Tidligere tv-vært Trine Panum: Her er den perfekte ferieform, når du rejser med mand og tre børn på syv, 13 og 19 år

Et overdimensioneret muskelbundt pumper løs med håndvægtene i det udendørs styrkecenter. Gadekunstnere opfører et spektakulært show. Få meter derfra spiller en ung, sort fyr hiphop på en elektronisk violin. Lørdag formiddag på Venice Beach i Los Angeles er et bombardement af sanseindtryk for en familie med jetlag.

Med bøllehat, bæltetaske og et fotografiapparat om halsen ligner vi akkurat det, vi er: Turister havnet midt i et weekendfreakshow på Los Angeles’ mest populære strand.

Forude venter tre ugers roadtrip i Californien. Ruten er nøje planlagt. Hotel, bil og billetter er booket fra computeren ved spisebordet i Bagsværd.

Tre ugers roadtrip i Californien kunne med rimeligt stramt budget gøres for 60-65.000 kr. for en familie på fem inklusiv alt. Foto: Getty Images.

En strandparasol og et par flasker med vand købes i en af de mange boder, og så søger vi ned til strandkanten. Her er fyldt godt op sådan en lørdag formiddag. Badegæster i alle størrelser, surfere på udkig efter en bølge og livreddere i deres strandtårn. En paparazzifotograf med en gigantisk linse lusker rundt i vandkanten og spejder efter kendisser på stranden. Vi er ikke mange kilometer fra Hollywood med stjerneskuespillere og popidoler.

Mens familiens yngste på syv år danser glad rundt i vandet, gennemgår vi andre alt det, der venter. Forventningsafstemningen er en af nøglerne til en god tur. ”Vi skal ikke være på telefonen hele tiden”, lyder det fra Oskar på 13 år. Et ønske, som er lige så meget henvendt til ham selv. 

I hverdagen falder vi tit i fælden, hvor vi hver især er lidt for optaget af vores Ipad, Iphone eller computer fremfor at være sammen. Men sådan skal det ikke være på turen.

I stjernernes fodspor

Tidligt søndag morgen er gps’en i den lejede SUV indstillet til at føre os til Hollywood-skiltet. Høj luftfugtighed og solide temperaturer får airconditionanlægget på arbejde på hotelværelset og i bilen. Men det er den stensikre vej til en forkølelse, som rammer mig i Hollywood med feber, snottet næse og kort lunte. Da vi nærmer os det berømte Hollywood-skilt, kører vi op ad en sidevej for at få det perfekte familiebillede med skiltet i baggrunden. Vi parkerer og går i gang med fotograferingen. En mand med morgenhår kommer ud fra sit hus, henter sin avis og betragter optrinnet. ”Taler I ikke dansk?”, mumler han. ”Jo”, svarer vi. Det viser sig, at han er en dansk filminstruktør.

LÆS OGSÅ: Skuespiller Vigga Bro: "Hvis jeg siger det til nogen, der kender mig, slår de en høj latter op"

Efter en lille sludder får vi ham til at tage familiefotoet af os. Vi triller tilbage til Hollywood Boulevard og ”Walk of Fame”. Vejen, hvor kendte sangere, skuespillere og entertainere har fået deres egen flise med stjerne og navn. Perfekte fotominder. Jeg vil have et billede ved actionstjernen Bruce Willis’ flise, mens den yngste finder det sted, hvor Michael Jackson har sat aftryk af sine fødder og hænder i cementen. ”Sikke små hænder og fødder”, konstaterer hun. Men nu kan Alma prale med at have gået i Jacksons fodspor. En sanger, hvis videoer hun har set igen og igen på YouTube. Tilbage i bilen fortsætter vi mod rigmandskvarteret Beverly Hills. 

