Derfor giver vi påskeæg til påske

Æg har længe været en del af vores påsketraditioner. I gamle dage kunne hønsene ikke lægge æg om vinteren. Når foråret kom, begyndte de igen, og for dem, der levede i bondesamfundet, var disse æg en delikatesse. På mange gårde fik karle og piger et antal påskeæg som en del af lønnen. Hårdkogte æg blev også brugt til at lege med. En af påskens lege var at ”trille æg” ned ad en bakke: Hvis man fik klinket en andens æg, og skallen krakelerede, måtte man tage det.

Slik-æg 

Slik formet som æg kom til senere. Chokoladeæg, likøræg og andre konfektæg kom til omkring år 1900, hvor de var dyre. Først da man begyndte at masseproducere konfektæg industrielt, blev de billigere. De første chokoladepåskeæg optræder i firmaet ”Galle og Jessens” prislister fra 1917. I 1930’erne blev det en rigtig dansk påsketradition, men det blev først meget udbredt i 1950’erne, efter rationeringerne var ophørt.

Hjemmelavede påskeæg i mange varianter

Det er let at lave sine egne påskeæg af marcipan og overtrække dem med chokolade. Marcipanen kan smages til med mange lækre sager som f.eks. syltet appelsinskal, hakkede nødder, kaffe, cognac og svesker eller fyldes med blød nougat.

Hvorfor sender vi gækkebreve?

Gækkebreve er en dansk påsketradition, og oprindeligt indeholdt brevet en vintergæk. At gække er at vildlede. Børn skriver gækkebreve i håb om at få et chokoladepåskeæg, hvis de ikke bliver afsløret i at have skrevet gækkebrevet