-
Rasmus' hårde tid på "Forræder"-slottet: Blev en anden
-
"Forræder"-Rasmus afslører: Ét mord var værre end alle de andre
-
Ikke set på tv: Rasmus afslører detaljer om konklavet
-
”De forstod slet ikke, at jeg ikke ville arbejde 60 dage uden løn”
-
“Forræder”-Stefan afslører: Har fået en udenlandsk flirt
-
Vidste du det? Her er Line Kirstens kendte mand
-
Dét fortyder Havshen i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen
-
Marie Watson fik en skummel besked: Sådan blev hun tilbudt “Forræder”
-
Her er Signe Kraghs private kærlighed
-
Så meget får deltagerne i løn for at være med i "Forræder"
-
Emil Lange skal giftes

Vidste du det? Det er historien bag verdens dyreste påskeæg
Der er et stort spring fra de påskeæg, vi selv maler, til de kunstværker, som juveleren Carl Fabergé fremtryllede i slutningen af 1800-tallet til den russiske zarina, der var født som prinsesse af Danmark.
For et par årtier siden besøgte en skrothandler et loppemarked et sted i det amerikanske Midtvesten.
Han var på udkig efter gode metalgenstande, som han kunne smelte om og sælge med lidt fortjeneste. Ved en stand stødte han på en æggelignende genstand. Den stod på tre ben og var dekoreret med smukke detaljer.
Sælgeren forlangte omkring 14.000 dollars for den ret mærkelige genstand, som trods alt var lavet af rent guld med forskellige ædelstene. Køberen slog til og forventede at tjene et par tusinde på købet.


Det mærkelige æg blev stående på hans køkkenbord i flere år, fordi han ikke kunne få sig selv til at smelte det om. Desuden var der ingen, der ville købe ægget, fordi de syntes, at prisen var for høj.
Så en dag i 2012 faldt skrothandleren over en artikel i en avis om et sagnomspundet guldæg, som juveleren Carl Fabergé havde skabt til den russiske zar Alexander i 1887.


Guldægget var blevet beslaglagt under den russiske revolution og mentes at være gået tabt, indtil det dukkede op på en auktion i 1964.
Den håbefulde mand kontaktede eksperter i Fabergé-æg, og for at gøre en lang historie kort, så blev ægget, som manden havde betalt 14.000 dollars for, senere solgt på auktion for, hvad der svarer til omkring 180 millioner danske kroner.
Æg til zarinaen
Ægget var det tredje af i alt 32 æg, som Fabergé lavede til zarfamilien mellem 1885 og 1917. Derudover blev der lavet 25 æg til samlere og andre medlemmer af zarfamilien, hvilket giver i alt 57 æg.
Det første æg blev i 1885 givet som en påskegave til zar Alexander III's kone Maria Fjodorovna, der var født som prinsesse af Danmark og senere blev kendt som kejserinde Dagmar.


Det er kendt som Hønseægget og ser måske ganske almindeligt ud ved første øjekast. Men da det blev åbnet, afslørede det en lille guldkylling med en diamantkrone. Zarinaen blev så begejstret for denne smukke gave, at Fabergé blev udnævnt til hofleverandør, og han skulle levere et æg til zarinaen hver påske.
Zarens familie forlangte, at æggene skulle være smukke og indeholde en overraskelse. Smukke var de, og de var forbløffende og overraskende.
Et godt eksempel er det æg, der blev til i 1900: Det havde den transsibiriske jernbane som tema. Uden på ægget var der et kort over ruten, og inden i ægget var der et miniaturetogsæt i guld.
Æggene havde et nyt tema
hvert år og var overdådigt
smukke og detaljerede.
Indeni var der altid en indviklet overraskelse. Mange
havde mekaniske dyr, som åbenbarede sig, når æggene
blev åbnet, og flere var drevet
af de fineste urværk.


På museer
I takt med at den politiske uro i Rusland voksede op til revolutionerne i 1917, steg utilfredsheden med zarfamilien. De kostbare æg blev set som ødsle, og mange af dem blev konfiskeret, da bolsjevikkerne tog magten. Også Fabergé og hans familie måtte flygte ud af landet.
Det anslås, at der i dag findes 43 kendte eksemplarer af de fantastiske påskeæg. De ejes nu af museer, kongelige og samlere over hele verden. En større samling findes på militærmuseet i Kreml.
Et af æggene, det smukke Mosaikæg fra 1914, findes i The Royal Collection, den britiske kongefamilies samling.
