Tekst af: Sofie Winther Askgaard

Bevægelse giver dit barn en bedre hukommelse

Jo mere, dit barn bevæger sig, des bedre bliver det faktisk til at huske – en vigtig forudsætning for at kunne tage læring ind og blive klogere. Derfor giver eksperterne dig her en række gode råd til, hvordan du kan styrke dit barns hukommelse gennem leg og bevægelse.

Vidste du, at dit barns første hukommelse er kropslig? Kroppen husker nemlig alt. Tænk på koden til din telefon eller dit betalingskort. Måske kan du ikke huske tallene, hvis du bliver bedt om at sige dem højt. Men har du telefonen i hånden eller kortet ved en betalingsautomat, trykker fingrene nærmest per automatik koden. Det skyldes, at kroppen husker det, og det bliver særligt tydeligt, når man ser på folk med demens, fortæller Kjeld Fredens, som er professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og forfatter til bogen Læring med kroppen forrest.

"Den demente person kan måske ikke huske, at det hedder en kop eller fortælle, hvad den skal bruges til. Men får han koppen i hånden, vil kroppen per automatik føre den op til munden og drikke af den," siger professoren og fortsætter:

"Det skyldes vores kropslige hukommelse, som kommer meget tidligt i barnets liv, og som er fundamental for vores intellektuelle tænkning. Børn, som er dårlige motorisk, vil have en dår-ligere kropslig hukommelse og et dårligere fundament for den intellektuelle udvikling. Barnet skal nemlig kunne gribe, før det kan begribe," siger han.

Én af de første måder, dit barn træner sin hukommelse, er ved at planlægge og gennemføre en motorisk aktivitet – fx at rejse sig op og holde fast i en bordplade eller selv gå nogle skridt fra A til B. Hannah Harboe, børnefysioterapeut, kalder det en 'arbejdsstrategi', og den hænger tæt sammen med barnets hukommelse.

"Ved at øve de første motoriske milepæle grundlægger barnet sine arbejdsstrategier. Et barn lærer nemlig ved at gentage – uden at gentage. De retter lidt og gør bevægelsen bedre for hver gang de prøver, og det sker jo altså ud fra deres hukommelse om, hvad der lige er sket," siger hun.

Barnet får en ide eller ser noget andre gør, prøver, fejler, retter og stille og rolig oplever det glæde og mestring ved at kunne selv.

Børn lærer med kroppen

Al læring lagrer sig som hukommelse, og barnet lærer gennem kroppen. Derfor er bevægelse og kroppen tæt forbundet til hukommelsen, og jo mere dit barn bevæger sig for at komme i kontakt med ting omkring sig, des mere styrker det sin hukommelse. Kjeld Fredens beskriver det sådan, at 'børn lærer med kroppen forrest'.

"Vi må skelne mellem den fysiske og den levende krop. Den fysiske krop handler om motorik og bevægelse, som har betydning for barnets vækst og fysiske udvikling. Men den levede krop er hele tiden er med os, i bevægelse, i det vi laver og oplever, så den bliver klogere på verden – og husker for os," forklarer Kjeld Fredens.
 
Små børn er ikke klar til den form for abstrakt læring, der handler om at sætte sig ned og lytte opmærksomt til en masse viden uden at have kroppen med. Fordi de lærer med kroppen, så er det også gennem det kropslige – bevægelsen – at vi skal møde børnene, når vi vil lære dem noget nyt, siger Hannah Harboe, og uddyber, at "de lærer bedst ved at gentage den samme leg eller bevægelse igen og igen, og det er en oplagt aktivitet til at styrke barnets hukommelse."

Gentagelse, gentagelse, gentagelse

Når vi gør det samme igen og igen, husker vi nemlig, hvad vi har gjort – og bliver dygtigere for hver gang. Derfor er gentagelser vigtige for små børn, og du kan med fordel lave aktiviteter og lege med dit barn, som det kan gøre igen og igen. Men, siger Hannah Harboe, for det lille barn må legen ikke blive alt for kompliceret, dog ej heller for let, hvis det faktisk skal lære noget.

"At trille en bold mod et mål kan fx være en god aktivitet, så længe barnet ikke rammer hver gang. Bliver det for let, kan du gøre legen sværeren ved, at barnet skal trille længere eller ved at gøre målet eller bolden mindre," foreslår børnefysioterapeuten og fortsætter:

"Der må bare ikke være for mange elementer i det, for så kan barnet ikke sortere i det og finde ud af, hvad der er det vigtigste, når det skal gentage legen."
Hannah Harboe

Hjernen er plastisk – den kan løbende kan danne flere forbindelser og neurale netværk, og jo flere forbindelser i hjernen, des lettere bliver legen eller aktiviteten. Når dit barn øver sig igen og igen på den samme bevægelse, vil hjernen altså danne flere forbindelser, og bevægelsen vil blive lettere for dit barn. Den vil kræve mindre energi og bliver mere automatiseret, forklarer Hannah Harboe.

