Påske 2023 – inspiration til påskefrokost, pynt og hygge

Hvordan falder påsken i 2023?

I 2023 ligger påsken i uge 14 - Skærtorsdag er den 6. april, Langfredag er den 7. april, Påskesøndag den 9. april og 2. påskedag er mandag den 10. april. 

Hvornår er det nu lige, at vi holder påske?

Faktisk er det bestemt efter det, der kaldes forårsjævndøgn. Påskedagene falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet, skriver Kristendom.dk.

Læs mere

Grunden til, at det forholder sig sådan, er en meget kompleks historie. Derfor er det nemmere at huske sig selv på, at forårsjævndøgnet altid er d. 21. marts, og at påsken derfor kun kan falde mellem 22. marts og 25. april. 

Faktisk er både Fastelavn, Kristi Himmelfartsdag, Store Bededag og Pinsen også definereret efter, hvornår påsken falder. Det er derfor, at disse dage også falder på forskellige datoer fra år til år. Dog kan du altid regne med, at det er i foråret, du skal tænke på at gemme æg i haven, klippe gækkebreve til venner og familie og pynte med påskelinjer på spisebordet. Ellers kan du være sikker på, at supermarkederne nok skal huske dig på det.

Påskekage med kokos og citron

Til påske kan du servere en lækker påskekage med kokos og citron.

Hvorfor holder vi påske?

Hvis man ikke nødvendigvis har styr på kristendommens a-å, kan det godt være lidt svært at forklare, hvad påske rent faktisk er. Derfor er det en god idé at huske på, det ifølge kristendommen er den største højtid, vi overhovedet har, skriver Folkekirken.dk.

Årstiden er nemlig den mest definerende og skæbnesvangre tid i Jesus skæbne. Igennem palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag bliver han både korsfæstet og genopstår fra de døde. Derfor handler påskedagene blandt andet om håb, tilgivelse og fællesskab, men også om svigt, lidelse og død, skriver Folkekirken.dk.

Opskrifter til påskefrokosten

I daglig tale er det meget populært, at det, som egentlig fylder, er maden til påskefrokosten. Den tager tid, og skal planlægges og forberedes lang tid før, at familien kan sætte sig til bords med formål om at spise, til de revner. På mange måder minder det lidt om juledagene, for i mange danske hjem serveres der også snaps til påskefrokosten samt varm mad.

Er du i tvivl om, hvad du skal servere til den kommende påskefrokost, har vi hjulpet dig lidt på vej med en masse inspiration på ALT.dk.

Da det for mange familier er traditionsbundet at spise et lækkert stykke lam, har vi selvfølgelig bikset en opskrift sammen til dig på den perfekte lammekølle. Vi har også stykket en hel menu sammen til dig med opskrifter til alt og en indkøbsliste, der måske gør påskedagene lidt mere overskuelige for dig og familien.

Vi har også flere forslag til en mere grøn påskemenu, ligesom du selv kan gå på opdagelse i vores hav af opskrifter, der byder på alt fra påskebuffet til gourmetoplevelse.

Påskeæg og påskesødt

Det er ikke kun det varme bord, der er vigtigt til middagen. Når kaffen bliver sat på ved eftermiddagstid, skal der også lidt sødt til ganen. Det er næsten tradition at have en eller anden form for påskeæg på bordet. Og du kan sagtens selv lave dem, hvis tiden er til det. Prøv f.eks. påskeæg med smag af hvid chokolade, brombær og lakrids eller dem med pistacie og orangenougat.

Vi har også flere opskrifter på f.eks. påskekage, citronmåner eller påskesmåkager. Det behøver nemlig ikke nødvendigvis at være det klassiske påskeæg, der skal pynte til påskefrokosten.

Pynt op 

"Gæk, gæk, gæk. Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker!" Sådan lyder den originale remse i ethvert gækkebrev – nogle er dog blevet opgraderet med nye, sjove versioner. Vil du gerne have lidt andet end det klassiske, har vi samlet 19 forskellige vers, du kan skrive i dit nyklippede gækkebrev.

Hvis du i forvejen har DIY-hatten på, kan det være, at du skal udvide dette års påskebord med hjemmelavede, selvmalede påskeæg. Mal f.eks. sjove æg i babushka-stilen, som isvafler eller med guld og glimmer. Her er det kun fantasien (og måske remedierne), der sætter grænser.

Er du mere til håndarbejde, har vi også utallige artikler på ALT.dk, hvor du kan klippe små, søde påskeharer eller lave dine helt egne æggevarmere til påskebordet. Det vil med garanti vække beundring hos gæsterne.

Uanset hvordan påsken ser ud hos dig i år, så håber vi at kunne hjælpe med alt slags inspiration til både mad, mode, påskepynt og sødt.