Underholdning
SPONSORERET indhold

Gode film og apps til de 4 til 8-årige

Kiddly har her samlet nogle bud på gode film, sjove apps og underholdende tv-programmer, som måske kan redde en grå og trist eftermiddag eller bare underholde, hvis børnene trænger til en hyggestund.

Af: Stine Layton-Østergård, voresbørn.dk, oktober 2014
08. okt. 2014 | Børn | Vores Børn

Den lille købmandsbutik - Lego Duplo Food (APP)

 

En rigtig fin app fra Lego Duplo, og denne app handler om de populære samle-is fra Duplo-serien. Appen går ud på, at man skal passe en madbod og sørge for, at kunderne får, hvad de bestiller. Børn kan ofte genkende legen fra sandkassen, når der leges butik i legehuset.

Kiddlys favoritanmelder Lise beskriver appen således:
”Gratis og uden in-app purchase! Meget overskuelig og hyggelig lille app med flot og farverigt design. Der er ingen tilkøbsmuligheder i appen (halleluja!), og den kan sagtens spilles uden lyd, da den er ordløs. Alle kan gennemføre, da der ikke er noget krav om, at den sandwich/burger/isdessert barnet samler, faktisk er magen til den, som kunden beder om.”

Pas godt på babydyrene - Dr. Pandas Dagpleje (APP)

 

Denne app er meget nem for de mindste, da den foregår i en vuggestue, hvilket er et miljø, de fleste små børn kender til. I vuggestuen går der 5 små babydyr, som skal underholdes og passes.

Kiddlys favoritanmelder Stine beskriver appen således:
”Min datter synes den er rigtig sjov og kan selv sidde med den. Den har nogle gode, rolige lyde og man kan alt muligt i hvert rum. Det er ikke tit, jeg betaler penge for apps, men den her blev vi så glade for, at jeg købte den fulde version."

Små, søde opgaver - Pepi Tree (APP)

Dette er en meget simpel app for de mindste, som går ud på, at man skal hjælpe dyrene i skoven med små opgaver. Grafikken er super fin, og så er appen nem at navigere rundt i.

Kiddlys anmelder Linda beskriver appen således:
”Musikken er fantastisk og dyrene er så søde, den er nem og overskuelig. Vi elsker den.”