følge med ham til Danmark. Vi var hippier, frie og forelskede, og verden var åben og lys,” fortæller hun om kærligheden, der dog brast efter syv år.

Et par år efter skilsmissen bankede kærligheden igen på, da hun mødte sin anden mand. Sammen blev de en rigtig kernefamilie med to sammenbragte drenge, fortæller hun i interviewet. Kærligheden holdt da også i mere end 20 år, før de to valgte at gå hver til sidst.

”Jeg blev skilt midt i livet og følte på mange måder, at det sendte mig ud i en krise. Det er svært at bryde op rent følelsesmæssigt, men du skal jo også finde dine ben igen rent praktisk og økonomisk, når du bliver alene.”

Læs hele interviewet med Tamra Rosanes i denne uges Hendes Verden, som er på gaden den 30. maj. Her fortæller hun også mere om tiden i Cowgirls, hvordan hun blev ramt af succesangst, og hvordan det var for hende at slå sig ned i et nyt land.

Anbefalet til dig