Bucatini med ’nduja og frisk tomatsauce
Måske kender du allerede den smørbare og meget stærke calabriske pølse ’nduja? Det er en power-smagsgiver, som du ikke behøver bruge ret meget af for at få rigtig meget smag i din ret. Den kan købes på glas i mange supermarkeder eller fersk i italienske specialbutikker.
4 personer
Personer:4 personer
Total:15 minutter
Arbejdstid:10 minutter
Ingredienser
- 1 fed hvidløg
- 500 g cherrytomater eller små San Marzano-tomater
- 400 g bucatini
- salt
- 1 spsk olivenolie
- 2 spsk ’nduja
- 1 tsk sukker
Tilbehør
- parmesan eller pecorino
Fremgangsmåde
Hak hvidløget fint og halvér tomaterne. Kog pastaen al dente i velsaltet vand. Varm imens olivenolien i en pande, og steg ’ndujaen sammen med hvidløg. Når ’ndujaen er smeltet, tilsættes tomater og sukker. Krydr med lidt salt, og lad tomaterne simre, mens pastaen koger færdig.
Gem 1 ½ dl af pastakogevandet, inden det sigtes fra. Kom pastaen i panden med tomatsauce, og vend det sammen med pastavandet. Servér med revet parmesan eller pecorino.
Tip!
Pas på! ’Nduja kan være meget stærk.