Min bonussøn ødelægger vores nattesøvn

Spørgsmål om manglende søvn

Vi er en sammenbragt familie på snart syv medlemmer. Jeg har to små børn fra tidligere forhold, mens min kæreste har en nogenlunde jævnaldrende søn på ni. Derudover har vi et barn på to år sammen samt en lillebror på vej.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Mine børn har vi i en 7/7 ordning, mens min bonussøn kommer i samme uge, dog kun fra onsdag til søndag, da hans mor ønsker det sådan.  Min store datter har sit eget værelse, mens min søn og bonussøn deler værelse. Den yngste deler værelse med os.

Min kærestes søn har altid haft problemer med at sove, og hans far har derfor skulle ligge med ham, til han faldt i søvn. På trods af det, kom han ind til os mellem 1-10 gange i løbet af en nat og kaldte på sin far, fordi han var bange. I en periode sov hans far derfor med ham i hans egen seng hele natten, og det hjalp også for en tid, og han lærte at sove igennem.

Nu er han dog bange for igen at skulle sove på sit eget værelse sammen med min søn, og han klynker hele dagen, hvis han skal det. Derfor har han i en længere periode sovet på en madras inde hos os.

Forsøger vi at ændre på det, græder han, men kan ikke forklare hvorfor. Jeg har anbefalet forældrene at kontakte en psykolog eller sundhedsplejerske for at få hjælp, men det vil moren ikke, i det der ikke er soveproblemer hjemme hos hende.

Jeg synes ikke, det er normalt, at han skal ligge herinde, og mine børn føler sig tilsidesat, da de også godt kunne tænke sig at sove hos os. Jeg har dog svært ved at tale med min kæreste om det, han føler sig ramt, og det skaber gnidninger imellem os. Hvad gør vi?

Vibeke Dorph råder til at øge trygheden

Nu er jeg jo hverken søvnpsykolog eller sundhedsplejerske til gengæld er jeg stedmor to børn, der i starten af min mands og mit forhold også nægtede at sove andre steder end i samme seng som deres far.

Det fik de lov til, og nej, det var ikke nogen fornøjelse at sove fire mennesker i en dobbeltseng. Der gik dog heldigvis ikke særlig længe, før begge børn gjorde samme erfaring og derfor fortrak ind til deres egne senge.

Om det skyldtes den dårlige nattesøvn i vores seng, eller at de begyndte at føle sig så trygge ved mig og deres far, at de igen kunne vende retur til egne senge, det kan jeg jo ikke vide mig helt sikker på.

Jeg fornemmer dog, at det sidste var tilfældet. De fik nemlig ved deres soveaktion markeret over for mig, at deres far var deres, og da de erfarede, at jeg var indforstået med den realitet, så kunne de igen sove trygt i deres egne senge.

I jeres tilfælde tænker jeg da også, at din bonussøns soveproblem handler om, at han føler sig utryg, og ærlig talt, det forstår jeg godt. Dels er han enebarnet i en familie, hvor han er omgivet af to helsøskende, der er hos hans far oftere, end han selv er det, og så har han oveni snart hele to småsøskende, som han også skal dele sin far med. Det ville da også gøre mig forvirret og utryg.

Nu har du og din kæreste selv valgt at rykke sammen med jeres respektive børn og tilmed ladet flere komme til. Respekt for det, men så må I også vise jeres børn hensyn, så også de føler, at de har plads i familien.

Derfor tror jeg, at det bedste vil være, hvis I giver den lille dreng en masse omsorg og sørger for at dække de behov, han forståeligt nok har lige nu. Lad ham derfor sove med sin far, indtil han bliver træt af det.

Om det skal være i jeres soveværelse eller et andet sted i huset, må I finde ud af, men er i large, så skal det nok belønne sig. Den lille dreng vil helt sikkert ende med at foretrække at sove i sin egen gode seng, når han igen føler sig tryg hos jer. Så sæt alt ind på, at han kommer til det.