Nærbillede af brun hare med lange ører i grønt græs.
Man kan møde haren i alt fra villahaver og parker til enge, græsmarker og dyrket agerland.

Imponér på din næste vandretur: Her er alt, du skal vide om haren

Hurtigt og atletisk springer haren fremad. Engang var den rødlistet i Danmark som ”sårbar”, men i dag er bestanden livskraftig, og man kan møde haren overalt i landet. Særligt populær er den, når den kommer med påskeæg.

hjemmet logo farve

Først dukker et par lange ører op. Der, ved skovkanten nær engen, kan man se et lille dyr bevæge sig. Det er en hare, der sidder på bagbenene og vender ørerne for at lytte efter fare. 

Efter et stykke tid springer haren ud på engen med et par hop.

Haren er et af mine yndlingsdyr. Måske skyldes det, at vi en sommer måtte passe på hareunger hjemme på gården.

Sneharens hvide vinterpels er alt for synlig, når der er bar jord om vinteren.
Sneharens hvide vinterpels er alt for synlig, når der er bar jord om vinteren.

Det hele begyndte tragisk under høsten, da en haremor døde efter at være blevet påkørt af en traktor. Fire små harer måtte flytte ind hos os og blev passet. De søde små harer boede i en mobil indhegning af hønsenet, der blev flyttet rundt, så de altid havde saftigt græs at spise. 

Da harerne blev sat ud i naturen igen og hoppede væk, føltes det tomt. Vi må tro på, at de klarede sig derude.

Et ønske for sommeren er at se masser af harer hoppe rundt. Deres unikke springteknik er mulig på grund af de lange bagben og kraftige lårmuskler, som driver kroppen fremad og muliggør hastigheder på op til 80 kilometer i timen. Det gør haren til et af Danmarks hurtigste pattedyr.

Spiser sin mad to gange

Harer har også specielle tænder, der vokser hele livet. Det betyder, at de aldrig har problemer med at græsse på grund af nedslidte tænder. Fortænderne har knivskarpe skæreflader, så de kan bide urter og kviste skarpt over. 

Haren får tre til fire kuld killinger om året.
Haren får tre til fire kuld killinger om året.

De spiser også gerne dyrkede afgrøder og kan desværre skabe betydelige skader i haver.

Interessant nok kan harer spise deres egen afføring for at maksimere deres næringsindtag. Når de har indtaget føde, kommer først grønne, løse ekskrementer, som de spiser, og i anden omgang efterlader de et visitkort i form af mørkebrune, tørre og runde kugler. 

Ud over spor af ekskrementer er det om vinteren let at se, om harer bevæger sig rundt i området, da de efterlader tydelige hoppeaftryk i sneen. Det er spændende at lede efter dyrespor, som nogle gange afslører naturens drama. 

En hares hoppespor kan pludselig ende med et hul i sneen – og ved siden af er der rævespor, der viser, at ræven har fået et festmåltid. 

Livet er ikke let for harer, som er en yndet føde for mange rovdyr. År med færre markmus og rotter betyder også, at harer i stigende grad er på menuen for ræv, mår og rovfugle.

Om dagen gemmer haren sig i en fordybning og hviler sig.
Om dagen gemmer haren sig i en fordybning og hviler sig.

Ses om sommeren

Haren er udbredt i store dele af Europa. Den brune hare, som er den, vi ser her i Danmark, er Europas mest almindelige hare og får tre til fire kuld om året. Mod nord i Skandinavien erstattes den af sneharen, som har kortere ører og mørkere øjne, og som får hvid vinterpels. I de nordligste egne er pelsen helt hvid, og længere mod syd er den mere gråhvid. 

Klimaforandringer med mindre sne betyder, at den hvide pels er for synlig, når der er bar jord om vinteren. Det gør sneharerne til mere synlige byttedyr, der er lettere at fange. Sneharen er nu klassificeret som ”næsten truet” og er blevet rødlistet. 

For ti år siden var bestanden levedygtig.

Med op til 80 km i timen er haren er et af Danmarks hurtigste dyr.
Med op til 80 km i timen er haren er et af Danmarks hurtigste dyr.

Haren er svær at få øje på det meste af året, fordi den med sit fremragende nattesyn er aktiv om natten. Om dagen gemmer den sig og hviler. Om sommeren kommer den dog også frem i dagslys for at søge føde. Det frodige græs er fristende, og parringssæsonen nærmer sig.

Vi går mod forår, og påsken er over os. Ifølge en tysk tradition fra det 17. århundrede kan påskeharen komme på besøg, som en pendant til julemanden. Påskeharen gemmer æg, som børnene skal finde, og påskeharer ses ofte som chokoladeslik. I naturen kan vi glæde os til at se haren i den lyse og varme sæson, når den hopper hen over marker og enge. ◆