Julie Agnete Vang: ”Jeg troede ikke, at jeg kunne rumme mere kærlighed”

Du delte først din graviditet på de sociale medier to måneder inden, du fødte. Hvorfor?

"Det er faktisk, fordi jeg er dybt privat. Men det er svært at løbe fra, at maven vokser, og der ville komme mange situationer, hvor jeg ville rende rundt med en stor mave. Så jeg indså, at jeg nok var nødt til at sige det."

"Hvis jeg selv kunne bestemme, så ville jeg have min familie helt for mig selv, men sådan kan det ikke være, så jeg prøver at finde en balance. Derfor delte jeg det så sent, som jeg kunne."

"Det er vigtigt for mig, at mine børn har et privatliv, og derfor vil jeg heller ikke dele billeder af hende. Jeg har altid haft det sådan, at mine børn ikke skal florere alle mulige steder, før de er store nok til selv at vælge."

Hvordan er det at være mor til to?

"Det er helt fantastisk. Det er en gave, der bliver ved med at give. Det er dejligt at erfare, at jeg faktisk har dobbelt så meget kærlighed at give af. Det vidste jeg ikke inden. Jeg troede, at jeg ikke kunne rumme mere kærlighed, end jeg havde til min ældste datter, men det kunne jeg godt."

"Det er også dejligt at blive mor for anden gang, fordi jeg er mere erfaren. Jeg er ikke lige så usikker på mig selv i rollen som mor, og det gør, at det hele ikke er så stressende. Dagene er mere rolige, og det nyder jeg."

"Første gang var jeg usikker på, om jeg gjorde det godt nok. Jeg kan godt have en lille smule af den følelse stadigvæk, men det er nok meget naturligt. Jeg tror, at folk, der slet ikke er usikre på deres evner som forældre, skal kigge lidt indad. Man må gerne være lidt i tvivl, når det kommer til børn, men jeg kan mærke, at jeg ikke er lige så søgende denne her gang."

"Det er jo også længe siden sidste gang, jeg havde en lille baby, og jeg kan godt mærke, at jeg er blevet otte år ældre. Jeg er lidt mere træt, eller også kan jeg ikke huske, at jeg også var meget træt sidste gang. Man husker de gode ting – det er jo det gode. Det er derfor, folk bliver ved med at få børn. Man glemmer alt det dårlige."

Har din anden graviditet være anderledes end den første?

"Ja, det har den. Sidste gang havde jeg en kompliceret graviditet, hvor jeg var nødt til at føde før tid for min datters sikkerheds skyld. Jeg havde noget, der hedder vasa prævia, hvor der var nogle blodkar, der lå forkert. Man kan sige, at babyen havde det fint, men huset, som babyen boede i, var dårligt bygget."

"Det var alvorligt, og det var en meget ubehagelig oplevelse at være så bange for, om noget skulle gå galt. Anden gang har jeg haft en ukompliceret graviditet, og derfor har jeg kunnet slappe meget mere af."

"Men jeg havde da en frygt for, at det var noget, der ville ramme igen. For selvom min store datter er sund og rask, var der en risiko for, at noget kunne være gået galt dengang, og det sidder selvfølgelig i kroppen på mig, selvom det er otte år siden."

"Jeg spurgte sundhedspersonalet mange gange, fordi jeg ville være helt sikker. Jeg tror, at de synes, det var mange gange i hvert fald. ”Er I nu sikre? Har I nu scannet ordentligt?”

Var det din komplicerede første fødsel, der gjorde, at I ventede otte år med at få et barn mere?

"Det var helt sikkert en del af det. Jeg havde også tænkt, at jeg ikke skulle have flere børn. Vi havde jo tre tilsammen. Det var mange, syntes jeg."

"Der var også en lang periode, hvor mit arbejde fyldte meget, og det fylder ikke som sådan mindre nu, men jeg har placeret det et andet sted."

"Det var faktisk heller ikke en stor, velovervejet beslutning. Vi havde ikke gået og tænkt over det i langt tid. Det var mere en følelse af, at det var nu eller aldrig. Jeg tænkte, at hvis jeg skulle have en mere, så skulle det være, inden jeg blev 40. Jeg nåede det lige."

Hvordan er du som mor?

"Jeg tror, at mine store børn vil sige, at jeg er meget beskyttende – måske omklamrende."

"Jeg går meget op i børns mentale helbred, og det er også derfor, jeg helst ikke deler dem på sociale medier. Jeg er lidt den irriterende forældre, der gerne vil have, at vi finder en fælles ramme i klassen, når det gælder skærmtid."

"Jeg vil meget gerne bevare børnelivet så længe, som det er muligt. Børn bliver for hurtigt voksne i dag, synes jeg, og der kommer hurtigt et fravær af leg. Hjemme hos os er der meget rod, og der er legetøj over alt."

"Det er vigtigt for os, at der er plads til at være barn. Vi har altid puslespil fremme og andre ting, man kan hive ned og lege med."

Hvordan forsøger I at styre jeres børns forbrug af skærme?

"Jeg er bare meget imod brug af de sociale medier hos børn. Jeg synes, der er mere og mere, der tyder på, at det er verdens dårligste løsning. Så jeg prøver for alt i verden at forsinke mine børns brug af det, og når jeg ikke kan forsinke det mere, vil jeg forsøge at minimere det."

"Vi har meget klare regler om det i vores hjem, og de tre ældste er ikke så vilde med det. Men det er bare mere vigtigt for mig at være mor end at være populær. Så vi har mange kampe om det, men jeg tror, det er vigtigt at acceptere, at man bliver lidt upopulær."

"Det sværeste er nok, hvis vi ikke kan finde et fælles ståsted med de andre forældre i klassen, for så bliver det svært at holde stand. Men jeg håber, at vi vil blive ved med at debattere børns skærmforbrug, så det en dag går op for os alle, at det ikke er sundt for dem."