En fyr står i vejkanten og sælger kort over området med koordinater på, hvor stjernerne angiveligt bor. Men nysgerrige danskere har ikke brug for et kort. Vi kører ind på en tilfældig villavej. ”Der bor Justin Bieber”, råber min mand pludselig og peger op ad en skrænt. Først tror vi, at han joker. Men han har ret. Bieber bor i et karakteristisk rundt palads med kæmpe glasfacader, udendørs pool og udsigt over hele Los Angeles.

Det er spektakulære udsigter, der åbenbarer sig på den amerikanske vestkyst. Meget af vejen følger Highway 1 nemlig kyststrækningen. Foto: Getty Images.

Den skøre spilleby

462 kilometer med kurs direkte ud i ørkenen. Målet er Las Vegas. Afskedshilsenen fra Los Angeles får vi på et gadehjørne på vej ud af byen, hvor en hjemløs står og skider op ad et træ. Det er på tide at komme videre.

Højhuse, butikker og masser af mennesker i gaderne afløses af øde landskaber og kaktusser. Efter fire timers kørsel dukker Las Vegas op. Velkommen til det ekstreme. I dagslys snyder byen. Alt virker fredeligt og roligt, men når mørket falder på, og neonlysene tændes, vågner byen og galskaben. Vi tjekker ind på Flamingo Hotel i tide til at kunne nå en tur i poolen og få afprøvet den yngstes nye svømmebriller. Hotellet har sit navn efter sin subtropiske have, hvor levende flamingoer går rundt.

Underetagen er et kæmpekasino med letpåklædte damer, som danser på spillebordene. Hvert hotel har sit eget tema og sit eget kendte underholdningsnavn. På Flamingo Hotel er stedets stjerner Marie og Donny Osmond. Søskendeparret, der havde deres storhedstid i 1970’erne, og som - vurderet ud fra de kæmpe plakater på hotellet – også har fået en solid ansigtsløftning eller to siden dengang.

Når mørket falder på, forvandler Las Vegas sig til en utæmmet neonby spækket med letpåklædte kvinder, casinoer og gøglere. En spøjs, men vild oplevelse. Foto: Getty Images.

Første udfordring opstår, da vi står i svømmetøj klar til at indtage hotellets pool. ”Børnene ingen adgang”, proklamerer den bryske vagt. ”Alle tre”, tilføjer han med blik på vores børn på 7, 13 og 19 år. Man skal åbenbart være over 21 år for overhovedet at få adgang til poolen, da der er letpåklædte kvinder, høj musik og alkohol omkring bassinkanten.

Børnepoolen er lukket og er i øvrigt på størrelse med et stort boblebad. Udsigten til tre dage ved en babypool får humøret til at dale fra +10 til -10 på mindre end et minut. Den yngste begynder at græde, fordi de nye svømmebriller må pakkes ned igen. Den ældste forsøger at hejse stemningen ved at fylde badekarret på et af vores hotelværelser, så Alma i det mindste kan prøve brillerne. Krisestemningen sætter ind. Min mand står i kø det meste af aftenen i hotellets reception for at finde en løsning, og vi andre må gå i seng i trist humør.Løsningen bliver, at vi får adgang til nabohotellet Paris Paris’ mere familievenlige pool. Det viser sig at være et ønskescenarie. Hotellet er en  kopi af den franske by. Den udendørs pool er placeret på tredje sal. Stemningen er afslappet, og der er en lille café, hvor vi kan købe frokost. En snes meter fra bassinkanten er der en kæmpekopi af Eiffeltårnet.

Om aftenen udforsker vi The Strip. Festklædte turister, skæve eksistenser og kasino-gæster traver op og ned ad gaden. Alt handler om penge her. Og man føler sig nærmest som en omvandrende pengeseddel. Aftensmaden indtages på Denny’s. Ikke det dyreste sted, men de serverer det, vi ønsker. Pizza, burgere og salater, og så har restauranten den fordelagtige placering, at man kan gå ud på altanen og fra første parket overvære det spektakulære ild- og lysshow på Mirage-hotellet. I Las Vegas konfronteres man konstant med det ekstreme, den moralske gråzone og ikke mindst den amerikanske dobbeltmoral. En buddhistisk munk går rundt og forærer folk armbånd og en lille seddel med opmuntrende statements om at se det bedste i folk. Et andet sted står en mand med et Jesus-skilt og advarer mod jordens snarlige undergang. Det er skørt og outreret.

