Sådan kritiserer du bedst børnehaven

Du kommer glad til børnehaven for at hente din søn, men bliver mødt af en sammenbidt pædagog. Din søn har kastet sten over hegnet og forsøgt at ramme nogle biler. Som straf har han fået forbud mod at opholde sig på gokartbanen i to uger.

Din umiddelbare reaktion er, at straf og udelukkelse ikke er vejen frem. Du har mest lyst til at sige din ærlige mening til pædagogerne, men bider kritikken i dig, fordi du er bange for, at det vil gå ud over din søn. Men den frygt er ifølge proceskonsulent Sanne Thyrgaard Jensen ubegrundet.

”Man kan sagtens sætte spørgsmålstegn ved pædagogernes arbejde, uden at det går ud over børnene, men det er vigtigt at fremføre sin kritik på en ordentlig måde,” siger Sanne Thyrgaard Jensen. Hun er tidligere børnehave- og SFO-leder og arrangerer i dag udviklingskurser for daginstitutionsledere.

”Jeg har selv prøvet at blive kritiseret sønder og sammen af nogle forældre. Det er svært ikke at opfatte kritikken som et angreb og tage den personligt, men det bearbejder man på en anden måde – ikke ved at lade det gå ud over børnene.”

”Man har jo et forhold til børnene og synes ikke pludselig, at det er nogle dumme unger, bare fordi man har haft en konfrontation med deres forældre. Som pædagog skal man kunne adskille tingene,” siger hun.

Bevar den gode stemning

Sanne Thyrgaard Jensen anbefaler, at både personale og forældre forsøger at bevare den gode stemning – uanset hvor uenige I er.”Det bedste er, hvis man har overskud til at tage en konstruktiv snak om det, der er sket. Forældrene kan bede personalet om at argumentere for deres pædagogik og spørge, hvad de vil opnå med for eksempel at straffe barnet, og hvilke erfaringer de har med at gøre tingene på den måde,” foreslår hun og uddyber.”Det får personalet til at tænke tingene igennem en gang til og forklare, hvorfor de har valgt netop den pædagogiske praksis. Herefter kan man spørge, om situationen ikke kunne være taklet på en anden måde, og forklare, hvordan man selv har oplevet situationen,” siger Sanne Thyrgaard Jensen.Hun råder til, at du i tilspidsede situationer ikke bare kritiserer, men også viser, at du er villig til at stille dig til rådighed for at få løst konflikten. I eksemplet med stenkastningen over hegnet skal personalet vide, at du går hjem og taler med din søn om episodens alvor. Derudover kan du for eksempel foreslå – eller måske endda tilbyde – at arrangere en fodboldturnering for drengene, så de får noget andet end drengestreger at gå op i.

Bedømt på sit forældreskab

Med frygten for, at kritik af pædagogerne går ud over ens barn, følger også følelsen af at blive bedømt på sit forældreskab. Mange forældre er ifølge Sanne Thyrgaard Jensen nervøse for at blive set ned på, hvis de hører til dem, der ofte glemmer turtasken og ikke har overskud til at invitere hele Gul Stue hjem til fødselsdag.”Tanken om, at pædagogerne bedømmer en på ens måde at være forældre på, er et spøgelse, forældrene selv rider på. Som pædagog fokuserer man ikke på forældrene – man interesserer sig for børnenes trivsel, og hvad det betyder for dem, at de ikke har fået turtasken med og ikke får besøg af børnehaven på deres fødselsdag. Det er jo derfor, pædagogerne laver en turtaske til de børn og sørger for at arrangere en hyggelig fødselsdag for dem nede i børnehaven,” understreger hun.

Når alle er trætte

Du behøver altså ikke frygte, at personalet vender tommelfingeren nedad, blot fordi du ikke hører til de forældre, der bager til sommerfesten, har styr på alle månedens aktiviteter og altid afleverer et barn med smil på læben.Det er helt i orden at være utilstrækkelig indimellem. Pædagoger ved jo godt, at ikke alle dage er lige gode, og at der for eksempel let opstår kritiske situationer om morgenen, når barnet skal afleveres, fordi alle er trætte, og forældrene har travlt,” siger Sanne Thyrgaard Jensen, der opfordrer forældrene til at henvende sig til personalet, hvis situationen går i hårdknude:”Det er okay at bede om hjælp. Udnyt dog pædagogernes kompetencer, og få dem til at hjælpe med at løse situationen, så du kan komme ud af døren. Det er jo blandt andet det, et godt samarbejde med institutionen handler om.”

