Sådan takler I astma

Det er meget ubehageligt for børn at få astma. Det piber og hvæser, når den lille forsøger at trække vejret, og hver enkelt vejrtrækning sætter kroppen på hårdt arbejde.

Den nyeste forskning viser, at selv om barnets astma ikke er så voldsom, skal den behandles. Et raskt barn er altid et gladere barn.

Før vi kigger på behandlingen, går vi bag om sygdommen. Hvad er det egentlig, der sker? Og hvad er forskellen på astma og astmatisk bronkitis?

Irriterede luftrør

Astma skyldes en irritation omkring luftrørene, som gør det svært for luften at strømme helt ud til det yderste af lungerne, hvorfra ilten ellers skal videre ud i blodet og gøre gavn.Når små børn har symptomer på astma, vil det i langt de fleste tilfælde være i forbindelse med en forkølelse eller virussygdom, og lægen vil formentlig kalde det astmatisk bronkitis. Heldigvis vokser de fleste børn med astmatisk bronkitis fra sygdommen, når de bliver lidt ældre.Hvis perioderne med forkølelse og hivende vejrtrækning kommer meget ofte eller varer lang tid, kan der i stedet være tale om kronisk astma. Men mange vælger bare at bruge betegnelsen ’børneastma’ om begge dele, fordi generne er de samme, og det faktisk kan være svært at skelne mellem astmatisk bronkitis og astma, specielt jo mindre barnet er.I det hele taget kan det være svært at undersøge sig frem til, om et barn har astma, fortæller speciallæge i børnesygdomme Ole Wolthers. Han er leder af en børneklinik i Randers og får hvert år henvist omkring 500 børn med mistanke om astma.– Børnene kan godt have astma, selv om man ikke kan høre noget, når man lytter på deres lunger. Som læge bliver man derfor nødt til også at se på børnenes tidligere sygdomsforløb, for eksempel om de har haft mange forkølelser med hivende vejrtrækning. Nogle børn bliver meget trætte, uoplagte eller stille af at have astma, mens andre kan blive påfaldende aktive af den ubehag, astmaen giver dem, fortæller han om de ting, han selv kigger efter, når forældre kommer til hans klinik med deres lille barn.

Skal behandles

Men børneastmaen skal opdages og behandles. Det er vigtigt, for ellers vil barnet igen og igen få perioder med forkølelse og vejrtrækningsbesvær. Børnenes almindelige tilstand bliver også påvirket, så de hoster mere, får svært ved at være med til fysiske aktiviteter, og måske reagerer de ved at få ondt i maven eller i hovedet.– Kroppen bruger en masse energi på at bekæmpe astmaen, og den energi går andre steder fra – for eksempel fra de kræfter børnene skulle bruge på at vokse, udvikle sig og lære nye ting. Børnene kan i sidste ende komme til at spise dårligt, sove dårligt og vokse dårligt, ligesom de kan komme til at lukke af over for deres kammerater, fordi de ikke kan være med til legene, siger Ole Wolthers.Det lumske ved sygdommen er, at astma ikke nødvendigvis skal behandles på den samme måde for alle børn, tværtimod kan medicinen virke forskelligt fra barn til barn. Men det er vigtigt, at det enkelte barn får en behandling, der virker, så barnet får kontrol over astmaen. Og hvor man tidligere skelnede mellem, om børnene havde sygdommen i svær eller mild grad, er det nye, at alle grader bliver betragtet med lige stor alvor.– Ligegyldigt hvor svær grad af astma, barnet har, handler det om at have kontrol over det. Det kan være lige så slemt for de børn, der går rundt og har det småskidt hele tiden og ikke kan følge med deres venner, som det er for dem, der får voldsomme anfald indimellem og skal indlægges akut. Derfor skal man se på, hvad der for det enkelte barn kan bringe sygdommen i kontrol og så følge den behandling, råder børnelægen.

Hold fast, selv om det er svært

Så hvis der er tilpas stor mistanke om, at et barn har astma, sætter Ole Wolthers behandling i gang med det samme. Og ofte prøver han sig lidt frem.– Jeg sætter børnene i behandling med astmamedicin i tre måneder, og hvis barnet reagerer positivt på det, hvad de ret ofte gør, så bestyrker det min mistanke om, at det er astma, vi har med at gøre.Børnelægen fortæller i samme åndedrag, at det kan være meget svært at få forældre til at give deres børn medicin, særligt fordi børnene ikke kan fordrage at få astmamasken lagt over næse og mund. Men også fordi vi som forældre bare ikke kan lide at fylde vores poder med medicin.– Her er det vigtigt, at forældre holder fast i, at det er dem, der bestemmer. Hele virkningen afhænger af, om medicinen kommer ned i lungerne, og effekten er altså ikke så god, hvis barnet græder. Desværre kommer det heller ikke ordentligt ned, hvis barnet sover imens. Så der er kun en vej, og det er, at børnene, med forældrenes hjælp, bliver vant til at tage medicinen regelmæssigt, påpeger Ole Wolthers.

DIT BARN BØR UNDERSØGES FOR ASTMA, HVIS DET HAR:

• Længerevarende hoste

• Jævnligt tilbagevendende forkølelser med hvæsende vejrtrækning

• Hoste eller åndenød ved fysisk anstrengelse

• Natlig host

• Hoste ved gråd, latter eller leg

• Hyppige forkølelser eller lungebetændelser

• Anfald i hvile

• Nedsat appetit, vægttab eller opkastninger ved hoste