"Leg gentager og forankrer det, som barnet har lært. Med voksenøjne kan det se kedeligt ud, når barnet igen og igen kravler op af de samme tre trappetrin, men det er det ikke for de små. Når de oplever at mestre en bevægelse, vil belønningshormonerne give dem lyst til at gentage det og blive bedre. Men hvis barnet aldrig har arbejdet kropsligt på den måde, får det ikke den oplevelse af mestring og udvikler sig ikke på samme måde," siger Hannah Harboe.

Forældrene skal gå forrest

Hvis vi vil have, at vores børn skal blive bedre til at huske, koncentrere sig og lære, så skal vi sørge for at skabe de rigtige muligheder for dem. Det gælder både rammerne, men også at vi forældre selv bevæger os med.

"Forældre skal kunne iscenesætte børnenes hverdag, så den udfordrer dem. Det er ikke nok at have papir og farveblyanter liggende, du skal også vække dit barns interesse ved selv at tegne med. Og hvis dit barn skal få lyst til at bevæge sig, skal du gå forrest og selv bevæge dig med," siger Kjeld Fredens.

Samtidig skal vi udfordre vores børn hele tiden, og vi må gerne presse dem lidt, så længe de bevarer engagementet. Det må gerne være svært, så længe det lykkes, når de voksne hjælper til. Nemme løsninger keder barnet og sætter ikke gang i hjernen, mens det er udfordringerne, som får hjernen til at vokse, siger professoren.

Hannah Harboe anbefaler, at vi hjælper vores børn med at få oplevelser af, at de kan klare sig selv. At de kan mestre selv at tage deres strømper af først og senere på igen. At kunne komme fra A til B ved egen hjælp. Og det gør vi bedst gennem ritualer, siger børnefysioterapeuten.

"Ved at have ritualer kan barnet se, at ved at gøre det samme igen og igen kan det mere for hver gang. Put lidt mere på for hver dag – først er det strømperne, så bukserne, så en knap og en lynlås," foreslår Hannah Harboe og fortsætter:

"Vi er nødt til at tage os den tid, det tager, for barnet selv at tage sko på eller gå ned af trappen i stedet for at blive båret. Når barnet oplever glæden ved motorisk at mestre og lære nyt, vil det nemlig kunne overføre glæden til andre områder, hvor det skal lære nyt," siger hun.

Vores børn lærer altså ikke ved, at vi bliver ved med at gøre tingene for dem. Når vi gentager de samme ritualer hver dag, vil hjernen bruge mindre energi på dem, fordi den husker og til sidst automatiserer dem – og automatiserede bevægelser giver netop plads til, at barnet kan lære nyt. Det kræver tålmodighed fra forældrenes side, anerkender Hannah Harboe, "men jo flere automatiserede bevægelser og funktioner barnet har, desto større kapacitet er der til at lære nyt på andre områder."

5 ting, der styrker dit barns hukommelse

#1 Lad barnet prøve selv
Når barnet selv får lov til at prøve, styrker det barnets neurale netværk i hjernen og giver det en oplevelse af mestring og succes, så det har lyst til at gøre det igen og igen. Den motoriske træning i det styrker barnets hukommelse, fordi det jo skal huske, hvad det gjorde tidligere.

#2 Gå op i gentagelser
Jo flere gange, vi gentager den samme bevægelse eller handling, jo flere forbindelser dannes der i hjernen, og jo lettere vil bevægelsen eller handlingen med tiden blive for barnet. Ved at gentage, skal man også kunne huske, hvad man gjorde sidst.
 
#3 Op med pulsen
Forskere fra Københavns Universitet har lavet en undersøgelse på Bellahøj Skole, som viste, at når børn lærer noget, husker de det bedre, hvis de bevæger sig umiddelbart bagefter. Et andet studie har også vist, at man én uge efter læring kan se forskel på de børn, som har fået pulsen op efter undervisningen, og de børn som har siddet stille. Her huskede de aktive børn det, som de havde lært, 10 procent bedre.

#4 Lad dem opleve selv
Børn (og voksne) husker en oplevelse bedre, hvis de selv har været en del af den, frem for at de får læst noget højt eller fortalt fra andre. Hvis man fx tager børnene med ud til havet for at lære dem om bølger, mens de både får lov til at røre ved sandet og stå midt i en bølge, så giver man dem en såkaldt 'hukommelsesknage', som de kan hænge deres viden op på.

#5 Tal om det
Måske oplever du, at din tumling ikke kan huske en oplevelse fra sidste uge? Minder du ham om oplevelsen, kan han dog sikkert godt huske den. Børn husker en oplevelse bedre, hvis vi taler med dem om den bagefter, så de forstår den og kan sætte den i en større sammenhæng.


Andre kilder: BUPL, videnskab.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling