”Vi er blevet båret frem. På en god måde”
SPONSORERET indhold

”Vi er blevet båret frem. På en god måde”

Selvom Emilie og Louise Holm Svendsen har fået meget hjælp af deres forældre hele livet, men­er de ikke, at det har gjort dem uselvstændige.

Af:: Marie-Louise Truelsen Foto: Marie Nørregaard, Scanpix, Polfoto, m.fl.
13. apr. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

Hvis du hjælper din børn (for) meget, vil du typisk få betegnelse curlingforælder, som har en negativ klang, selvom nogle mener, at det blot er udtryk for kærlighed

Og spørger man søskendeparret Emilie og Louise har det da heller ikke været et problem for dem at have curlingforældre.

Da Emilie og Louise Holm Svendsen boede hjemme, stod døren altid åben for deres veninder og venner. Festerne foregik tit hos dem, og forældrene var en stor del af de unges liv.

LÆS OGSÅ: "Jeg tror ikke en skid på sukkerpolitik"

Louise: – Der var ikke så mange regler hjemme hos os, men vi vidste alligevel altid, hvor grænsen gik. Vi havde aldrig komme-hjem-tider på samme måde som vores veninder, og mor var altid frisk på at komme og hente os.Emilie og Louise føler ikke, at deres forældre pylrede om dem, da de var mindre, men de har da flere gange snakket om udtrykket "curlingforældre" i familien og grint lidt af det. For jo, det er jo nok lidt sådan, det er.

Emilie: – Er det ikke fair at sige, at vi er blevet båret frem?

Louise: – Jo...

Emilie: – På en god måde. Der findes ikke en opskrift på at være gode forældre, men hvis jeg får mulighed for at være forældre som mor og far har været for os, vil jeg gerne det. Man skal stå til ansvar for egne handlinger, men det er også okay at blive hjulpet lidt på vej, hvis man har brug for det.Selvom de begge selv har tjent penge, sid­en de var 13-14 år og i dag har fuldtidsarbejde, ved de, at der stadig er økonomisk hjælp at hente hos forældrene.

Emilie: – Den største forkælelse har været mors og fars endeløse kærlighed, men jo, de har også hjulpet os økonomisk. Vi bor begge i forældrekøbslejligheder, og hvis en af os pludselig var helt til rotterne, ville de også hjælpe os ud af det, er jeg sikker på.

LÆS OGSÅ: Louise Wolff: Mit familieliv brasede sammen

Louise: – Vi får også hjælp, hvis der er uforudsete udgifter, men vi har altid lært, at der skal være styr på pengene, man skal ikke stå i gæld.Emilie og Louise er begge sygeplejersker og træffer hver dag mange selvstændige beslutninger. Men det stadig mor og far, de ringer til, hvis tingene brænder på i privatlivet.

Emilie: – Både Louise og jeg har en stor vennekreds, men mine forældre er mit største holdepunkt. Jeg bruger dem rigtigt meget, og de er geniale sparringspartnere. Der er aldrig noget, der er underligt, akavet eller pinligt at spørge om eller få hjælp til.

Louise: – Vi kan altid ringe til mor. Lige meget hvor travlt hun har, er der ikke noget, hun hellere vil, end at tage en sludder. Og når man har snakket med mor, er det pludselig ikke så slemt at arbejde tre weekender i træk.

Emilie: – Jeg har det stadig sådan, at hvis jeg er syg, rykker jeg hjem, til jeg er rask. Jeg kan ikke overskue at være alene. Jeg skal have min mor. Simpelthen.

Louise: – Far er mere typen, der kommer ind og laver noget praktisk for os, og så får vi en god snak.

Emilie: – For noget tid siden punkterede bilen, og så ringede jeg straks til far, som var på arbejde. Han sagde: "Jeg er der om ti minutter". Jeg ringede vel mest for at spørge, hvad jeg skulle gøre, og det er måske et af de steder, jeg godt kunne savne at være en lille smule mere selvstændig.Louise er nok den mest selvstændige, og Emilie mener, at det også lidt er noget, hun gør en dyd ud af at være.

LÆS OGSÅ: Ny trend: Her viser kendte kvinder kroppen frem

Louise: – Det er vigtigt for mig at udvise en vis form for selvstændighed. Jeg kan huske engang, Emilie, hvor du sagde, at du ville ringe til far, fordi du skulle have skiftet en pære. Og hvor jeg sagde: "Emilie, det gør du altså selv!"

Emilie: – Ha, ha, det er rigtigt, men det er også en særlig vanskelig pære at skifte... Jeg er godt klar over, at jeg kan løse mange ting selv, jeg når bare ikke til det punkt, hvor jeg er nødt til det. Det er det, der er lidt farligt.

Louise: – I forhold til begrebet curlingfamilie kan jeg godt se, at vi på flere punkter passer godt ind, men der er også er dele af begrebet, som ikke kan overføres til familien Svendsen!

Emilie: – Vi er jo begge to blevet velfungerede både i det sociale og i arbejdslivet. Jeg synes bare, at vi er enormt heldige, og som jeg altid har sagt til mor og far: "Storken kunne ikke have smidt mig af et bedre sted."


LÆS OGSÅ: Curling eller kærlighed?

LÆS OGSÅ: Har fædre også dårlig samvittighed?

LÆS OGSÅ: Skader du dine børn ved at lægge billeder af dem online?