Den lille historiefortæller
SPONSORERET indhold

Den lille historiefortæller

Når dit barn får alvor får hul på taleboblen, kan du se frem til rigtig meget snak i lang tid fremover. Du er selv den bedste guide til et varieret sprog og gode samtaler, når det går løs mellem to- og treårsfødselsdagen.

Af: Af Karen Greve, Vores Børn, april 2009
10. jul. 2009 | Børn | Vores Børn

Nu skal der sludres. Når man er mellem to og tre år og har forstået, at ord er en slags byggeklodser, der passer sammen på alle mulige måder, skal det afprøves. Som mor eller far hjælper du bedst ved at tage udgangspunkt i barnets interesser. Hvad enten det er bogen om landmandens utallige køretøjer eller en tilbudsavis fra Netto, din tumling gang på gang henter.

“Vi skal udnytte det, barnet er optaget af i forvejen – det er altid sjovere at lære noget, når man synes, der er spændende,” siger Dorthe Bleses, leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet. 

“Der vil helt naturligt være stor forskel på, præcis hvilke ord børn kan, fordi ordene afspejler, hvad forældrene taler med dem om.”

Variér dit sprog

Når dit barn er mellem to og tre år, bygger det rigtig mange ord op. Du kan være med til at sørge for et rigt sprog med mange nuancer, og det er vigtigere med variation end med hurtighed.

“Hvis du siger ‘der er en krage, en solsort og en stær’ i stedet for bare at sige ‘fugl’, går der selvfølgelig længere tid, før barnet får koblet ordene til det rigtige dyr, men det er jo ikke dårligt, tværtimod,” eksemplificerer Dorthe Bleses.

Når du spørger dit barn om noget, så stil spørgsmål, der åbner for en samtale. “Stil åbne spørgsmål, som barnet ikke kun skal svare ja eller nej på. I stedet for at spørge ‘er du sulten?’ kan du sige ‘hvad har du lyst til at spise?’. På den måde får barnet mulighed for at sige lidt mere.”

Tjek dit eget sprog

Tidspunktet er måske også inde til at lave et tjek af dine egne sprogvaner. For du kan være sikker på, at dit barn overtager dem, hvad enten de er gode eller dårlige. Så hvis du for eksempel bander meget, kommer dit barn også til det.

De fleste af os siger ting, vi ikke tænker over. Hvis du hører til dem, der siger ‘nu skal mor hjælpe dig’ i stedet for ‘nu skal jeg hjælpe dig’, må du være forberedt på, at der går længere tid, før dit barn lærer personlige pronominer som ‘jeg’, ‘mig’, ‘du’, ‘hun’ og ‘os’. 

“Hvis du hele tiden siger ‘mor’ i stedet for ‘jeg’, frarøver du barnet en mulighed for at lære sprogets konventionelle form. Barnet tager ikke skade af det, men der er ingen grund til det,” siger Dorthe Bleses.

Hun fraråder samtidig, at I overtager barnets talefejl og kalder Grisling for Grikling, fordi det lyder sødt. Det vil fastholde barnet i den forkerte udtale. Skriv et par af de bedste alternative udtaler ned i Barnets bog i stedet for. Det kan være sjovt at finde frem om nogle år.

Sprogets mønster

Børn er ifølge Dorthe Bleses mønstergenkendere. De er på udkig efter mønstre i sproget – og finder dem. Helt uden nogen form for grammatisk forklaring opdager dit barn, at udsagnsord ofte slutter på ‘-ede’: dansede, snakkede, hoppede. Derfor kan barnet godt finde på at sige ‘jeg drikkede mælk’. Det er ikke en fejl; barnet bruger bare det mønster, det har opdaget.

“Barnet opdager selv reglerne for sproget, ved at I bruger sproget i hverdagen, og ved gentagelser. Det, barnet siger, er udtryk for, hvor det er kommet til i sprogudviklingen. Det er de regler, barnet har opdaget selv,” forklarer hun.

“Barnet skal være parat til at se reglen, før det kan bruge den. Du kan roligt lade barnet sige ‘drikkede’ – og så selv sige ‘drak’. Det er et udtryk for, at barnet har lagt mærke til, at man i datid hyppigst bruger endelsen ‘-ede’. Når barnet bliver ældre, opdager det, at der er undtagelser til denne regel.”

Derfor er der ingen grund til at rette direkte. Hverken når det drejer sig om grammatik eller udtale. I langt de fleste tilfælde kommer det korrekte sprog af sig selv.

Sådan støtter du dit barns sprog:

  • Husk, at du er dit barns vigtigste sprogmodel.
  • Ret ikke barnet, men sig en sætning, hvor du udtaler eller bøjer ordet rigtigt.
  • Udvid sproget om hverdagsting til at tale om f.eks. farver, antal og størrelser.
  • Brug åbne spørgsmål i stedet for lukkede. Spørg ikke ‘er du sulten?’, men i stedet ‘hvad kunne du tænke dig at spise?’.
  • Giv barnet god tid til at fortælle.
  • Kald dig selv ‘jeg’ og ikke ‘mor’. Ellers går der længere tid, før dit barn lærer pronominer som ‘jeg’,‘mig’, ‘han’ og ‘hun’.
  • Brug et varieret sprog. Du kan sige ‘fugl’, men du kan også sige ‘måge’, ‘solsort’, ‘drossel’ og ‘gråspurv’.

Sprogblomster fra redaktionens egne børn:

Wabisch = Teletubbies
Sandalat = sandaler
Waaarh = løve
Du-du-du-duf = sut
Høminer = mariehøne
Yoyoger = youghurt
Babaj = arbejde
En, sko, tre = en, to, tre
Pibåttertylle = peanutbutter med syltetøj
Sadevetter = servietter
Forfra = morfar
Ækker dig = jeg elsker dig
Wiii = rutsjebane
Sportsvognsmad = torskerognsmad
Varmbenere = benvarmere
Ostestej = leverpostej
Askelåge = Angelo