Skader du dine børn ved at lægge billeder af dem online?

Tidligere har ALTfordamerne.dk skrevet om, hvordan man som forælder navigerer sit barn sikkert i gennem social medie-junglen, og hvad man skal være opmærksom på, før man deler billeder af sine unger på offentligt tilgængelige sider. Nu sætter vi fokus på konsekvenserne af forældres deling af børnebilleder på sociale medier.

I den senere tid har navnet Kristina Pimenova været på manges læber. Hun er 9 år gammel og barnemodel. Men det er egentlig ikke Kristina Pimenovas rolle som børnetøjsmodel, der har vakt harme, men snarere hendes Facebook- og Instagram-profil, der administreres af hendes mor, Glikeriya Shirokova, skriver Daily Mail.



Moren uploader nemlig billeder af sin russiske datter iført korte kjoler, knælange støvler og bare ben. Det har allerede affødt en del kommentarer fra nogle af de mere end 370.000 følgere, Kristina Pimenova har på Instagram. En mandlig følger skriver blandt andet, at hun er ”en babe”, mens en pige skriver, at hun gerne ”vil være ligesom hende”.

I Kristina Pimenovas tilfælde er der tale om ekstrem form for indblanding i barnets liv, fordi moren står for hendes profiler, mener børnepsykolog Per Schultz Jørgensen. Samme grad af indblanding ses nok sjældent i Danmark, vurderer han, men han er alligevel bekymret over mange forældres trang til at dele billeder af deres guldklumper på sociale medier.

Pralesamfundet driver forældre til at dele billeder
Per Schultz Jørgensen vil ikke gå så langt som til at sige, at det generelt er skadeligt for børn, når deres forældre deler billeder af dem på sociale medier. Det afhænger nemlig af børnenes alder, mener han.

- Et 8-10-årigt barn er jo i høj grad i gang med at finde sig selv og er på vej ind i puberteten. Her handler det om at skabe sig en identitet og selvforståelse, og også om at blive uafhængig af sine forældre. At finde sin egen livsbane. Og hvis man så er et lille objekt i morens forestillingsverden, så er det, som om moren styrer datteren (i Kristina Pimenova-tilfældet, red.). Barnet vil jo gradvist overtage det billede, moren fremstiller, så for mig er det forbundet med noget negativt, siger han.



Børn i 2-3 års alderen har endnu ikke påbegyndt deres identitetsudvikling, og derfor mener Per Schultz Jørgensen, at det bedre kan forsvares at dele billeder af børn i den aldersgruppe.

- Forældrene er jo stolte af deres børn, og når de har fået den der lille prinsesse, vil de gerne vise hende frem på Facebook til vennerne i det skrud, de har købt til hende, forklarer han.

Men det bliver i høj grad problematisk, når barnet kommer i teenagealderen, mener han.

- Det handler om at prale lidt. Vi lever jo i et konkurrencesamfund, hvor man skal vise, hvor god man er og udstille sig selv. Mange udstiller også børn, familie og venner på sociale medier. Det er helt tydeligt, det er at gå over grænsen, når en forælder lægger et billede op af deres 17-årige datter. Hvis det skulle forsvares, skulle det være teenageren selv, der lagde det ud.

Svært at gøre op i alder
Birgit Bruun, der også er børnepsykolog, synes, det er svært at inddele i alderskategorier. Men om billederne er skadelige for barnet eller ej kommer an på sammenhængen, billederne deles i, og hvem man deler dem med, mener hun.

- Fordi man deler billeder med venner, hvor man fletter julehjerter med børnene, det tror jeg ikke, der er nogen, der tager skade af.

Men hun understreger, at større børn skal have et reelt valg med hensyn til de billeder forældrene vil dele.

- Børnene skal selv være med til at beslutte, hvilke billeder, der skal deles, om det er sådan, de gerne vil ses. Og forældrene skal overveje, om de gør det, fordi det er til gavn for børnene, eller fordi det er det, de selv vil, så de ikke bare deler billeder helt bevidstløst, siger hun.

Forældrene har et kolossalt ansvar
Der er desuden nogle billeder, der er mere skadelige end andre, understreger Per Schultz Jørgensen.

- Man skal passe på med at lægge potentielt krænkende billeder op, fx nøgenbilleder eller billeder, hvor barnet har meget lidt tøj på. Man kan spørge sig selv: Ville barnet også være glad for det? Det er det, der er målestokken. Så barnet ikke føler sig udstillet senere i livet.

Både Per Schultz Jørgensen og Birgit Bruun fremhæver, at forældrene har et enormt ansvar for, at deres børn ikke bliver kede af den måde, de bliver fremstillet på nettet og for det indirekte pres, som det kan lægge på børnene.

- Forældrene har et stort ansvar for ikke at pace børnene, men det er ikke anderledes end det altid har været – også inden de sociale medier trådte ind i ”børnearenaen”. Gymnastik- og dansebørn har været pacet frem gennem tiden. Der er altid forældre, der synes, at deres børn ikke kan blive voksne hurtigt nok både i forhold til adfærd og udseende, siger hun og giver alle forældre en lille opsang med på vejen:

- Man skal passe på med at gøre sine børn til genstand for hele tiden at skulle være ”på”. De skal også have en pause og har ret til et privatliv, det er der nogle voksne, der glemmer.


LÆS OGSÅ: Bør digital dannelse være et fag i folkeskolen?

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker de sociale medier din hverdag

LÆS OGSÅ: Sådan får du flere følgere på Instagram