Min søn bliver mobbet i sin børnehave

Spørgsmål fra en bekymret far

Vi har en søn på fire år, der går i børnehave. I den seneste tid, har han givet udtryk for, at han ikke trives i den. Vi fornemmer, at det især skyldes en bestemt dreng på hans stue, der taler meget grimt og opfører sig grænseoverskridende.

Vores søn er bl.a. blevet kaldt ”røvhul” og andre grimme ting af drengen.

Derudover har jeg selv oplevet flere episoder, hvor den pågældende dreng har opført sig grænseoverskridende. Han har bl.a. svinet mig til, når jeg har afleveret vores søn, og også råbt efter bedsteforældrene, da de kom for at hente ham.

De er fem drenge på børnehavestuen, og vores søn fortæller, at han leger godt på tomandshånd, men når de alle er der, så går det galt. Vores søn er ret følsom. Vi er derfor også i tvivl om, hvor meget han er blevet drillet, eller om det er ham, der misforstår de andre?

Vi har holdt møder med personalet flere gange. De er lyttende og kommer med løsningsforslag. De fleste handler om at arbejde mere med, hvad det vil sige at være en god ven og arbejde med at gøre sig fri af mobberiet.

De mener også, at vi skal give vores søn værktøjer til selv at håndtere situationerne bedre. Da vi spurgte personalet om, hvordan vores søn trivedes, beskrev de det som ”jævnt”.

Det slog mig ud, for kan jeg være bekendt at sende min søn afsted, når han ikke trives bedre end det? Det vil jeg gerne have din mening om.

Vibeke Dorph råder til at hive fat i pædagogerne

Nu har jeg jo ingen faglig ekspertise at udtale mig ud fra, men du beder om min ening, så den får du her: Jeg synes, det lyder mærkeligt, at et lille barn opfører sig som den dreng, du beskriver her.

For at kalde sine børnehavevenner for ”røvhuller” og andet grimt, råbe vredt efter dig og andre voksne, det er ikke normal opførsel, og det er i hvert fald en adfærd, som pædagogerne i børnehaven burde tage alvorligt og handle på. For et sted vidner det om et barn, der mistrives og ikke har det godt. Det har man jo ikke, hvis man er aggressiv og hele tiden skal angribe sine omgivelser verbalt.

Derfor undrer det mig også, at personalet har mere travlt med at geare jeres søn til at udholde drengens adfærd i stedet for at vende blikket mod ham. Det er groft sagt at give ofret ansvaret for de urimeligheder, han bliver udsat for.

Det kan godt være, at jeres søn er følsom, men er det nu gået hen og blevet et lødigt argument for, at man godt må blive drillet? At være følsom er der intet galt i at være, det er langt at foretrække frem for at være grov og aggressiv.

Derfor synes jeg, at I skal holde et godt øje med jeres søn og over for personalet insistere på, at det er drengen, der driller ham, der har et problem og ikke jeres søn.

Naturligvis skal vi ikke være for pylrede og overbeskytte vores børn, for de skal jo lære at klare sig. Det er bare ikke ensbetydende med, at jeres søn skal finde sig i at blive mobbet af et barn, der i den grad lyder til at trænge til seriøs omsorg og opmærksomhed.