Naturskøn park og galleriparadis

Las Vegas er en oplevelse, man ikke vil undvære, men heller ikke skal have for meget af. Derfor er en dagsudflugt påkrævet. Tre timers kørsel nord for spillebyen er den spektakulære nationalpark Zion. Køreturen går gennem et prærielandskab, som er taget ud af barndommens cowboy- og indianerfilm. Bilen parkeres i byen Springdale, hvorfra der kører shuttlebusser ind i parken.

Las Vegas er lidt af en mundfuld, og efter et par dage i byen trænger man til en pause fra cirkusset. Heldigvis ligger der mange naturskønne parker inden for rækkevidde. Foto: Getty Images.

Der er bjerge og klipper, så langt øjet rækker. Storhed og amerikansk historie, som ikke kan undgå at gøre én ydmyg. Ingen slår tilsyneladende mønt på Zion. Buskørslen er gratis, indgangsprisen er beskeden, og børnene kommer gratis ind. Bussen bringer os længere og længere ind i parken, og for hvert stop bliver naturen bare endnu flottere. Vi finder et idyllisk bjergvandløb og bruger lang tid på bare at være til stede og nyde stilheden og storheden. Timerne flyver af sted, og naturoplevelsen har været en af de allerstørste for mit vedkommende.

LÆS OGSÅ: Spansk bjergidyl: "Her bor man side om side med de lokale og vågner til lyden af kirkeklokker"

Næste destination er badebyerne Huntington Beach, Laguna Beach og Newport Beach. Vi har brug for at komme ned i tempo. Weekenden går med at udforske den kendte kunstnerby Laguna Beach ved Stillehavet. Et velhaverområde med kæmpevillaer og paladser på skrænten. Vi går på opdagelse, tillader os at følge pludselige indskydelser og aftaler ikke at have travlt. Alt sammen en kontrast til vores hverdag, hvor alt er struktureret og lagt i skema.

Laguna Beach er spækket med gallerier – mellem 150-200. Nærmest hver anden butik er et galleri, og der er noget for enhver smag og prisklasse. Inspirerende steder og malerier. Især kunstneren Diego Riviera imponerer mig.

Yoga og afslapning

Vejen ud af Los Angeles nordpå mod Highway 1 fører os forbi Malibu Beach. Solen bager, surferne boltrer sig, og vandet er tillokkende. Vi nøjes med udsigten og kører ad Highway 1 med den spektakulære udsigt til Stillehavet og tager en afstikker til Santa Barbara. Den lille, spansk-inspirerede by med det hyggelige centrum. Vi drejer mod vest og op i bjergene, som kræver koncentreret kørsel, men belønnes med storslået natur. Flere gange stopper vi og tager billeder, blandt andet ved Santa Ynez-floden, som vi finder ud af ikke er så langt fra Michael Jacksons baghave. Popkongen boede i sit Neverland i netop Santa Ynez-området, men Jacksons ejendom er for længst solgt for en formue.

Omtrent midtvejs mellem Los Angeles og San Francisco ligger byen San Luis Obispo. En collegeby, hvis centrum er bygget op omkring hyggelige cafeer, spisesteder og forretninger, men på den afslappede facon. Ved poolen får vi de nære samtaler med børnene, læser bøger og slapper af.

Alle har skuldrene nede og er indstillet på at nyde tiden sammen. Faderen og den ældste har fundet et lokalt hot yoga-sted, Spark Yoga, hvor de træner i det opvarmede lokale. Der er proppet med folk til den halvanden times yoga. Om aftenen er der byfest i San Luis Obispo. Hovedgaden er fyldt med boder, og i sidegaderne spiller flere collegebands deres egne kompositioner.

