sponsoreret indhold
9 gode råd:  Sådan laver du en madpakke, som junior vil spise
SPONSORERET indhold

9 gode råd: Sådan laver du en madpakke, som junior vil spise

Få masser af ny inspiration og gode tips til nemme og sunde indslag i dit barns madpakke, som ikke sprænger hverken budgettet eller overskudskontoen.

30. aug. 2022 | Børn | Rema1000

Er du kørt fast i rugbrødsmadder, formiddagsmad og eftermiddagssnacks, som helst gerne skal være både sunde, spændende og appetitvækkende? Her får du ny inspiration og smarte små smutveje til at lave en nem og nærende madpakke, så madkassen ikke kommer urørt retur.

Vækkeuret ringer, og uanset om du har ét, to eller flere børn, er der nok madpakker på hverdagens skema. Jubler du ikke lige ved tanken, er du ikke alene, siger Charlotte Seeger, som er specialist i børns spisevaner.

”Jeg forstår godt, at madpakken kan blive et surt projekt. Både fordi mange føler, at de skal finde på nyt hele tiden, men også fordi der er mange anbefalinger til, hvordan sunde og nærende madpakker bør se ud. Mit bedste råd er derfor altid ’gør det nemt for jer selv’, siger Charlotte og understreger, at det vigtigste jo er, at dit barn får noget at spise.

”Børn skal tilbydes mad hver anden til tredje time om dagen, da det påvirker deres koncentration, energi og udvikling. Vi kan dog ikke tvinge børnene til at spise – lækker madpakke eller ej – men vi ved, at det, der virker, er, at de voksne sætter rammerne – tilbyder mad – og så regulerer børnene det selv, når de mærker sult. Nogle er meget sultne klokken 10, andre først senere – men de fleste børn spiser, når de er sultne, og så spiser de måske mere om eftermiddagen, hvis ikke madpakken fristede i spisepausen,” siger hun.

9 tips til den nemme madpakke7C7A6251_Rema1000_Jess_614.jpg

  1. Styr på anbefalingerne?
    Du kender måske Sundhedsstyrelsens »madpakkehånd«, hvor hver finger peger på en anbefaling. Fuldkornsbrød, grøntsager, pålæg som fx hummus, æg ost eller kød, forskellig fisk (fx som pålæg) og lidt frugt. Men i stedet for at blive slået ud af frustration over, at dit barn ikke vil spise fra hver finger, gælder det om at finde en balance mellem anbefalingerne og det, dit barn vil spise. Det er ikke sikkert, madpakken er det rigtige tidspunkt til at eksperimentere med fx fiskepålæg. Der sker så meget omkring dem i skolen, så for nogle børn kan det være bedre på andre tider af dagen.
  2. Giv tryghedsmad med
    Kan man give sit barn hummusmadder med hver dag? Det vigtigste er, at dit barn spiser, og det er en god ide at give noget med i madkassen, som du ved, dit barn kan. Nogle børn bliver inspirerede af andre børn og mere modige med maden, mens andre børn bliver overstimulerede, så det går ud over koncentration og appetit. Derfor er det godt at give noget med i madpakken, som de allerede kender og er trygge ved.
  3. Masser af nemme snacks
    Der findes en del frugt og grønt i smarte snackstørrelser, som er nemme at komme i madkassen – og spise! – fx skoleagurker, små gulerødder, minipeberfrugter og bær. De er også gode til 10’er maden og eftermiddagsmaden, som ikke behøver at være et stort projekt, men bare kan være de her nemme snacks i form af fx snackgrønt, frugt, et lille pølsehorn eller noget knækbrød.
  4. Lad dit barn vælge maden
    Ligesom det har stor betydning for dit barns nysgerrighed og madmod at være med til at lave mad, er det en god ide at inddrage dit barn i at smøre madpakke, hvis barnet vil. Faktisk er det en god ide at inddrage barnet fra start i supermarkedet. Det er inspirerende at kigge på råvarer sammen en dag, hvor I har god tid til det. Lad fx dit barn finde den flotteste eller sjovest formede frugt, for vi spiser også med øjnene - og så er barnet med til at bestemme, hvad der skal med i madpakken, og det øger chancen for, at det også bliver spist.
  5. Hold den enkel
    En madpakke skal være nem at spise – der er begrænset tid at spise i, og det er ikke altid en god ide med mange muligheder, for det kan ende med, at barnet slet ikke ved, hvor det skal starte og derfor aldrig kommer i gang. Jo mindre dit barn er, des enklere bør madpakken ofte være. Prøv fx at skære rugbrødsmadden i små hapsere, det er nemmere og hurtigere at spise to kvarte madder end en hel – og kan være afgørende for, om der overhovedet bliver spist noget.
  6. Kommer pakken på køl?
    Der er selvfølgelig nogle hygiejnemæssige ting, du skal tage højde for, da nogle ting som fx kød og fisk gerne skal holdes køligt gennem hele skoledagen. Tænk over, om du selv ville spise det, hvis det ikke var på køl. Hvis der ikke er køleskab i klassen, kan du holde maden kølig - og indbydende! - med enten et lillebitte køleelement, en pose med lidt frosne edamamebønner, som så kan spises, når de er tøet op, et frossent pølsehorn eller en lille flaske med frossent vand.
  7. Forbered dagen før
    Du kan sagtens smøre madpakken aftenen før – den holder sig frisk på køl – fx ved middagsbordet, hvor I måske alligevel sidder med grønt, der skal skæres ud, brød og så videre. Du kan også skrælle og skære gulerødder og lægge dem i vand i køleskabet, så holder de sig friske flere dage. Du kan skære agurker og appelsiner og opbevare dem i en beholder i køleskabet. Skyl også al frugt og snackgrønt, når du har købt det, så det er helt klart til at komme i madkassen.
  8. Hvis madpakken kommer retur
    Oplever du, at madpakken kommer retur med det meste eller al indhold helt urørt? Det er tid til at sætte sig ned og tage en snak med dit barn om det. Er der fx for meget at vælge imellem, er der noget i som barnet ikke kan lide, føler barnet ikke, der er tid nok til at spise, er dit barn ikke sultent... der kan være mange årsager. Og der kan være ingen – for måske kan dit barn ikke svare på hvorfor, men så kan du prøve at skrue max op for mad på andre tidspunkter. Giv fx et solidt måltid om eftermiddagen, og hvis det betyder, at barnet ikke kan spise aftensmad, så tilbyd lidt natmad inden sengetid.
  9. Sødt er ikke forbudt
    Du kan godt give en figenstang, myslibar eller et stykke pålægschokolade med på rugbrødet, for en god madpakke må gerne kæle lidt for alle de forskellige smagsløg: sødt, salt, surt, bittert og umami. Det er naturligt for os at slutte et måltid af med noget sødt, som også kan være frugt, en daddel, en riskiks med chokolade - så længe der er godt med fuldkorn, protein og grønt i madkassen. Det er jo i øvrigt ofte de forbudte ting, som vores børn plager om. Så hellere præsentere det som en lille del af alt det andet i madkassen, så barnet får et naturligt forhold til det.

REMA1000-solo-pantonefarver_614.jpg