Lukas Graham
SPONSORERET indhold

Lukas Graham skal være far igen: Se den søde video her

Lukas Forchhammer, musikeren bag kunstnernavnet Lukas Graham, skal være far for tredje gang, Det afslører hans hustru, Marie-Louise 'Rillo' Schwartz, med en sød video.

Af: Nanna Cecilia Pedersen Foto: Anthon Unger
25. apr. 2024 | Børn

Der er lykke og glade dage hos Lukas Graham og hustruen, Marie-Louise Schwartz Petersen. De venter nemlig deres tredje barn. 

Det afslører de i en sød video på Instagram, hvor hele familien glædes over den store nyhed. Du kan se videoen nederst i artiklen. 

 
 

Familien har i forvejen døtrene Viola fra 2016 og Billie fra 2020. Allerede fra helt lille har Viola rejst verden rundt med sine forældre, når Lukas Graham har været på turne. 

Lukas Graham med det borgerlige navn Forchhammer mødte sin kone, Marie-Louise Schwartz Petersen, for over 13 år siden og dermed har parret kendt hinanden i mange år.

Parret blev hemmeligt gift i 2021 på Bornholm. Det afslørede de på deres bryllupsdag året efter.

Læs også

Møs til mavsen

Da parrets anden datter var på vej i 2019, afslørede parret også den kommende familieforøgelse med et sødt Instagram-billede. 

Dengang var det tre-årige Viola, der kyssede moderens mave, der var på billedet. Denne gang er det altså hele familien, der er med til at afsløre de lykkelige omstændigheder.

Læs også

Travl sommer

Lukas Forchhammer går en travl sommer i møde, inden parret har termin i september. 

Bandet Lukas Graham, hvor han er forsanger, skal nemlig spille koncerter hen over det ganske land, Norge, Sverige, Portugal og Schweiz hele sommeren. 

Anbefalet til dig