Deltag i aktiviteterne

Ifølge Sanne Thyrgaard Jensen giver det gevinst at tilbringe lidt tid i børnehaven hver dag og så vidt muligt møde op til forældrekaffe og sommerfester, hvis man vil opbygge en god samarbejdsrelation med sit barns pædagoger og de andre børns forældre.

”Deltagelse skaber tillid. Som aktiv mor eller far er man en god rollemodel for sit barn. Ved at være tilstede og føre en positiv dialog med personalet og de andre forældre viser man sit barn, hvordan man samarbejder. På den måde udvikler barnet sine egne samarbejdskompetencer. Og samtidig er man med til at skabe et stærkere netværk for sit barn,” siger hun.

DEBAT: Er du bange for – eller har oplevet, at din kritik af børnehaven går ud over dit barn?

Bibi, mor til én:

”Der er intet til hinder for min uforbeholdne mening. Og skulle det vise sig, at det går ud over mit barn, så går jeg bare til rette sted på kommunen. Jeg har to gange været så langt i min kritik, at kommunen måtte inddrages. Jeg ’vandt’ og fik min vilje. De er så dygtige til at sige, at det ikke går ud over børnene. Og det har de bare at holde.”

Lotte, mor til dreng på 3 år og pige på 5 år – og en stor pige på 12 år:

”Uh, det er et meget omtåleligt spørgsmål, for jeg synes, at det er svært at rette kritik direkte til pædagoger uden at føle, at det vil gå ud over mit barn. På en eller anden måde har jeg altid dårlig samvittighed over, at jeg ikke afleverer senere, henter tidligere – eller giver mine børn sundere madpakker med – og jeg føler lidt, at pædagogerne putter os forældre i båse som henholdsvis ’de usle forældre’ og ’de rigtig gode forældre’. Og jeg vil jo så gerne tilhøre den sidste kategori. Så nej, jeg vil hellere holde lidt igen med kritikken. Jeg tror, det gavner mit barn bedre, at jeg holder lav profil!”

Pernille, mor til piger på 5 og 2 år:

”Jeg har bevidst undgået at kritisere pædagogernes arbejde og børnehavens rutiner. Til et forældremøde oplevede jeg, at lederen tog forældrenes kritik meget personligt, snarere end at lytte til, hvad der egentligt blev sagt. Jeg blev derfor i tvivl, om hun og de øvrige pædagoger ville være i stand til at håndtere kritikken professionelt og efterfølgende behandle børnene på lige fod. Min kritik skulle ikke gå ud over min datter, så jeg var ikke så kritisk, som jeg ellers ville have været. I det hele taget virkede det som om, at lederen favoriserede de børn, hvor hun kom særligt godt ud af det med forældrene. Heldigvis kunne jeg på tomandshånd tale fornuftigt med en enkelt pædagog, men den egentlige kritik holdt jeg for mig selv.”

Jeanne, mor til en dreng på 6 år:

”Jeg er typen, der hjemmefra lover mig selv at holde lav profil, eller i det mindste sige tingene på en pæn måde. Men min drengs børnehave havde i starten en totalt uduelig leder. Og til forældremøderne kom jeg altid til at kritisere hende på en forholdsvis uelegant måde. Min holdning er, at hvis man har noget relevant kritik, så kan man ligeså godt sige det. At pakke ting ind i vat er ikke min stærke side. Selv om jeg kom med meget hård kritik af lederen, følte jeg ikke, det gik ud over mit barn – måske tværtimod. For de fleste ansatte var enig i min kritik, og det er jo dem, der har den daglige kontakt med børnene. Lederen er heldigvis blevet fyret. Og nu har jeg faktisk ikke nogen kritikpunkter. Nu er det en virkelig velfungerende institution.”