Christiane mistede sit barn sent i graviditeten: ”Jeg blev som en magnet, der klistrede mig til min mand”

“Der er altid to tangenter, du kan gå ud af, når du bliver ramt.”

Sådan lyder det fra Christiane Schaumburg-Müller Åxman i et stort interview med ALT for damerne, som er på gaden nu. Her sætter hun blandt andet ord på, hvordan hun og ægtemanden, Daniel Åxman, er kommet meget tættere på hinanden, efter de forrige år mistede deres første, fælles barn fire måneder inde i graviditeten.

En oplevelse, der tvang Christiane til at tage et vigtigt valg, fortæller hun.

“Den ene tangent er mørk, og den anden er lys. Jeg føler, at jeg tager et valg om, at når jeg går ned i den mere mørke og destruktive side, så skal jeg ikke blive dernede, for det er ikke sundt. Jeg giver mig selv lov til at være i smerten, for det har jeg brug for, men efter et stykke tid trækker jeg mig selv op igen.”

Finder mening i tabet

Christiane har altid været god til at se positivt på tingene og finde lys i mørket. Og lige præcis den egenskab har hun brugt til de hårde tider i sit liv, blandt andet da hun og Daniel mistede det barn, de havde skabt sammen gennem fertilitetsbehandling.

“Jeg er lidt spirituel omkring det. Det bliver man nok tit, når man er udsat for sådan noget. Så finder man svar nogle andre steder, og jeg fandt et svar i, at det bare ikke var meningen. Min krop fortalte mig allerede fra starten, at det var den vej, det skulle gå. Der var et lille væsen, der boede hos mig en tid, og jeg kunne værne om ham i den tid, jeg kunne, og så skulle han ikke det mere, og det var meningen helt fra starten,” siger Christiane.

Hun fortæller også, at hendes mand har hjulpet hende til igen at finde fodfæste – og til at turde tale om de svære ting.

“Jeg har altid været i den her showbizz-verden, hvor det handlede om at være på, og alle skulle videre, og så var jeg god til at fortrænge, hvis der var noget, der var svært, og det gør, at man glemmer sin sårbarhed nogle gange. Jeg kunne godt vige udenom det svære, bare glem det, stå op i morgen, og alt er godt igen. Det har Daniel skubbet til. Han holder fast, og så løser vi det sammen. Det kan godt være, at det kræver et skænderi, og så må vi skændes, men vi skal nok løse det. Det har givet os en sindssyg kommunikation. Vi taler enormt meget. Ej, hvor vi taler meget. Vi tillader hinanden at være enormt sårbare, og det er tilladt at sige alt til hinanden. Det skaber en tillid og vildt meget nærvær. Daniel bringer en ro til bordet, der er helt fantastisk.”

Forevigt forbundne

Den tragiske oplevelse har fået Christiane til at føle sig endnu mere forbundet til Daniel. På en måde hun ikke har prøvet tidligere i et forhold.

”Efter at vi mistede, blev jeg fuldstændig som en magnet, der klistrede mig til ham. Han måtte bare ikke gå nogen steder, og jeg var helt opslugt af ham. Jeg skrev et brev til ham om, hvor meningsfyldt jeg syntes, det hele var, og hvordan det fortalte mig, at vi var meant to be,” siger Christiane og sætter ord på sine tanker om at blive gift.

“Jeg kan huske, at jordemoderen kaldte ham min kæreste, og det ord lød bare helt forkert for mig. Vi lå ikke her og havde mistet et barn, og så var vi kærester. Jeg havde det sådan, at nu skulle vi bare giftes, og for mig behøvede der slet ikke at være nogen med til brylluppet andre end ham og mig, så alt det, vi har oplevet, har forbundet os helt vildt,” siger hun og fortsætter:

”Når man oplever noget så stærkt sammen, kan det enten trække mennesker fra hinanden, eller det kan forene, og det forenede virkelig os. Det er så fint, at sådan en oplevelse kan ende sådan.”

Parret, som blev gift i foråret sidste år, blev da også forbundet for evigt til hinanden, da hun blev gravid igen – denne gang naturligt. Og i december sidste år fødte Christiane en lille pige ved navn Ludovika Noël.

Læs hele interviewet med Christiane Schaumburg-Müller Åxman på linket nedenfor, hvor hun også fortæller om sorgen ved at have en mor med alzheimers og at finde en mening med de ting, hun gennemgår.