Kommunikation med pædagogerne: “Jeg anede ikke, hvordan Jonas havde det”

En pædagog, som vi var rigtig glade for, blev pludselig flyttet fra stuen og senere sygemeldt, og ingen ville fortælle os hvorfor. Herefter var der skiftende vikarer. Der var nu kun én uddannet pædagog på Jonas’ stue – hun var supergod, men på nedsat tid. Det betød, at jeg sjældent så hende, fordi jeg afleverer og henter i ydertimerne.

Om morgenen følte jeg tit, at jeg afleverede Jonas til det rene kaos. Oftest var der ingen til at sige godmorgen til ham, og ingen hjalp ham ind i en leg. ‘Er der ingen voksne inde på rød?’ kunne jeg spørge, hvorefter jeg blev svaret med et ‘øh, jeg er ikke helt sikker’ eller noget i den dur. Det gjorde mig virkelig usikker – man er jo så afhængig af, at kommunikationen med pædagogerne fungerer.

Jeg tænkte ‘føler han sig overhovedet velkommen? Er der nogen, der hjælper ham ind i en leg? Og er han i sikkerhed?’

Når jeg hentede ham, var der skiftende pædagogmedhjælpere, der ofte ikke anede, hvordan Jonas havde haft det i løbet af dagen. Jeg kunne allerhøjst vriste et ‘han har haft det fint’ ud af dem. Jeg savnede den der ‘han har leget med Anton i dag, de har haft en rigtig god ridder-leg’. Jeg kan huske, at han en dag sad helt for sig selv og sagde ‘pludselig legede jeg ikke mere’. Det virkede ikke, som om der var særlig godt styr på det.

Heldigvis går det bedre nu. Der er en rigtig god, fast pædagogmedhjælper, og nu, hvor det er godt vejr, er de ofte på legepladsen, som Jonas elsker. Den er fantastisk, og jeg kan se, at Jonas nærmest altid har gang i en god leg, når jeg henter ham.

Men at jeg ser lysere på situationen, skyldes nok også, at jeg har skruet ned for mine forventninger. Jeg har erkendt, at det ikke bliver som i vuggestuen, hvor vi havde en meget tæt kontakt med pædagogerne. Til gengæld kan Jonas bedre selv give udtryk for, hvordan han har det. Før sov han tit, inden vi nåede hjem. Nu er han vågen, og jeg kan bedre aflæse, hvordan hans dag har været.

Ulla Hinge Thomsen, mor til Jonas på 3 år.

Tilbage til artiklen: Det svære børnehaveliv

Sådan kommunikerer du bedst med pædagogerne

1. Sig ‘godmorgen – her er vi!’
Tag det ikke personligt, hvis der ikke er den store modtagelseskomité, når du kommer ind i institutionen med dit barn om morgenen. Tag selv styring, og sig goddag og farvel – så lærer du dit barn at gøre det samme. Er der tit ingen velkomst, så tag det op til et forældremøde, men sig det på forhånd til en pædagog, så de ikke oplever det som et bagholdsangreb.

2. Hægt jer på en aktivitet
Bliver dit barn ikke inviteret med i en aktivitet, når du afleverer, så hiv fat i en pædagog. Sig ‘jeg tror, der er en mus her, der har brug for at finde noget sjovt at lege med’. Vær heller ikke bange for at hægte dig på noget, andre sidder og laver. Sig ‘kan vi lige være med til at høre Tornerose?’.

3. Bevar roen og glæden sammen med dit barn
Selv om kommunikationen halter, så fokusér på at have det godt med dit barn, når du afleverer og henter. Flip ikke ud, mens dit barn ser det. Bevar roen og glæden, så du ikke kommer til at overføre din frustration og utryghed til dit barn.

4. Aftal, hvornår du kan ringe
Hvis du afleverer og henter i ydertimerne og aldrig ser de faste pædagoger, så aftal med en pædagog, at du ringer indimellem – eller hver dag – og lige hører, hvordan det går med dit barn. Spørg, hvornår på dagen det er bedst at ringe.

5. Ros det, der funker
Husk, at pædagogerne gør det, så godt de kan – selv om det måske ikke er godt nok. Start med at rose dem for noget, du synes, de gør godt. Sig dernæst stille og roligt, hvad der bekymrer dig. Spørg, hvordan I bedst kan løse det sammen.

Kilde: Camilla Fabricius, pædagog.

Tilbage til artiklen: Det svære børnehaveliv