Stamceller: Gemme eller ej?

Snakken om brug af stamceller er blevet mere og mere udbredt i dag, og det kan være svært at navigere rundt i fakta. Én ting er sikkert: At nedfryse navlestrengsblod efter fødslen, og dermed gemme stamceller fra dit barn, er i dag en reel mulighed, du kan overveje. Det diskuteres dog stadig, hvor brugbare stamceller taget fra navlestrengsblodet egentlig er.

Hele diskussionen handler om, at barnets egne navlestrengsstamceller endnu kun kan bruges til behandling af andre – ikke barnet selv. Så spørgsmålet er, om det kan betale sig at gemme navlestrengsblod til eget brug. Der er dog fordele ved behandling af søskende, og hvem ved, hvad forskningen vil finde ud af i fremtiden? Du kan også vælge at se det som en stor forsikring mod en lille risiko.

Babys egen blodbank

I den del af navlestrengen, der sidder tilbage på moderkagen, kan man tappe blod, der alene er barnets og dermed indeholder stamceller fra barnet. Det er disse stamceller, du kan fryse ned, hvis du tror på, at forskningen en dag viser, at de kan bruges til nytte for dit barn.
Det, stamcellerne kan, er at forny sig selv og udvikle sig til forskellige celler, som så kan bruges til at behandle forskellige, arvelige sygdomme.

Forestil dig stamcellerne som en æske med reservebyggeklodser i alle farver. Hvis du bliver syg, og en af dine røde byggeklodser går i stykker, kan du få transplanteret en rød byggeklods fra æsken og måske blive rask igen.

Endnu kan du dog ikke bruge klodserne fra din egen æske, da disse også er sygdomsramte fra fødslen. Hvis barnet efter fødslen bliver sygt, kan man dog bruge navlestrengsblodet til blodprøver, så man undgår at stikke det nyfødte barn.
I dag bruges stamceller blandt andet til knoglemarvstransplantation og til behandling af leukæmi, som er blodkræft. Her er der dog tale om stamceller fra donorblod, ikke barnets eget navlestrengsblod.

Lettere at opsamle

Man har siden 1970’erne brugt stamceller udsuget fra knoglemarv til knoglemarvstransplantation, men det er først i de senere år, man har fundet ud af, at stamcellerne fra navlestrengsblodet også kan bruges.Fordelen ved at gemme stamcellerne fra navlestrengsblodet er, ifølge lægerne, at de er lettere at opsamle end de stamceller, som allerede findes i barnets knoglemarv. Problemet ved nedfrosset navlestrengsblod er så til gengæld, at det indeholder under en tiendedel af den mængde stamceller, som er i knoglemarvsudsuget.Stamcellerne taget fra navlestrengsblodet virker med andre ord lige så godt som dem taget fra børn og voksnes knoglemarv, men der er færre af dem, hvilket er med til at rejse tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at gemme navlestrengsblodet.Fordelen er som sagt, at navlestrengsblodet er let tilgængeligt. Blodet bliver alligevel bare kasseret sammen med moderkagen. Derimod er der et langt større indgreb forbundet med udsugning af stamceller fra knoglemarven.

Uenighed om fordele

Dilemmaet er altså, at stamceller fra navlestrengsblod godt nok bruges som behandling i dag. Men man behandles ikke med egne stamceller, men med stamceller fra en anden donors navlestrengsblod.

Der er stor uenighed blandt læger og forskere. Nogle læger ser kun fordele ved nedfrysning af navlestrengsblod til opbevaring i offentlige blodbanker – ikke private. I offentlige blodbanker kan du gratis donere dit barns navlestrengsblod, og det gavner mange syge mennesker. I private blodbanker kan du mod betaling gemme til eget brug.

„I dag er der ingen specifik behandling, hvor man ved, at stamceller fra eget navlestrengsblod er en fordel, og der er i Danmark endnu ikke foretaget behandling med stamceller fra eget navlestrengsblod,” siger overlæge på Rigshospitalet Ebbe Dickmeiss.
Han mener altså ikke, at der på nuværende tidspunkt er nogen fordel i at gemme blodet til eget brug.

Der er dog fordele ved at gemme navlestrengsblod til behandling af søskende. Får en søskende for eksempel leukæmi, kan man behandle med bloddannende stamceller, som netop findes i en høj koncentration og kvalitet i navlestrengsblodet, siger forsker ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Trine Fink, som ikke vil afvise, at forskningen en dag finder flere anvendelsesmuligheder.

„Den store fordel ved navlestrengsstamceller i dag er primært ved behandling af søskende. Men udviklingen går så stærkt, og forskningen finder hele tiden ud af noget nyt, så måske kan det også være en fremtidssikring på andre måder,” siger hun.

Trine Fink kan godt forstå forældrenes dilemma, og vil da heller ikke give en 100 procent sikker anbefaling på at gemme stamceller.
„Men spørgsmålet er, om man tør lade være,” siger hun og henviser til den omfattende forskning på området.

Et kendt par, som har valgt at gemme deres børns stamceller, er kronprinseparret. Både Prins Christian og Prinsesse Isabellas navlestrengsblod blev således gemt efter fødslen.

Prisen på fremtiden

Der er firmaer, der specialiserer sig i nedfrysning af navlestrengsblod til privat brug, og alt efter hvilken ordning, du vælger, koster det mellem 5.000 og 20.000 kroner.
Disse firmaer tror på, at genterapi en gang bliver en realitet. Det vil sige, man kan erstatte eller reparere beskadiget væv eller organer ved brug af egne stamceller fra nedfrosset navlestrengsblod.

At få gemt sit barns stamceller er endnu ikke noget, man opfordrer til eller anbefaler fra sundhedsvæsenets side, og det er helt op til dig selv, om det er en service, du vil benytte dig af. Muligheden er der. Valget er dit. Forhåbentlig har vi bragt dig et skridt nærmere en beslutning.

Kilder: Ebbe Dickmeiss, overlæge, Rigshospitalet. Trine Fink, lektor og forsker ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi ved Aalborg Universitet.

Offentlige og private blodbanker

I en privat blodbank kan du mod betaling gemme dit barns navlestrengsblod til eget brug.
I en offentlig blodbank donerer du blodet, så det er tilgængeligt for alle.

Hvorfor gemme mit barns navlestrengsblod?

Fordi det er nemmere at gemme navlestrengsblodet end at udsuge knoglemarv senere.
Fordi man måske kan bruge dem til mere i fremtiden.

Hvorfor ikke gemme navlestrengsblodet?

Fordi der er langt færre stamceller i navlestrengsblodet, og der allerede findes stamceller i barnets knoglemarv.
Fordi potentialet i stamcellernes evner er usikkert, og man i dag ikke kan bruge dem til at behandle barnet selv.