Delfinspotting og dragqueens

Et af mine krav til turen mod San Francisco er en afstikker til Carmel By The Sea. En by, som er mest kendt for, at Hollywood-skuespilleren Clint Eastwood har været borgmester gennem en årrække, og at byen har en af verdens mest
kendte golfbaner. Byen ligger ud til kysten, men minder mest af alt om en slags tidslomme befolket af velhavende pensionister. Eksklusive butikker, gallerier og mærkværdige niche-forretninger er klumpet sammen i centrum. Et par timer bruger vi i byen, og det er mere end rigeligt, inden vi kører til San Francisco.

Morgenen efter drager vi på sejltur omkring San Franciscos vartegn Alcatraz og under Golden Gate Bridge. Her sejler vi nærmest om kap med en flok delfiner, som boltrer sig i vandet. Videre til San Franciscos mest hippe kvarter, Hayes Street. Et voksende område, hvor der investeres og satses. Der er atmosfære og stemning. Automatgearet i vores lejebil giver fordele i bakkekørslen rundt i byens stejle gader. Vi kører til Haight Ashbury. Hippiekvarteret, der blev kendt som området fra Summer of Love i 1967. Området tiltrækker stadig hippier. Der er butikker med vintagetøj, økologiske madvarer og en masse souvenir-junk. Måske vil hippie-romantikere stadig kunne få øje på idealismen, men i vores øjne fremstår det mest som et slidt og trist kvarter med psykisk syge og hjemløse, der flakker rundt i gaderne.

San Francisco er særligt kendt for sine stejle gader, fængselsøen Alcatraz og det røde vartegn Golden Gate Bridge, som skaber passage over vandet for bilister, cyklister og gående. Foto: Getty Images.

Så er der til gengæld mere livsglæde, ordentlighed og frisind i Castro-kvarteret. Det er de homoseksuelles område i byen, hvor regnbueflagene blafrer farverigt og stolt i vinden overalt. Dragqueens vandrer rundt, og veltrænede og selvbevidste mænd går hånd i hånd og kysser hinanden. Selv for en familie med et åbent sind kan det virke overvældende med den massive markering af seksualiteten. Det giver grobund for gode diskussioner i bilen tilbage til hotellet.

Tid til nærvær

Vi kører fra San Francisco tilbage til LA. 500 kilometer med speederen i bund. Min mand har kørt det meste af vores roadtrip, og jeg har været en meget aktiv hjælpekører. 

LÆS OGSÅ: Svøm i klippesøer og besøg verdens næststørste flamingo-park: Fem spektakulære naturoplevelser i Malaga

Indrømmet: Jeg vil gerne kontrollere det hele og mener, at jeg kører bedre end min mand. Men jeg har ikke haft mod på at køre så meget på denne tur, så jeg minder mest om Hyacinth fra tv-serien ”Fint skal det være”. Hyacinth kommenterer alt, påpeger potentielle farer og har en bemærkning til alt, hvad der foregår. Min mand prøver med standardsvaret gennem snart tre uger: ”Jeg følger bare trafikken”. Men Hyacinth er ved at være træt. De få skænderier, vi har haft på turen, har handlet om min ivrige kommentering. 

I LA har vi booket et for dårligt hotel. Vores strategi, at overnatningerne i gennemsnit skal koste 1.000 kroner, bliver vi nødt til at revidere til fremtidige rejser. Det nytter ikke at spare et par hundrede kroner hist og pist, når vi så ender på et slidt hotel ved en motorvej og en swimmingpool på størrelse med et badekar. 

Men oplevelserne har knyttet os endnu mere sammen som familie, og vi har fået det nærvær, som har det med at glide lidt i hverdagen. Vi har boet tæt, været sammen næsten 24 timer i døgnet, men konflikterne og diskussionerne har været forsvindende få. Børnene er blevet større og mere selvhjulpne, hvilket også gør det nemmere for os som forældre. Og vi er allerede i gang med at planlægge næste store rejse.